Gode hensigter er ikke altid det bedste. Især ikke når de gode intentioner om biobrændstof resulterer i øget CO2-udledning, ødelagt dyreliv og tvangsforflyttede familier. Og det er lige præcis det, der er i færd med at ske i Dakatcha Woodlands i det østlige Kenya.
Skriver Mellemfolkeligt samvirke tirsdag i en pressemeddelelse.
Her har det italienske selskab Nuove Iniziative overtaget 10.000 hektar jord, hvor de vil dyrke de olieholdige Jatropha-planter og omsætte dem til biobrændstof. Efterspørgslen på biobrændstof i EU er stigende. Derfor er europæiske virksomheder på jagt efter dyrkbar jord i udviklingslandene, hvor der kan produceres biobrændstof. Men en ny rapport af ActionAid, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af, viser den ”klimavenlige” løsnings dystre konsekvenser.
Rapporten viser, at når CO2-regnskabet gøres op ved hele den planlagte produktionsproces er CO2-udslippet 2,5 til 6 gange større end ved brug af fossile brændstoffer. Den øgede CO2-udledning skyldes blandt andet, at store skovarealer, hvori CO2 lagres, skal ryddes, og at en del af brændstoffet skal transporteres til Europa.
– 1. generations biobrændstof er langt fra den klima-mirakelkur, vi troede. Derfor må Lykke Friis og regeringen redegøre for, hvor den store mængde biobrændstof, som vi ifølge Energistrategi 2050 skal bruge, skal komme fra. Vi må have klare garantier for, at vi ikke udnytter udviklingslandene for at tilfredsstille vores behov for energi, siger politik- og kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke Nils Brøgger Jakobsen.
Regeringens ’Energistrategi 2050’, som blev fremlagt for få uger siden, lægger op til en fordobling af den danske transportsektors biobrændstofsforbrug, således at det i 2020 udgør 10 procent af transportsektorens energiforbrug.
Der bor omkring 20.000 mennesker i Dakatcha Woodlands, som lever på smålandbrug, hvor de blandt andet dyrker appelsiner og majs. Det er deres jord, som nu skal fodre europæiske benzintanke.
– Mit folk har boet her i generationer. Hvis plantagen bliver til noget, vil vi blive besættere på vores egen jord. Det her er en direkte overtrædelse af vores rettigheder. Vi har vedtaget en ny grundlov der slår fast, at jorden ejes af lokalsamfundet. Hvordan kan de have ret til at tage den fra os, spørger 51-årige Joshua Pekeshe, der har boet i skoven hele livet.
Det er situationer som den pågældende i Kenya, der gør, at Mellemfolkeligt Samvirke kræver europæiske bæredygtighedskrav, der blandt andet skal sikre, at lokale ikke må tvangsfjernes eller på anden måde mister deres jord, at fødevaresikkerhed skal tages i betragtning, at biobrændstofs CO2-udledning ikke må overstige fossile brændstoffers og at naturen ikke tager skade.
– Det kan simpelthen ikke passe, at europæiske firmaer kan få lov til at skubbe mennesker væk fra deres jord i u-land. Nu må politikerne tage ansvar og sørge for, at vi ikke direkte forværrer adgangen til jord og levebrød for verdens fattige på grund af vores bilkørsel, siger Nils Brøgger Jakobsen.
