Et presset regime prøver at stive sig af ved at angribe Danmark. Truslerne bør overhøres, skriver Berlingske Tidende lørdag på lederplads. Bladet fortsætter:
FOR 3 uger siden spåede vi på denne plads, at balladen om profettegningerne næppe ville blive afsluttet, bare fordi udenrigsminister Per Stig Møller (K) var kommet på talefod med Den Arabiske Liga. Det fik vi desværre ret i. Men at et vigtigt muslimsk land kunne finde på at trække sin ambassadør hjem, det havde ingen alligevel troet.
Saudi-Arabiens skridt er fuldstændig uacceptabelt, både i form og indhold. Formelt er der tale om en alvorlig diplomatisk reaktion. Og reelt kræver Saudi-Arabien, at den danske regering skal gribe ind over for lovlige ytringer i dansk presse, som man påstår sig religiøst fornærmet over.
Sideløbende med den officielle reaktion ser vi så en frembrusende forbrugerboykot. Og en saudisk regeringsansat stormufti kræver, at den danske regering (!) skal give Jyllands-Posten en bøde.
Det er helt ude i hampen, og det bliver ikke bedre af, at kravene om undskyldning og straf fremsættes fra et land, som ikke selv har religionsfrihed, og som i det hele taget ser stort på menneskeretten.
Men balladen har næppe heller så meget med Danmark at gøre. Det saudiske regime er presset af indre fjender i form af en undertrykt islamistisk opposition og ser nu en velkommen mulighed for at pudse sin islamiske profil af. På samme måde har Egypten tidligere benyttet denne sag.
Alene af denne grund er der desværre ikke så meget, det officielle Danmark kan gøre for at standse sagen. Det er selvfølgelig yderst fornuftigt af Per Stig Møller at prøve at begrænse skaden ved hjælp af underhåndskontakter til mellemøstlige politikere og religiøse ledere, samt ved at forklare sig i offentligheden.
Men sagen lever sit eget liv, og den handler efterhånden om meget mere end de ulyksalige profettegninger, nemlig om hele den danske indvandrerdebat og den påståede danske »smædekampagne« mod islam.
Så herhjemme er det klogeste, man kan gøre nu, formentlig at forholde sig i ro. Hvilket imidlertid ser ud til at blive meget svært for oppositionens udenrigspolitiske leder, Mogens Lykketoft (S).
Han bliver ved med at tale om, at statsministeren burde have mødtes med de 11 muslimske ambassadører tilbage i efteråret, hvilket statsministeren jo ikke kunne: Han er nødt til blankt at afvise henvendelser om indgreb i pressefriheden. Og under alle omstændigheder er dén diskussion sne fra i fjor og henrivende irrelevant for dagens situation.
Dagens situation er jo, at en fremmed magt forsøger at true sig til indgreb i den danske presse- og ytringsfrihed. Dermed er tiden for diplomatiske te-invitationer forpasset. I stedet burde alle herhjemme, regering og opposition, kristne og muslimer, stå sammen om at afvise de saudiske krav.
Så kan vi altid bagefter tage en snak om, hvorvidt den ene eller anden detalje kunne have været håndteret anderledes, slutter Berlingske.
Lederen stod i Berlingske Tidende lørdag den 28. januar 2006.
