Bistanden kort: Ikke blot om corona og udviklingsstrategi

od_graver_have
En deltager i Opereation Dagsværk 2019.
Foto: Operation Dagsværk
Laurits Holdt

15. april 2021

I denne uge kom den årlige opgørelse over, hvor meget de rige lande, herunder Danmark, giver i udviklingsbistand, og hvad den bliver brugt på. Det har Jesper Heldgaard kigget på, og han fortæller, at både hele verdens udviklingsbistand og vores egen udviklingsbistand steg i 2020.

Og ikke nok med det, Jesper Heldgaard har også gravet lidt mere i Udenrigsministeriets gentænkning af oplysningsarbejdet og talt med medieekspert Søren Schultz Jørgensen om muligheder og faldgrupper for det ”engagementsmedie”, som ministeriet forestiller sig, skal afløse Magasinet 360 grader.

Vi har også i den forløbne uge været tættere på branchens ”varme hænder”. Vi fortalte om en ny forening, Techvelopent Denmark, som organiserer virksomheder og iværksættere, der beskæftiger sig med produkter eller services, der kan forbedre vilkårene for mennesker i fattige lande. Og så har vi været til møde – virtuelt, naturligvis – mellem de kirkelige udviklingsorganisationer og udviklingsministeren.

Ministeren om den ny strategi
Arbejdet med den nye strategi for udviklingssamarbejdet er i fuld gang, og forleden løftede udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (A) i Altinget lidt af sløret for, hvad hans prioriteter er. Vi er trådt ind i handlingens årti, skriver han. Så hvor er det, der skal handles?

Han fremhæver tre områder. Det første er irregulær migration, skrøbelighed, nærområder og tvungen fordrivelse. Det andet er klima og den grønne dagsorden, og det tredje er demokrati og menneskerettigheder.

Fattigdomsbekæmpelse fylder ikke meget i hans indlæg, men om det er, fordi det ligger implicit i de tre fokusområder, eller fordi det vitterligt ikke er så højt på regeringens dagsorden, får vi jo nok at se, når strategien bliver fremlagt senere på året.

Hvad skal vi med FN?
”Hvorfor FN?” – formuleret som et spørgsmål om FN og ikke til FN – var overskriften på et debatarrangement med blandt andre udviklingsministeren og en række udviklingsordførere, som FN Byen og foreningen FN-forbundet afholdt i den forløbne uge i anledning af arbejdet med den nye udviklingsstrategi. Debatindlæggene og diskussionen blev suppleret af beretninger fra danske FN-ansatte rundt omkring i verden.

Se debatten herunder.

Tvind-relateret organisation i modvind
Organisationen Planet Aid, der har forbindelser til Tvind, har tabt en retssag mod mediet Reveal i USA. Planet Aid havde lagt sag an mod Reveal, som i en række artikler havde skrevet, at Planet Aid misbrugte udviklingsmidler, som blandt andet kom fra den amerikanske stat. Sagen kørte i to år og blev afgjort 23. marts til Reveals fordel.

Læs hele historien hos Danwatch.

Hvad skal Operation Dagsværk støtte i 2022?
Hvert år på Dagsværkdagen smøger tusinder af elever på ungdomsuddannelserne ærmerne op og rejser penge til et udviklingsprojekt. Nu er processen med at vælge projektet for 2022 i gang.

Som vanligt er organisationerne i det danske udviklingsmiljø blevet inviteret til at indsende projektforslag, og det er i år blevet til otte styks.

Valget foregår over to runder. I første runde vælges tre projekter, og i anden runde skal de tre finalister præsentere deres projekter på Operation Dagsværks stormøde i november, hvorefter vinderen findes. De otte foreslåede projekter er:

Læs mere om projektvalget på Operation Dagsværks hjemmeside.

De tre nominerede til CISUs initiativpris
Hvert år siden 2009 har CISU uddelt sin initiativpris til en person eller organisation, som har gjort noget særligt for at skabe opmærksomhed om udviklingsarbejdet. Prisen uddeles på CISUs generalforsamling, og modtageren skal findes blandt tre nominerede.

Dette års nominerede er Ingeniører Uden Grænser, warfair og FANT. De er valgt blandt indstillinger, som man har kunne sende til CISU gennem de seneste måneder.

Læs mere om baggrunden for nomineringerne her.

I skyggen af pandemien vokser andre problemer frem
Indsatsen mod corona og Covid-19 fylder meget. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Nu advarer Røde Kors om, at det store fokus på pandemien begynder at få negative konsekvenser for indsatsen på andre sundhedsområder. Det skriver norske Bistandsaktuelt.

For eksempel har flere lav- og mellemindkomstlande skruet ned for andre sundheds- og vaccineprogrammer for at fokusere på corona-indsatsen. Således kan op mod 94 millioner børn fordelt på 26 forskellige lande gå glip af deres mæslingevacciner, og antallet af mennesker, der dør af sygdomme som hiv/Aids, tuberkolose og malaria, kan fordobles.

Det nytter ikke, at vi først bekæmper pandemien og så forsøger at rette op på skaderne bagefter. Jo længere vi venter, desto større bliver de menneskelige og økonomiske omkostninger, lyder det fra Morten Tønnessen-Krokan, der er seniorrådgiver i Norsk Røde Kors.

Danmark sender 50 millioner kroner til Covax
Torsdag meddelte udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (A), at regeringen har bevilget 50 millioner kroner til Covax-samarbejdet, der skal sikre, at også de fattige lande får adgang til vacciner mod Covid-19 – og som man kan læse mere om i artiklen Det næste år kan blive et godt vaccineår – også for de fattigste

Udenrigsministeriet skriver blandt andet:

”Danmark fortsætter sin støtte til det internationale vaccinesamarbejde, COVAX-faciliteten, som skal sikre lige adgang til Covid-19 vacciner blandt verdens lande. I december 2020 afsatte regeringen 50 millioner kroner til COVAX, der sikrer indkøb af vacciner til udviklingslande. Det beløb bliver nu fordoblet således, at den samlede danske støtte til COVAX er oppe på 100 millioner kroner.”

Læs hele ministeriets pressemeddelelse her.

Det var hvad, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]