Bedre tilsyn skal mindske tæsk og tortur i Jordans fængsler

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det danske Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) samarbejder med Jordans nationale menneskerettighedsinstitut om at forebygge tortur i Jordans fængsler.

Det sker via overvågning af forholdene i Jordans fængsler og andre detentionssteder for at undgå tortur og anden umenneskelig behandling.

Som led heri har man netop 11. -13. januar 2010 holdt det tredje træningsseminar for Jordans nyoprettede monitoreringsteam (overvågningshold), National Monitoring Team.

Emnet var FNs internationale standarder for behandlingen af fanger med særligt fokus på kvindelige fanger. Træningen bestod bl.a. i 1-dags inspektion af Jordans kvindefængsel, Juweidah, i udkanten af hovedstaden Amman.

Juweidah huser 254 kvindelige fanger, hvoraf kun knap halvdelen har modtaget deres dom. De fleste af de øvrige indsatte er varetægtsfængslede og venter – ofte i adskillige måneder – på, at deres retssag skal komme for en domstol. 

Den sidste tredjedel er administrativt frihedsberøvede, herunder kvinder, hvis eneste forbrydelse er, at de har overtrådt familiens moralkodeks ved f. eks. ikke at indgå et arrangeret ægteskab.

Disse kvinder placeres ofte i Jordans fængsler som en “beskyttende foranstaltning”, der skal skærme dem mod familiens hævnakter, såsom “æresdrab”, p.g.a. den påståede skam, de har bragt over familien.

Fængselsinspektionen blev udført af det jordanske monitoreringsteam, som består af ca. 30 uafhængige læger, psykiatere, jurister, journalister, m.fl. Med bistand fra internationale eksperter skulle inspektionen i første omgang træne monitoreringsteamet i at afdække, hvordan fangerne bliver behandlet.

Kunsten er at fremskaffe de følsomme oplysninger uden, at den indsatte siden hen bliver udsat for repressalier fra fængselsmyndighedernes side. Det blev bl.a. afdækket, om fangerne har været udsat for fysiske overgreb eller trusler fra fængselspersonalet eller andre medfangers side. 

Fængselsbesøget skulle også ruste det nationale monitoreringsteam til at vurdere de generelle afsoningsforhold indenfor murene. Får fangerne nok mad og drikke? Er der mulighed for lægehjælp? Må fangerne få besøg af familien? Er brugen af strafceller og isolation lovlig? Nyder fangerne beskyttelse af deres privatliv?

Monitoreringsteamet interviewede adskillige jordanske fanger og mange af fængslets ca. 80 udenlandske fanger, som især kommer fra Asien og Latinamerika. De er ofte en særligt sårbar og isoleret gruppe, eftersom de i mange tilfælde hverken forstår arabisk eller har adgang til familiens støtte og besøg.   

På sigt vil monitoreringsteamets overvågning udstrækkes fra Jordans i alt 11 fængsler med over 7.000 fanger til også at omfatte politistationer, psykiatriske hospitaler og andre steder i Jordan, hvor personer holdes frihedsberøvet. 

Målestokken for vurderingen af, om Jordans fanger behandles humant er FN’s internationale standarder, herunder FN’s konvention om civile og politiske rettigheder og FN’s minimumsstandarder for behandlingen af fanger. 

Som led i Karama-programmet gennemførtes samtidig i Amman et 5-dages træningskursus i moderne politiefterforskningsmetoder. De ca. 20 deltagere er mellemledere i det jordanske politi, som sidenhen vil undervise deres kollegaer i de danske efterforskningsmetoder.

Yderligere oplysninger hos Tue Magnussen, RCT, tlf. 33 76 06 00.