Men bevillinger på henholdsvis 150 millioner kroner til Sahel-regionen og 80 millioner til Libanon, når Danmark lige præcis op på 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand i 2020. Det skrev vi om mandag. Lige før jul fortalte vi, at Udviklingspolitisk Råd har bremset en bevilling på 40 millioner kroner i klimabistand til Uganda. Rådet frygter at midlerne vil kunne bruges politisk.
Globalnyts Kirsten Larsen har sammen med en anden journalist produceret en podcast om FN i anledning af verdensorganisationens 75-års jubilæum i efteråret. Det har hun skrevet om her, hvor du også kan finde link til podcasten.
Udviklingsministeren søger unge til rådgivende panel
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og Udenrigsministeriet søger lige nu seks danske unge til et nyt internationalt ungepanel. Panelet kommer til at bestå af otte unge fra afrikanske lande og seks danske unge, der skal rådgive udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (A) og Danida om udviklingspolitikken. For at komme i betragtning skal man være mellem 15 og 29 år og medlem af en dansk ungdomsorganisation.
Unge udgør 1,8 milliarder af verdens befolkning, men unge er ofte oversete med begrænset indflydelse på udviklingen af deres samfund. Det er helt afgørende, at unge involveres i beslutninger, der vedrører deres fremtid. Derfor har udviklingsministeren besluttet at nedsætte et ungepanel i Udenrigsministeriet.
Som deltager i udviklingsministerens internationale ungepanel vil man:
- være med til at sikre, at dansk udviklingspolitik tages afsæt i unges perspektiver og behov
- arbejde for at unge involveres i verdens udvikling
- få mulighed for at påvirke Danmarks kommende udviklingspolitiske strategi og indsatser i forhold til for eksempel klima, jobskabelse og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
- få et unikt indblik i dansk udviklingspolitik i maskinrummet.
Det forventes, at det internationale ungepanel vil mødes virtuelt minimum en gang i kvartalet, og at udviklingsministeren vil deltage på nogle af disse møder. Derudover har ungepanelet mulighed for løbende at afvikle interne møder samt involvere andre unge i aktiviteter i regi af ungepanelet.
Medlemsorganisationer af DUF og andre danske organisationer, der repræsenterer unge i en dansk eller international kontekst, kan indstille kandidater til udviklingsministerens ungepanel. Vær opmærksom på, at hver organisation kun kan indstille én kandidat.
De otte afrikanske panelmedlemmer skal være del af en ungdomsstyret bevægelse, organisation eller program og indstilles af de danske ambassader i Udenrigsministeriets afrikanske prioritetslande.
Ungepanelet nedsættes for ét år ad gangen.
Der er informationsmøde 11. januar og ansøgningsfrist 17. januar.
Danske organisationer og corona
De danske organisationer har indtil videre klaret sig relativt godt gennem coronakrisen. Det er konklusionen i en undersøgelse, som CISU og en række organisationer har deltaget i sammen med tilsvarende organisationer fra en række andre europæiske lande.
CISU er paraplyorganisation for de små og mellemstore solidaritets- og hjælpeorganisationer.
En af de mest interessante konklusioner er, at de danske civilsamfundsorganisationer har klaret sig bedre gennem krisen end deres europæiske kollegaer, siger rådgiver i CISU Mette Kjærtinge og fortsætter:
”Det skyldes, at de danske organisationer generelt har flere ansatte og frivillige per organisation, og at de er mindre afhængige af fundraising aktiviteter og dermed har mere stabile og ofte højere budgetter. I Belgien og Frankrig er dette modsat, og derfor er de ramt mere af krisen,” fortæller rådgiver i CISU Mette Kjærtinge.
88 procent af de deltagende organisationer er på den ene eller anden måde blevet påvirket af Covid-19-pandemien. Desuden viser undersøgelsen, at 52 procent af organisationerne startede nye aktiviteter specifikt relateret til pandemien. Dette europæiske billede passer godt til CISUs generelle oplevelse af medlemsorganisationer og bevillingshavere, skriver organisationen.
På trods af at de danske civilsamfundsorganisationer overordnet set ser ud til at være kommet nogenlunde godt igennem det første år af krisen, er flere af dem bekymret for, om krisen vil påvirke motivationen blandt de frivillige. For mange frivillige er møderne med partnere i samarbejdslandene en væsentlig motivation, og da den slags møder for langt de flestes vedkommende ikke er mulige for tiden, er frygten, at det vil gå ud over engagementet.
En anden bekymring er, at der på tværs af de europæiske organisationer er kommet færre bidrag i løbet af krisen.
Læs mere om undersøgelsen hos CISU og se rapporten her.
Syv tendenser at holde øje med i 2021
Det er svært at spå – især om fremtiden – men det er også svært at lade være. Redaktøren for netmediet Devex, Raj Kumar, opridser syv trends, som han mener vil sætte præg på det globale bistandsmiljø i 2021.
1. De hårde vaccine-realiteter vil ramme de fattige lande: Mens vi herhjemme vånder os over corona-restriktionerne – eksisterende såvel som eventuelt nye – så aner vi et voksende lys i horisonten, i takt med at vaccinerne bliver godkendt og stukket ind i vores overarme. Vi ved, at der nok skal være vacciner til alle, der vil have en, og at vi muligvis kan få det klaret inden efteråret. Så heldig er man ikke alle steder i verden. I mange fattige lande vil 2021 blive lige så meget et ”lorteår” på grund af corona, som 2020 var det.
2. Verdensmålene vil forsvinde endnu længere ud i horisonten: 2020 blev det første år, hvor verden samlet set kom længere væk fra at opnå FN’s verdensmål. Det vil fortsætte i 2021, og udviklingen vil tage til på grund af coronakrisen. For eksempel kan krisen koste 200 millioner jobs i lav- og mellemindkomstlandene, hvilket vil få konsekvenser for flere af de 17 verdensmål.
3. Efter anden verdenskrig etablerede USA Marshall-hjælpen, som skulle få Europa økonomisk på fode igen. Der er en lille chance for, at verdens rige lande vil etablere en tilsvarende hjælpepakke for at få de fattige landes sundhedssystemer opgraderet til at håndtere fremtidige sundhedskriser. Men ligesom det krævede en vis indsats at overbevise den amerikanske befolkning om fornuften i Marshall-planen, vil det også kræve en del at overbevise befolkningerne i de rige lande om fornuften i at etablere en massiv hjælpepakke til den fattige del af verden anno 2021.
4. Store filantropiske projekter fra verdens multimilliardærer: Coronakrisen har gjort nogle af verdens rigeste endnu rigere. For eksempel har Jeff Bezos Amazonimperium skovlet penge ind. Flere milliardærer har doneret enorme summer til velgørenhed, men endnu flere har ikke doneret noget. Når milliardærerne donerer eller sætter projekter i gang, er det ofte spektakulært, men også mere eller mindre uden for nogen som helst demokratisk kontrol.
5. Bæredygtige investeringer vil komme til at spille en større rolle i international udvikling: Når der tales om bæredygtige investeringer fra for eksempel pensionskasserne, handler det meget om miljø og klima, mens social bæredygtighed ikke har spillet en stor rolle. Det vil højst sandsynligt ske en masse på dette område i 2021.
6. Localization, som det også hedder på ngo-dansk, vil blive et endnu større tema: Det handler om at få midlerne ud til lokale organisationer i de lande og områder, hvor bistandsprojekterne udføres i stedet for gennem for mange mellemmænd.
7. Forbindelsen til internettet bliver endnu mere vigtig: Coronakrisen har lært os, hvor vigtig internettet er for undervisning, adgang til sundhedstjenester, arbejde og sociale aktiviteter. I mange fattige lande har lockdowns mere eller mindre afskåret folk fra omverdenen, fordi internetadgangen ikke er ret god – enten på grund af manglende udstyr i hjemmene eller på grund af dårlige forbindelser.
Læs mere om de syv forudsigelser hos Devex.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
