Vores ideologi afgør, hvordan billeder af flygtninge påvirker os
To forskere fra henholdsvis universitetet i Heidelberg og Texas Tech University har undersøgt, hvordan en udvalgt gruppe testpersoner bliver påvirket af billeder af flygtninge. Forskerne har fået 4.500 mennesker i USA, Sverige og Storbritannien til at se på 25 forskellige billeder af flygtninge. Billederne var i to kategorier: Børn og tydeligt nødlidende personer fra konflikten i Syrien i den ene gruppe og umiddelbart sunde og raske mandlige flygtninge i den anden gruppe.
Efter at have set billederne blev testpersonerne bedt om at beskrive deres følelsesmæssige reaktioner og deres holdning til statslig hjælp til flygtninge.
Resultatet var en smule overraskende. Det viste, at testpersoner, der befinder sig til venstre på det politiske spektrum, ikke blev påvirket af den visuelle fremstilling af sårbarhed hos personerne på billederne, og at de ikke følte mere empati ved at kigge på billederne af børn og tydeligt nødlidende end på billederne af de rask-udseende mænd.
Folk på højre side af det politiske spektrum var derimod meget mere tilbøjelige til at føle empati i forhold til flygtninge, når de blev vist billeder af børn – lige meget om der var tale om børn i tydelig nød eller ej.
Endelig viste undersøgelsen, at denne empatiske reaktion hos de højreorienterede gav sig direkte udtryk i større velvillighed over for statslig hjælp til flygtninge. Resultaterne gik igen på tværs af de tre lande.
Forskerne konkluderer, at kampagner, som gør brug af billeder, kun vil ændre den offentlige mening blandt dem, der er politisk til højre – og kun, hvis billederne koncentrerer sig om udsatte børn.
De observerer desuden, at testpersonerne til højre på det politiske spektrum i USA og Storbritannien reagerer væsentligt køligere på billederne af de rask-udseende mandlige flygtninge end de højreorienterede svenskere gjorde det. Blandt denne gruppe af de svenske testpersoner observerede forskerne lige meget empati i forhold til grupper af mandlige flygtninge og grupper af flygtningebørn. Empatien her var dog allerstærkest, når testpersonerne blev præsenteret for billeder af individuelle flygtningebørn.
Rige lande lover massiv støtte til Afghanistan
Det er nu to måneder siden, at Taliban indtog Kabul og dermed fik kontrol over det meste af Afghanistan. Sammen med militærstyrkerne fra USA og dets allierede forsvandt også en stor del af støtten til landet. Det anslås, at landet fik dækket trefjerdedele af sine udgifter af international bistand indtil den vestligt støttede regerings fald. Dertil kommer, at den amerikanske regering har indefrosset de af Afghanistans værdier, som befinder sig i USA.
Den aktuelle økonomiske krise kommer oveni en humanitær krise, som er en giftig cocktail af tilbagevendende naturkatastrofer, tørke, kronisk fattigdom og Covid-19-pandemien.
Mange humanitære organisationer indstillede arbejdet på grund af den usikkerhed, som det pludselige magtskifte bragte med sig. Siden har flere organisationer meddelt, at de vil genoptage arbejdet, men finansieringen har der været tvivl om. Dilemmaet har været, at enhver form for støtte til landet kan opfattes som indirekte støtte til Taliban-bevægelsen, som flere lande – herunder Danmark – har brugt betydelige ressourcer på at bekæmpe i løbet af de seneste 20 år.
Men nu har G20-landene, som tæller de 20 største økonomier i verden, lovet at sende milliarder af kroner til humanitær bistand i Afghanistan og de omkringliggende lande, som har modtaget afghanske flygtninge – også selvom det vil betyde et samarbejde med Taliban, siger den italienske premierminister Mario Draghi, som var vært for det nylige G20-møde i Italien.
Konkret vil landene kanalisere deres donationer via FN og dens underorganisationer.
På mødet forhøjede EU sit løfte om bistand til Afghanistan til én milliard euro – 7,5 milliarder kroner, skriver Geneva Solutions.
Hjælper dansk udviklingspolitik potentielle klimamigranter?
Klimamigration er noget, vi skal vænne os til. Ifølge Verdensbanken kan vi forvente helt op til 200 millioner klimamigranter i de kommende 30 år, hvis vi – verdenssamfundet – ikke gør noget for at forhindre det. Gør vi det, kan vi måske ”nøjes” med 50 millioner klimamigranter.
Det vi kan gøre, er for eksempel at hjælpe til med bæredygtig udvikling, som kan styrke folks lokale eksistensgrundlag, så de har større grund til at blive, der hvor de bor, selvom klimaforandringerne gør det sværere. Det skriver Lily Salloum Lindegaard, som forsker i bæredygtig udvikling og regeringsførelse ved Dansk institut for internationale studier (DIIS), i et indlæg.
Hun pointerer, at såkaldt god regeringsførelse er grundlaget for, at landene kan træffe de beslutninger, der kan skabe bæredygtig udvikling – og føre dem ud i livet. Og det er altså ikke ny viden, skriver hun. Desværre, lyder det fra hende, ser det ud til at det danske udviklingssamarbejde er på vej i en anden retning med regeringens kraftige fokus på migration set fra et indenrigspolitisk perspektiv.
Læs hele indlægget på DIIS’ hjemmeside.
Her vogter Danida
”Spild” og ”korruption” er to af de hyppigste negative ord, som danskerne associerer med udviklingssamarbejdet. Det kan man læse i Udenrigsministeriets befolkningsmåling om det danske udviklingssamarbejde og FN’s verdensmål fra foråret, som vi har omtalt her.
Men der er faktisk ikke så meget, som tyder på, at der er særligt meget spild, korruption og misbrug, når det gælder de danske midler til udviklingssamarbejdet.
Blandt andet fordi kontrollen er nidkær. Et eksempel på det kan man få i en indrapportering fra Udenrigsministeriet til Rigsrevisionen om uregelmæssigheder i et danskstøttet landbrugsprojekt i Bangladesh. Et projekt, som har modtaget 18,2 millioner kroner fra Danmark. En rutinegennemgang af regnskaberne, da projektet blev afsluttet i august, afslørede, at der var blevet fabrikeret falske kvitteringer på et beløb på 120 kroner. Svindlen blev opdaget inden udbetalingen, så statskassen har ikke lidt tab.
Læs mere om sagen hos Udenrigsministeriet.
Fra Globalnyts egne sider
I den forløbne uge fortalte vi om det nye ungepanel, som skal rådgive udviklingsministeren. Det består af 14 unge, hvoraf de seks er fra Danmark, og de otte er fra forskellige afrikanske lande. Dansk ungdoms fællesråd, DUF, introducerer de seks danskere, mens de otte afrikanere (som er fra Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Niger, Somalia, Tanzania og Uganda) end ikke nævnes ved deres navne. Men det er nok bare en forglemmelse.
Vi skrev også om Timbuktufondens analyse af regeringens forslag til finanslov. Analysen har i år fået overskriften ’Reform eller udsalg?’, hvilket er en meget præcis sammenfatning af den diskussion, der siden forslaget kom på banen har kørt mellem især udviklingsministeren og kritikere af regeringens linje i forhold til udviklingspolitikken.
Og så begavede Jørgen Olsen os med et blogindlæg, hvor han blandt andet skrev om ligeværdige omgangsformer mellem danskere og organisationsfolk fra de lande, hvor Danmark og danske organisationer bedriver udviklingssamarbejde. ”Meget få danskere gider høre om og høre på organisationsledere fra andre verdensdele,” skrev han blandt andet.
Til messe med nødhjælpsbranchen
Mange brancher har deres egne messer. Tænk på AgroMek i Herning, som er Nordeuropas største landbrugsmesse, eller bogmessen i København.
Udviklings- og nødhjælpsbranchen har også (mindst) en messe, Aid Expo, som afholdes hvert år i Bruxelles. Det er på én og samme tid helt naturligt og en smule overraskende, at der findes en sådan messe. Naturligt, fordi der jo netop er tale om en branche, hvor der købes og sælges ydelser og produkter, og hvor der hele tiden kommer nye af slagsen. Men det er også en smule overraskende, for mange opfatter nok ikke nødhjælpsbranchen som en branche på linje med landbrugsbranchen og bogbranchen. Men det er det jo langt hen ad vejen.
Så fuld af nysgerrighed og med et åbent sind deltager undertegnede i dette års udgave af messen, som finder sted 17. og 18. november. Det vil man kunne læse mere om til den tid.
I mellemtiden vil jeg meget gerne høre fra andre, som skal til messen. Så deltager du eller din organisation, firma eller institution, så giv mig et praj på [email protected], og så kan vi måske mødes til en kop kaffe.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
