I ugen, der nu går på hæld, løftede Udenrigsministeriet sløret for planerne for, hvad der skal ske efter lukningen af magasinet 360° Det skete med et såkaldt ”call for proposals,” hvor ministeriet blandt andet fortæller, at der er to millioner kroner om året i to år – med mulighed for forlængelse i endnu to år – til den eller dem, der kommer med det bedste bud på et medie, der skal oplyse om og engagere befolkningen i udviklingssamarbejdet, verdensmål og globale udfordringer og fremskridt.
Debatten om lukningen af magasinet fortsætter også. Nina Torm, der forsker og underviser på Internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet skriver blandt andet:
”Muligvis er forskere og undervisere ikke de vigtigste målgrupper i dette tilfælde, men det er de studerende, som for eksempel skal ud og arbejde i ngo-regi eller på andre måder engagere sig i global udvikling. … vi skylder den nuværende og fremtidige generation af udviklingsinteresserede unge en chance for at komme med deres ideer til, hvordan vi bedst muligt informerer og engagerer flere i det internationale udviklingssamarbejde.”
UM franarret en million kroner
Den danske FN-mission i New York er blevet franarret én million kroner af en eller flere ukendte personer. Det oplyser ministeriet på sin hjemmeside.
Pengene var til organisationen Sustainable Energy For All, forkortet SEforALL, som har hovedkontor i Østrigs hovedstad Wien.
Organisationen skulle over to år, 2019 og 2020, have to millioner kroner fra FN-missionen – én million om året. Men den ene million nåede aldrig frem.
For på en eller anden måde havde nogen fået fat i så meget insiderviden, at de kunne sende en serie af falske e-mails til ansatte i FN-missionen. Mails der så ud som om, de kom fra ansatte i SEforALL. I løbet af denne mail-udveksling lykkedes det svindlerne at få millionen udbetalt til en konto i Storbritannien, som ikke havde det fjerneste at gøre med organisationen i Wien. Den type svindelnumre kaldes for phishing og er særdeles udbredt i hele verden.
Danske Bank, som er Udenrigsministeriets bank, kunne ikke trække betalingen tilbage og har heller ikke været i stand til at få mere information om kontoen hos modtagerbanken. Kontoen er nu lukket, men det fremgår ikke om det skete umiddelbart efter overførslen.
Både i Udenrigsministeriet og organisationens kontor i Wien siger man, at der ikke er fundet tegn på at nogen har brudt ind i IT-systemerne, så det er fortsat et mysterium, hvordan gerningsmændene fik fat i de oplysninger, der gjorde dem i stand til at føre sig overbevisende frem som ansatte i SEforALL. Heller ikke Østrigs politi har kunne knække den nød.
Sporet ender altså blindt indtil videre, men Udenrigsministeriet er i kontakt med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, som i daglig tale også kaldes Bagmandspolitiet, for at finde ud af, om danske myndigheder kan komme videre med sagen.
Inflation tager store bidder af bistanden i Libanon
En del humanitær bistand anno 2021 bliver givet som kontante udbetalinger til blandt andre flygtninge og fordrevne. Ideen med at give kontant bistand frem for fødevarer, medicin og andre former for traditionel humanitær bistand er blandt andet, at modtagerne selv skal kunne bestemme, hvordan de vil disponere hjælpen og at de med deres indkøb vil spæde til de lokale økonomier.
Modtagerne får pengene udbetalt i lokal valuta, og her melder der sig et alvorligt problem i Libanon, hvor der i løbet af året skal udbetales lige under en halv milliard dollars fra FN og humanitære organisationer til flygtninge fra Syrien og Palæstina og også til en del libanesere, der lever under kummerlige forhold.
Problemet består i, at omvekslingen fra dollars til den lokale valuta, lira, sker efter en officiel kurs, der ligger meget langt fra den uofficielle kurs. For siden efteråret 2019 er liraens værdi faldet med omkring 85 procent, og det betyder at priserne på basale varer skyder i vejret og at nogle handlende kræver dollars som betalingsmiddel.
Den officielle vekselkurs var i februar 6.240 lira for en dollar mens kursen på gaden var omkring 12.000 lira pr dollar. Det betyder, at den syrer, palæstinenser eller libaneser, som modtager støtten, får meget mindre købekraft end det var meningen.
En række organisationer og donorlande har forsøgt at få de libanesiske myndigheder til at tillade brugen af den uformelle vekselkurs eller til at uddele dollars i stedte for lira.
Læs hele historien hos The New Humanitarian.
Norad uddeler oplysningsmillioner
I Norge har Norad – det statslige udviklingsdirektorat – netop sat navne på modtagerne af oplysningsmidler i de kommende fem år, 2021-2025. I hele perioden er der 300 millioner norske kroner (godt 220 millioner danske kroner) til uddeling, men der kom ansøgninger på over 600 millioner kroner, så en del organisationer og initiativer fik afslag.
I Bistanden kort 11. marts nævnte vi, at de to portaler rorg.no og global.no har mistet deres tilskud i den forbindelse.
Norad har fremlagt en liste over de 33 organisationer, der modtager en del af oplysningsmidlerne i femårsperioden. Der er ikke sat beløb på alle de enkelte aftaler, men det fremhæves at den største modtager er Forum for utvikling og miljø (http://www.forumfor.no/), som hvert år får 6,5 millioner kroner (godt 4,8 millioner danske kroner) til sit arbejde for at fremme verdensmålene blandt indbyggerne i Norge.
Se listen over modtagere på Norads hjemmeside.
Pengene fosser ind hos UNICEF
”Danskerne, danske virksomheder og danske fonde har i den sværeste tid i mands minde alligevel haft overskud til at udvise et enormt globalt samfundssind. Det er både virkelig rørende og virkelig vigtigt. Og det betyder, at vi kan hjælpe flere børn end nogensinde før – og det i en tid, hvor behovet aldrig har været større,” siger Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF.
Udtalelsen kommer på baggrund af et økonomisk rekordår for organisationen. I årsrapporten for 2020, som blev præsenteret i denne uge, kan man se, at organisationen havde indtægter for 277 millioner kroner i 2020, hvilket var 44,6 millioner mere end året før – som var det hidtidige rekordår.
Organisationen regner med at fortsætte stigningen og ende med indtægter på omkring 300 millioner kroner i 2021.
Der er flere indtægtskilder for organisationen. En af de vigtigste er de såkaldte verdensforældre, som tilsammen bidrager med mere end 100 millioner kroner om året. Også de store fonde har spyttet godt i kassen i forbindelse med organisationens Covid-19 kastestrofeindsats. Organisationen modtog mere end 40 millioner kroner til dette formål alene.
Flere af de store partnerskabsaftaler med danske fonde og virksomheder løber over perioder på to til fem år, og de vil derfor også have en positiv effekt på regnskabet 2021, lyder det fra organisationen i en pressemeddelelse.
”Den stigning, vi kan se, vidner om, at danskerne er et folk, der kærer sig om andre – selv når krisen rykker tæt på dem selv. Vi er og bliver et lille land med et stort hjerte. Og det er ikke kun vores fantastiske støtter i den danske befolkning, der udviser samfundssind, det er i høj grad også de virksomheder og fonde, vi samarbejder med, der gør en enorm forskel for verdens børn,” siger Karen Hækkerup.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
