Bistanden kort: De irriterende medier

gettyimages-1211906517
Maj 2020: Demonstration mod lukningen af TV-stationen ABS-CBN i Filippinernes. Stationen havde været for kritisk over for det autoritære præsident Rodrigo Duterte.
Foto: Jes Aznar/Getty Images
Laurits Holdt

3. november 2020

Vi lægger ud med personalenyt.

Der er ikke så mange danske journalister, der slår sig op på at dække områder som nødhjælp, internationalt samarbejde og fredsbevaring. Men der er mindst én og hende har vi sikret os på redaktionen.

Danske Katja Iversen stod i syv år i spidsen for organisationen Women Deliver. Men tidligere på året tog hun pludselig orlov, da der kom en bølge af racismekritik mod organisation. Nu er hun trådt tilbage.

Børnenes u-landskalender
I en tid med en global pandemi på fuld drøn og et amerikansk valg, der mere og mere ligner et valg i et ustabilt udviklingsland, er det godt at have noget kendt og trygt at holde sig til. Børnenes U-landskalender for eksempel, som traditionen tro kan købes i supermarkeder og mange andre steder. I år går overskuddet fra salget af kalenderen til Unicef Danmarks arbejde for piger i Etiopiens Afar-region. Kalenderen koster 45 kroner.

Det er 58. gang, at Danmarks Radio og skiftende partnere sender u-landskalenderen på gaden sammen med en tv-transmitteret julekalender. I år hedder DRs julekalender ’Julefeber’, og den begynder naturligvis den 1. december.

Irriterende medier
”For mange magthavere, især dem med autoritære tilbøjeligheder, har uafhængige medier en irriterende tendens til at påpege fejl og mangler gennem kritisk journalistik. Coronakrisen har i den seneste tid givet uafhængige medier masser af muligheder for at gøre netop det. Som modsvar og i et forsøg på at kontrollere informationsstrømmen har der været en alarmerende stramning af forholdene for de frie medier over hele verden på ordre fra politiske ledere, der forsøger at kvæle den frie presse,” skriver den danske organisation International Media Support, IMS (i Globalnyts oversættelse fra engelsk).

Organisationen har samlet en digital bunke af eksempler på, hvordan regeringer i Asien har benyttet coronakrisen til at øge deres greb om magten. Det handler om at forbyde forsamlinger og protester, censur, digital overvågning og udskydelse af valg.

IMS støtter og samarbejder med medieorganisationer rundt omkring i verden, og i dette tema har organisationen indhentet artikler, videoer og podcasts fra Nepal, Indonesien, Myanmar, Pakistan, Cambodja og Filippinerne, der på forskellige måder viser, hvordan myndighederne har gjort det sværere for medier, politiske modstandere og aktivister at udføre deres arbejde og komme til orde.

Se det her: Covid-19 Asia: Rights Repressed

Nordiske lande puljer bistandsmidler
Den Nordiske Udviklingsfond har fået lovning på en kapitalindsprøjtning på 350 millioner euro – det er 2,6 millirder danske kroner – fra medlemslandene Danmark, Finland, Island, Sverige og Norge. Midlerne skal bruges til at bekæmpe klimaforandringer i udviklingslandene, skriver fonden i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke, hvor meget de enkelte lande hver især stiller med. Men i sin gennemgang af forslaget til finanslov for 2021 skrev Jesper Heldgaard i september, at regeringen vil afsætte 40 millioner kroner til fonden.

Fonden blev etableret i 1989 og har sit hovedsæde i den finske hovedstad, Helsinki. Men efter heftig kritik besluttede landene i 2005 at nedlægge fonden. Kritikken gik på, at den leverede bunden udviklingsbistand, altså bistandsmidler bundet til leverancer fra den donor, der finansierede bistanden – i dette tilfælde altså de nordiske lande.

Det sidste danske bidrag kom i 2015, men, som Jesper Heldgaard skrev i en anden artikel i juni:

“Selv uden bidragene fra Danmark levede fonden imidlertid videre og har i de seneste år især investeret i klimaprojekter. Med hovedsæde i Finland har det naturligt nok især været finnerne, der pressede på for fondens overlevelse, og nu er der håb forude for de finske værter. For sidste år blev fonden evalueret, og konklusionen var, at fonden havde udviklet en vigtig ”niche” i den globale finansiering af klimatiltag, og at fonden har vist sig som en ”innovativ” investor. Men evalueringen konkluderede også, at fonden, hvis den ikke skal forsvinde, skal have tilført ny kapital af sine nordiske ejere, der også skal signalere politisk opbakning til fonden.”

For 25 millioner kroner råderum
Da Folketinget midt i oktober vedtog hjælpepakke 3 til at afbøde konsekvenserne af coronakrisen i udviklingslande (som vi omtalte i Bistanden kort 20. oktober), blev der blandt andet afsat 25 millioner kroner til at støtte civilsamfundet i lande, hvor myndighederne har gjort det sværere for organisationerne at arbejde – indskrænket deres råderum, som det hedder i jargonen. Det betyder, at der i alt er 40 millioner kroner i puljen, skriver CISU, Civilsamfund i udvikling, som administrer puljen.

Der kan søges om kapacitetsudvikling og/eller fortalervirksomhed for proaktivt at imødegå overtrædelser, restriktioner og tilbageslag for menneskerettigheder, for eksempel hvad angår foreningsforsamlings- og ytringsfrihed, arbejdstagerrettigheder og trosfrihed, skriver CISU videre.

Der er frist for anden runde af ansøgninger den 11. november. Den første runde havde ansøgningsfrist 9. september.

Med den nye bevilling forlænges puljens virke ind i 2021, og her kommer der også nye retningslinjer for støtten. Dem er CISU og Udenrigsministeriet i færd med at udforme – men blandt andet vil organisationer kunne søge op til tre millioner kroner mod tidligere maksimalt 750.000 kroner. Når de nye retningslinjer er klar, vil alle kunne søge – også selvom man har søgt i de første runder i dette efterår.

ADRA til Tanzania
Den danske del af organisationen ADRA er rykket ind i Tanzania, hvor den vil arbejde med at styrke styrke fattige bønders levebrød. Konkret vil organisation etablere et projekt sammen med den lokale gren af ADRA, ngo’en RECODA og landbrugsuniversitetet Sokoine University of Agriculture.

Organisationen skriver selv i sit nyhedsbrev:

”Arbejdet går ud på at kombinere erfaringerne med programmet RIPAT og modellen ‘Farmer Market School’ (FMS). RIPAT (Rural Initiative for Participatory Agricultural Transformation) er udviklet af RECODA i samarbejde med Rockwool Fonden og går kort fortalt ud på at undervise småbønder i de mest effektive landbrugsmetoder, som de selv lærer fra sig til naboer og nabolandsbyer. Vigtig viden og færdigheder skal på bæredygtig vis brede sig som ringe i vandet.”

”Farmer Market School-tilgangen er udviklet af tidligere ADRA-medarbejder Christian Sørensen, der fortsat hjælper med at forfine den. FMS handler om at give småbønder en forståelse for markedet, så de kender efterspørgslen og indretter udbuddet af deres afgrøder derefter.”

Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]