Bistand set fra Syd – nyt nummer af Udvikling på gaden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Årets sidste nummer af Danidas tidsskrift Udvikling (nr.6-2003) sætter fokus på debatten om bistand i udviklingslandene.

En stadig strøm af rapporter, artikler, betænkninger og evalueringer måler og vejer donorernes bistand til de fattige lande. Men kun sjældent hører vi hvad folk i u-landene selv tænker om bistanden og den afhængighed, den giver.

Som en ansat på en restaurant i Dar es Salam, Tanzania, siger:

– Man føler sig ofte som en tigger. Måske ikke mig personligt, men som borger i Tanzania. Men hvad skal vi gøre, når vi er oppe mod de odds, som vi er i Tanzania? Det er som om, vi ikke selv bestemmer over vores land.

– Donorerne bør rejse væk et par år, så tanzanianerne selv kan definere hvilken vej, landet fremover skal gå, lyder et af de mere drastiske forslag. Et forslag, der dog ikke er realistisk ifølge en dansk økonom, der arbejder i Tanzania.

Nummeret ser også på den offentlige debat i Mellemamerika om, hvordan Verdensbankens fattigdomsstrategier påvirker folks liv.

Udvikling gennemgang også hele baggrunden for, at Indien har valgt at sige nej til mere bistand – atommagten Indien vil selv.

Endelig tager Danidas tidsskrift temperaturen på dansk bistand til Afghanistan i et særligt mini-tema.

Nummeret er redigeret af redaktør Stefan Katic.