Dansk kirkeliv har med hans bortgang “mistet en afholdt, myndig og besindig stemme, som over fem årtier har bestridt en lang række poster og embeder i og omkring folkekirken”, skriver Kristeligt Dagblad i en nekrolog.
Arendt var født i København og opvokset i Vendsyssel og Sønderjylland.
Allerede fra fødslen lå det i kortene, at han skulle gå kirkens vej. Begge forældre var præster, og som 13-årig var han vant til teologiske diskussioner med sin far.
Efter at have taget studentereksamen fra Tønder Statsskole læste Niels Henrik Arendt teologi på universitetet i Aarhus.
Han blev cand.theol. i 1974 og efterfølgende sognepræst ved Naur og Sir Kirke i Viborg Stift 1975-1992.
Samtidig var han fra 1985 til 87 teologisk rådgiver for de protestantiske kirker i Sierra Leone i Vestafrika under projektet “Islam in Africa”.
Det førte bl.a. til medlemskab af Det Danske Missionsselskabs Islamudvalg 1990-94 og posten som koordinator i Forum for Islam og Kristendom 1994-96.
Biskop over Haderslev Stift blev han i 1999 efter syv år som domprovst ved Haderslev Domkirke. I 2013 rykkede han imidlertid til hvervet som sognepræst i det lille vestjyske Staby-Madum Sogn ved Ulfborg.
Et overraskende valg for mange – for biskopper kan sidde, til de bliver 70. Men da han efter 14 år valgte at forlade bispesædet for at blive sognepræst i Vestjylland, var det ikke for at nedtrappe sin arbejdsindsats.
Ved siden af jobbet som præst var han involveret i arbejdet med at forberede den store Luther-fejring, der finder sted i 2017. Desuden var han ved sin død formand for Grundtvigsk Forums bestyrelse.
Arbejdet for Nødhjælpen
En lang række bestyrelsesposter blev det til, og Niels Henrik Arendt har bl.a. siddet i styrelsen for Folkekirkens Nødhjælp (1993-2001) og var derpå indtil 2009 formand for organisationens (øverste) rådsforsamling.
På Folkekirkens Nødhjælps landsmøde i april 2009 blev han takket varmt for sit store engagement og solide opbakning til organisationen, da han gik af som rådsformand.
”Du har den rummelighed, som er så vigtig for Folkekirkens Nødhjælp. Det gælder også en rummelighed i vores arbejde blandt alle verdens forskellige kulturer,” sagde dav. generalsekretær Henrik Stubkjær ved den lejlighed.
Niels Henrik Arendt replicerede, at selv om han formelt trak sig, fordi han havde siddet som folkevalgt i Folkekirkens Nødhjælps styrende organer i 16 år, fortsatte han som frivillig i organisationen.
”Det er en æresbevisning at få lov at dele menneskelighed, partnerskab og fællesskab med de mennesker, som Folkekirkens Nødhjælp hjælper”, lød det.
Internationalt orienterede bisper
Arendts engagement for det internationale arbejde er ikke fremmed for bispestanden.
Der er lang tradition for, at flere af landets biskopper bakker op om u-landshjælpen og offentligt vender sig mod besparelser på den – se også
http://u-landsnyt.dk/nyhed/14-06-15/biskopper-i-benhard-kritik-af-u-landsbesparelser
Bindeleddet har i overvejende grad været Folkekirkens Nødhjælp – som Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, betegnende nok engang kaldte “Det radikale Venstre i pjalter”.
Dav. generalsekretær for den store humanitære organisation, diakon-uddannede Henrik Stubkjær, blev sidste efterår valgt til afløser for Karsten Nissen som biskop for Viborg stift.
Også Karsten Nissen har et langt internationalt engagement bag sig og skrev guldmedalje-opgave om Kirkernes Verdensråd i sin tid.
Han var aktiv på den hjemlige kirkefront mod apartheid-styret og sivede ligesom andre kirkelige aktivister ind i Folkekirkens Nødhjælp, hvor de kom til at præge dette arbejde.
Det skete både som ansatte og medlemmer af bestyrelsen. Hele to generalsekretærer i Folkekirkens Nødhjælp har haft rødder i det aktivistiske anti-apartheid arbejde: Christian Balslev-Olesen og Peter Lodberg. Indover skal også nævnes Jørgen Thomsens indsats.
Jørgen Lissner og Max Kruse blev begge ledende projektmedarbejdere og sidstnævnte senere formand for bestyrelsen.
Dertil kommer, at Leif Vestergaard, præst i Aarhus og (netop) Karsten Nissen sad i Nødhjælpens bestyrelse i en længere årrække.
Også den nuv. generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, har en teolog-uddannelse bag sig ved siden af så meget andet.
Og formand for Nødhjælpens bestyrelse, cand.polit. Paul Mollerup, er søn af den legendariske pastor Viggo Mollerup (1930-2006), som længe prægede organisationen.
“Brug pengene på Etiopien”
Niels Henrik Arendt var kendt for ikke at bruge penge på overflødig luksus eller sig selv. Da hans støtter op til bispevalget i 1999 foreslog, at han begyndte at gå lidt mere op i sit tøj, afviste han.
Han ville hellere gå i genbrugstøj – og i stedet bruge sine penge på f.eks. drikkevandsbrønde i Etiopien.
Niels Henrik Arendt efterlader sig hustruen, cand.theol. Birgitte Arendt, og fire børn. Parret var gift i mere end 43 år.
Han blev født 23. september 1950 og døde 24. august 2015.
