”Sidst i april plantede lokale småbønder i alt 7.500 træer i to stærkt kuperede distrikter i Rwenzori-bjergene, hvor frodige skråninger rejser sig fra Ugandas højsletter i 1.000-1.500 meters højde og helt op over 5.000 meter over havet.”
Ordene er Peter Nordholm Andersens, og han er fra Økologisk Landsforening. Midlerne til projektet stammer fra det danske udviklingsbudget. I denne artikel beskriver Peter Nordholm Andersen, hvordan skov og landbrug kan integreres, og hvordan det hjælper imod for eksempel erosion af landbrugsjorde.
Ikke en skidegod plan
Plan International har gjort sig upopulær i Sri Lanka efter sit lynexit omkring årsskiftet 2020-2021. Det skrev vi om i sidste uge. Det var norske Bistandsaktuelt, der havde gravet historien frem. Nu har britiske The Guardian fulgt op og haft fat i Plan Internationals øverste ledelse, som i en udtalelse beklager, at der skete en række fejl i exit-processen, og at organisationen er fast besluttet på at lære af sine fejl, så de ikke bliver gentaget. Den erkender også, at der er behov for mere effektiv kommunikation – både i forhold til de sponsorerede børn og deres omgivelser, sponsorer og donorer samt internt i organisationen.
”Vi er oprigtigt kede af, at visse børn, samfund, donorer og partnere involveret i vores arbejde i Sri Lanka føler, at vi forlod landet pludseligt, og at vores kommunikation hverken var tilstrækkelig eller effektiv,” lyder det fra organisationen i udtalelsen.
Kig mod Afrika for oversete flygtningekriser
Vi hører hele tiden om humanitære kriser rundt omkring i verden, men dækningen af og hjælpen til kriserne og deres ofre varierer ofte vildt, og det kan nogle gange virke tilfældigt, hvilke kriser der får opmærksomhed, og hvilke der ikke gør. Sådan bør det ikke være – humanitær bistand bør tildeles efter behov, lyder der fra organisationen Norsk Flygtningehjælp. Så for at hjælpe os alle sammen – politikere, donorer, humanitære aktører, pressen og offentligheden – med at få styr på proportionerne, sammensætter den hvert år en liste over ti flygtninge- og fordrivelseskriser, som, organisationen mener, er de mest oversete. Årets liste er netop kommet på gaden, og den ser sådan her ud:
- Demokratiske Republik Congo
- Cameroun
- Burundi
- Venezuela
- Honduras
- Nigeria
- Burkina Faso
- Etiopien
- Centralafrikanske Republik
- Mali
Rapporten kommen med en række anbefalinger, og lad os for en gangs skyld se lidt indad – hvad bør vi medier og journalister gøre (ifølge Norsk Flygtningehjælp altså).
Jo, vi skal investere i kvalitetsjournalistik fra underdækkede kriser. Vi skal blive ved med at søge efter nye vinkler og ufortalte historier fra de langvarige kriser og rapportere på en måde, hvor vi fokuserer på løsninger og ikke bidrager til at forværre konflikterne.
Hvis vores arbejde bliver besværliggjort af bureaukrati, som for eksempel manglende tilladelser og visum, så bør vi bruge vores medieplatforme til at advokere for de nødvendige ændringer samt udforske digitale muligheder for at få fat i førstehåndsberetninger fra folk på stederne.
Og så skal vi engagere os i tiltag, der beskytter pressefriheden for at sikre at både danske og internationale journalister, der arbejder i kriseramte lande, kan fortsætte deres arbejde.
Note to self, som man siger.
Folkekirkens Nødhjælp sender penge til genopbygning i Gaza
Folkekirkens Nødhjælp sender knap tre millioner kroner til genopbygningsindsatsen i Gaza, som i den seneste tid har været udsat for voldsomme bombadementer fra det israelske militær. Gaza udgør sammen med Vestbredden semi-staten Palæstina, der holdes besat af Israel. Den seneste tids uroligheder i Palæstina har kostet 257 palæstinensere og 12 israelere livet.
Midlerne, som organisationen sender til Gaza, stammer fra Udenrigsministeriets nødfond og fra den norske stat. De har hver især giver 1,2 millioner kroner. Dertil kommer omkring en halv million kroner, som organisationen selv har samlet ind i Danmark.
Mere om Folkekirkens Nødhjælps indsats i Gaza hos organisationen selv.
De tre millioner er en dråbe i det enorme hav af behov, som den seneste og tidligere israelske angreb har skabt i Gaza. Al-Jazeera citerer en palæstinensisk embedsperson, der siger at genopbygningen vil koste i omegnen af 100 millioner dollars.
Nødhjælpspulje får fire år mere hos CISU
Ved årsskiftet udløb kontrakten mellem Udenrigsministeriet og CISU om administration af nødhjælpsfonden Danish Emergency Relief Fund (DERF), som vi beskrev i Bistanden kort den 2. februar i år.
CISU har søgt om at fortsætte med arbejdet i de kommende fire år, og den aftale er nu i hus, skriver CISU i sit seneste nyhedsbrev.
DERF er en pulje på 25 millioner kroner under Udenrigsministeriet – men altså administreret af CISU i Aarhus – som kan søges af organisationer, der ikke har en strategisk aftale med ministeriet. Fonden er beregnet til, at organisationerne kan handle hurtigt i tilfælde af humanitære kriser, naturkatastrofer eller konflikter i lande og områder, hvor de eller deres faste partnere er til stede.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
