Tænketanken The Center for Global Development (CGD) udgiver hvert år et indeks over de rigeste landes effektivitet inden for udviklingsbistand. Indekset, der nu er kommet i sin 17. udgave, ser på syv politikker: udviklingsfinansiering, investeringer, migration, handel, miljø, sikkerhed og teknologi.
Dette års vinder er Sverige, som har fået 100 point ud af 100 mulige. Danmark kommer ind på 10. pladsen med 65 point.
”Direkte udviklingsbistand er en utrolig vigtig ressource for fattigere lande, men god udviklingspolitik og -praksis handler om et lands samlede tilgang – lige fra hvordan det behandler migranter, skaber gode vilkår for handel og bekæmper klimaforandringer,” siger Masood Ahmed, der er direktør i CGD.
Læs meget mere om The Commitment to Development Index 2020 og metoderne bag det.
Regeringen vil fastholde bistanden på FN’s minimumsniveau
Som 10. pladsen på The Commitment to Development Index illustrerer, er Danmark fortsat en af duksene, når det handler om udviklingsbistand. For eksempel er Danmark fortsat et af de få lande, der lever op til FN’s minimumskrav til udviklingsbistand: At rige lande bør give mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).
Gennem de seneste år har skiftende regeringen nedtonet ’minimum’ i minimumskrav og forsøgt at ramme de 0,7 procent så nøjagtigt som muligt. Således også den nuværende regering.
Globalnyt har tidligere beskrevet, hvad fastholdelsen af niveauet på 0,7 procent vil betyde i kroner i lyset af den økonomiske afmatning, som coronakrisen medførte. Det vil skære 1,4 milliarder kroner af bistanden, skrev Globalnyts Jesper Heldgaard.
Det betyder dog ikke nødvendigvis at der vil være 1,4 milliarder kroner mindre på bistandsbudgettet i 2021, for Udenrigsministeriet lægger op til en ’blød landing’, som samme Jesper Heldgaard her redegør for.
I Altinget slog udviklingsministeren i weekenden fast, at der ikke blev rokket ved niveauet på bistanden.
”Jeg kommer ikke til at slå mig på brystkassen og sige, at vi skal bruge mere på udviklingsbistand,” sagde udviklingsminister Rasmus Prehn (S) ifølge mediet, selvom han tidligere, i Udenrigsministeriets eget blad, 360 grader, har sagt, at han godt kunne ønske sig en højere bistand.
Analyser fra ambassadørerne i Kenya og Mexico
Vi bliver hos udenrigstjenesten. I podcasten ’Ambassadørerne’ – ikke at forveksle med Mads Brüggers film ’Ambassadøren’ – fortæller nogle af vores ambassadører ude i verden om den aktuelle situation i de lande, som de repræsenterer Danmark i, og for tiden er der fokus på coronakrisens betydning.
Hør ambassadørerne Mette Knudsen fra Nairobi her og Lars Steen Nielsen fra Mexico City her.
Knap én million fra Novo Nordisk Fonden til ADRAs arbejde i Sydsudan
Penge til udviklingsbistand kommer ikke kun fra statskassen, men også fra for eksempel private fonde. En af dem, Novo Nordisk Fonden, har netop doneret 912.000 til organisationen ADRAs arbejde i Sydsudan.
ADRA arbejder blandt andet i den uroplagede Upper Nile-region, hvor mange børn er mærkede af krig og flugt eller af en barndom under generelt traumatiserende vilkår med vold og overgreb. Her arbejder oranisationen blandt andet for at støtte op om hårdt prøvede børns uddannelse og for at sikre børns rettigheder generelt. Samme projekt fik midler fra dette års Danmarks Indsamling i februar, skriver ADRA.
Fondens donation går til nye bygninger på fire af de skoler i Nasir-regionen, som ADRA Danmark i forvejen støtter. Bygningerne kommer til at fungere som frirum for mindst 320 af de skolebørn, som er mest belastede af traumer efter krig og flugt eller af en belastende barndom.
UNICEF betaler lønkompensation tilbage til staten
Da landet blev lukket ned i marts, mistede mange virksomheder indtjening, som de ellers havde forventet i forårsmånederne. Det samme var tilfældet med den danske afdeling af UNICEF, der ikke kunne have ’facere’ på gaden til at hverve donorer til organisationens arbejde. Det betød, at UNICEF søgte – og fik – lønkompensation.
Men mens gadehvervningen gik i stå, kom der ekstra skub i donationer fra både private og erhverslivet.
Det betyder, at organisationen samlet set ikke taber penge på at holde facerne hjemme. Derfor betaler den nu 1,7 millioner kroner tilbage til staten, skriver den i en pressemeddelelse.
Overbelastet ’flyselskab’
I de seneste dage har flyselskabet SAS’ økonomiske kvaler og efterfølgende massefyringer fyldt en del i medierne. Et andet ’flyselskab’, som er væsentligt mindre kendt i den brede offentlighed, er nu også kommet i vanskeligheder. Men hvor SAS-flyene har stået stille i Kastrup og andre lufthavne, har dette ’selskab’ haft sine fly ekstra meget på vingerne under coronakrisen.
Det drejer sig om FN’s verdensfødevareprogram, World Food Programme (WFP), der under coronakrisen har fragtet store mængder gods og mange hjælpe- og sundhedsarbejdere rundt i verden. Organisationen, der er en af de største humanitære aktører, råder nemlig over en stor flåde af fly, og den er blevet flittigt brugt af andre FN-organisationer, mens store dele af den kommercielle flytrafik har stået stille.
Men den slags er dyrt, og ifølge norske Bistandsaktuelt mangler organisationen flere milliarder kroner for at kunne fortsætte med at flyve. Behovet er 965 millioner dollars (cirka 6,4 milliarder kroner) for at kunne fortsætte året ud, men der er indtil videre kun indhentet knap tyve procent. Hvis ikke der kommer væsentligt flere penge ind snarest, frygter organisationen at måtte indstille sine flyvninger i slutningen af juli.
Læs hele historien i Bistandsaktuelt.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
