Bestseller i alarm over giftrester i noget af koncernens tøj

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Bestseller er overrasket over, at tre af tøjkoncernens mærkevarer indeholder det giftige stof NPE. Det siger Mogens Werge, kommunikationschef hos Bestseller, til DR Nyheder ifølge DR online tirsdag.

Udmeldingen kommer efter, at Greenpeace har fundet store mængder NPE i tøj fra bl.a. Bestseller

Det fremgår af en rapport fra den internatonale miljøgruppe tirsdag.

“NPE er et møgstof, der ikke skal være i tøjet. Det har vi interne krav om”, anfører Morgens Werge.

“Hvis vi kan se, hvilke leverandører, der er tale om, skal de have en meget god forklaring på, hvorfor de producerer tøj med NPE. De har nemlig skrevet under på vore interne krav om, at NPE og rester af stoffet ikke må findes i tøjet”, siger han og føjer til:

“Derfor må vi nu overveje, om vi skal afbryde samarbejdet med de leverandører, der ikke har overholdt vore krav”.

Den danske tøjkoncern får hvert år lavet 60.000 test på sit tøj for at tjekke, om det indeholder giftige stoffer.

Bestseller står bag tøjmærker som Vero Moda, Only og Jack & Jones.

Greenpeace har fået testet 141 stykker tøj fra en række af verdens største tøjproducenter.

Testen viser, at 11 ud af 14 stykker tøj fra Bestseller indeholder det miljøskadelige stof NPE.

Når tøjet bliver vasket, bliver NPE omdannet til stoffet NP. Og stoffet skader bl.a. mænds sædkvalitet.