Bangladesh: Tøjarbejder truet på livet af chefen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Peter Keiding og Peter Rasmussen

De ansatte blev straffet, når de ikke arbejdede hurtigt nok. Det fortæller syersken Lipi. Hun arbejdede på tøjfabrik i Bangladesh, som leverer tøj til svenske H&M. Hun kom på firmaets sorte liste, da hun meldte sig ind i en fagforening, skriver Fagbladet 3F torsdag.

“Jeg skyder dig, hvis ikke du skriver under. Og din mand med!”

Det var beskeden til den 24-årige syerske, Lipi fra hendes supervisor på tøjfabrikken Well-tex i Valuka i Bangladesh den 16. oktober sidste år. Det, hun skulle skrive under på, var et blankt stykke papir, som hun fik stukket ud, sammen med en besked om at hun var afskediget.

Fabrikken leverer bl. a. tøj til Hennes & Mauritz.

Lipi var næstformand i den fagforening, de ansatte havde besluttet at danne, efter at en gravid kollega, var blevet slået i gulvet.

“Min chef fortalte mig mange gange, at hvis jeg blev en del af fagforeningen, blev jeg fyret øjeblikkeligt. Og det holdt stik”, fortæller Lipi.

Besvimede på fabrikken

Lipi kom til skade, da hun i efteråret besvimede under arbejdet på fabrikken og slog hovedet mod sin symaskine.

“Jeg sagde til min chef, at jeg var kommet til skade og havde brug for nogle dage til at blive rask, men han svarede bare, at det var udelukket”, fortæller Lipi.

Da hun kom tilbage efter nogle dages sygefravær, fik hun beskeden om, at hun var afskediget på linje med 15 andre medlemmer af fagforeningen.

Lipi fortæller, at hun kom på fabrikkens sorte liste over folk, der ikke skulle ansættes. En liste, der blev sendt rundt til egnens andre fabrikker.

Lipi lider stadig af mén fra den arbejdsskade, hun pådrog sig i efteråret.

“Selv hvis jeg søger arbejde langt væk, henviser de til, at jeg er uønsket. Det gør situation helt umulig. Jeg har ikke råd til at købe den medicin, jeg har brug for efter min skade, eller forsørge min familie”, gør hun gældende.

“Straffet, når vi ikke arbejdede hurtigt nok”

Læs videre på
http://www.fagbladet3f.dk/temaer/bangladesh/6362865d227b4906a1818af2561f6870-20140326-toejarbejder-truet-paa-livet-af-chefen

Her kan man linke videre til Fagbladet store tema om tøjindustrien i Bangladesh.