Bangladesh: Stor udrensning i politiet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Over 300 politifolk i Bangladesh er blevet tvunget til at gå på pension som led i politistyrkens bstræbelser på at forbedre sit image.

Regeringen i Dhaka siger, at indgrebet skal “udrydde korruption” i styrken. Skridtet kommer få dage efter, at FNs Udviklingsprogram, UNDP, indledte en gennemgang af ordensmagten i Bangladesh for at sikre mere håndhævelse af lov og orden, rapporterer BBC Online

Den forløbne uges masse-pensionering er den mest omfattende disciplinære aktion, der nogensinde er gennemført i det sydasiatiske lands politikorps. Men det drastiske skridt vakte ikke opsigt i et land, hvor politiet er notorisk berygtet for korruption og ineffektivitet.

“State Minister for Home Affaiars” Lutfozzaman Babar sagde til BBC, at samtlige 302 betjente, som fik besked om at gå, i forvejen havde været udsat for disciplinære forholdsregler 3 gange i deres karriere for korrupt adfærd.

Babar afviste antydninger af, at aktionen er politisk motiveret, fordi de fleste af de nu forhenværende politifolk blev rekrutteret af Awami-ligaen i 1973, der p.t. er i opposition. Ministeren sagde tværtimod, at det sker som led i regeringens “oprensningskampagne”. – Den slags tvungne tilbagetrædelser er der ikke noget nyt i her i Bangladesh, sagde ministeren.

Rapporter vil vide, at myndighederne også har en liste med 30.000 politifolk, som vil få kontorjobs, fordi de ikke længere er fysisk fitte til at udføre aktiv tjeneste.

Holdet af vurderingsfolk fra UNDP omfatter nationale og internationale specialister i politik og god regeringsførelse. Holdet skal afslutte sit arbejde i den kommende uge.

Bangladesh er verdens mest korrupte land ifølge det seneste korruptions-indeks fra organisatonen Transparency International, der kom ud forleden.

Læs også “9 af Danmarks u-landspartnere meget korrupte”, 07.10.03, under rubrikken Nyt fra 3V i menuen ude til venstre.