UNICEF Danmark og Dansk Røde Kors starter nu hver deres indsamling, der skal hjælpe de mange tusinde børn, der er truede af kampene i Gaza. Der er mangel på næsten alt og hundredvis af børn bliver direkte ofre for bomber og raketter.
”Børnene i Gaza har brug for alt, og de har brug for akut nødhjælp. Derfor åbner vi nu en indsamling på både internet, telefon, giro og SMS, og vi håber på, danskerne vil hjælpe os med at hjælpe børnene, ” siger UNICEF Danmarks generalsekretær Steen M. Andersen.
I en tre timer lang våbenhvile onsdag lykkedes det UNICEF at nå ud med nødhjælp og uddele 560 pakker med sanitets- og vandrensningsudstyr samt 50 sundhedspakker, der allerede var på lagre inde i Gaza. Men kun et vedvarende stop for kampene kan åbne for den hjælp som befolkningen har brug for.
SMS UNICEF eller rk til 1231 og støt med 150 kroner
Du kan også støtte på andre måder. Se organisationerns hjemmesider www.unicef.dk eller www.drk.dk