De fleste af os producerer data i enorme mængder helt uden at tænke over det.
Vores mobiltelefon registrerer, hvor vi er, hvem vi taler med og hvor længe. Når vi bruger vores kreditkort efterlader vi os oplysninger om, hvad vi køber og hvor og hvornår vi gør det. Og nu har vi fået et rejsekort, der samler data om, hvor og hvornår vi rejser med offentlig transport.
Det er blot nogle af de mange digitale spor vi efterlader os. De store mængder data det skaber kaldes “big data”.
Og “big data” er big business, hvilket successen for firmaer som Google og Facebook, der i vidt omfang lever af, at høste og udnytte big data fra deres mange brugere.
Datarevolutionen er der nogle, der kalder det.
FN-systemet har også øje for mulighederne i big data og i august 2014 bad organisationens generalsekretær Ban KI-moon et ekspertpanel om, at udarbejde en rapport om mulighederne for at bruge big data i forbindelse med global udvikling.
En af panelet medlemmer, danskeren Eva Jespersen, der arbejder i UNDPs kontor, der står for Human Development Report, fortalte tirsdag om datarevolutionen i forhold til global udvikling, ved et seminar i FN Byen i København.
Rapporten, A World That Counts, kom i november 2014 og kan læses på FN’s Data Revolution Groups hjemmeside.
Datarevolutionen
Arbejdet med at holde rede på fremskridt i forhold til 2015-målene, FN’s udviklingsmål, har skabt mere data om udviklingen i mange lav- og mellemindkomstlande.
Men der mangler fortsat en del troværdige data fra de fleste lav- og mellemindkomstlande.
Mange af de tal, der indgår i afrapporteringerne om 2015-målene og FN’s Human Development Report er fremkommet ved ekstrapoleringer – altså antagelser på baggrund af andre tal.
2015-målenes afløsere, de bæredygtige udviklingsmål eller 2030-målene, skal vedtages af FN’s generalforsamling i september. Med 17 mål vil 2030-målene skabe enorme mængder af data og derfor er der brug for nye metoder til at behandle dem, siger Eva Jespersen.
“Når nu vi har svært ved at rapportere på de otte mål, så lad os prøve med 17 – og 169 delmål med to indikatorer for hver,” sagde hun med et grin.
Datarevolutionen er ganske enkelt nødvendig for at kunne overskue verden på den måde som vi vil med 2030-målene, siger hun.
En ny form for ulighed
Danmarks Statistik gør i stort omfang brug af såkaldt administrativ data til at producere statistisk materiale.
Administrativ data er den data, der produceres af de mange administrative systemer, der findes i Danmark og som altså ikke skal indhentes ved hjælp af interviews eller spørgeskemaer.
Et eksempel på det er befolkningstallet, der kendes nøjagtigt til enhver tid.
Den sidste folketælling i Danmark var i 1970. Siden har man brugt administrativ data – registreringer af fødsler, dødsfald og til- og fraflytning. I dag opdateres folketallet hver aften når CPR-registret opdateres, forklarede Niels Ploug fra Danmarks Statistik, der også deltog i seminaret.
Den slags muligheder findes ikke i ret mange andre lande og særligt ikke i de fattigste lande.
For eksempel bliver halvdelen af børn i Afrika ikke registreret ved fødslen. På den måde ved myndighederne ikke præcis hvor mange indbyggere deres land har og ved ikke at være registreret vil børnene ikke indgå i landenes statistikker.
Det skaber en ny form for ulighed mellem verdens lande, siger Eva Jespersen. På den ene side data-rige lande og på den anden side data-fattige lande.
Derfor er der brug for kapacitetsopbygning på dataområdet, understregede både hun og Niels Ploug.
Gruppens anbefalinger
I rapporten A World That Counts kommer ekspertgruppen med fem hovedanbefalinger.
Den første handler om, at der bør skabes global enighed om principper og standarder for data – hvad enten den stammer fra det offentlige, der private eller fra civilsamfundet. De fælles standarder skal sikre, at det bliver nemmere at dele data og skabe åbenhed.
Den anden anbefaling går på, at der bør skabes mekanismer til at dele teknologi og knowhow.
Den tredje anbefaling handler om kapacitetsopbygning inden for indsamling af data og den statistiske behandling. Det er noget, der koster penge og derfor skal det tages med, når verdens lande mødes til konferencen “Financing for Development” i Etiopiens hovedstad Addis Ababa i juli 2015. Her skal landene forsøge at blive enige om, hvordan 2030-målene skal finansieres.
Det fjerde mål går på at etablere et organ, der skal koordinere indsatserne for at skabe en datarevolution inden for global udvikling.
Femte og sidste hovedanbefaling handler om, at der skal gang i arbejdet så hurtigt som muligt. F.eks. at udvikle metoder til at analyser og visualisere data fra de mange indikatorer i 2030-målene.
