Bistanden kort: Udviklingsorganisation skifter navn og andre historier fra bistandsverdenen

202011-bfa-21
21-årige Clemence måtte flygte fra hus og hjem i Burkina Faso. Hun har uddannet sig til herrefrisør og drømmer om at starte egen salon. Det får hun støtte til gennem PlanBørnefonden og vores lokale samarbejdspartnere.
Foto: PlanBørnefonden
Laurits Holdt

12. januar 2021

Udviklingsjournalistikken er en blindgyde for rigtige journalister, der vil frem i verden, sagde en kendt udenrigsjournalist engang. Her på redaktionen tillader vi os at være uenige. Jo jo, det er noget ikke en motorvej til rigdom og berømmelse, men ligefrem en blindgyde, synes vi nu ikke at det er.

Jesper Heldgaard er af af de udviklingsjournalister, som beriger os med indsigtsfulde artikler. I denne uge om nogle af de opgaver, der ligger på den stadig lidt nye udviklingsministers bord.

I denne uge bragte vi også nyheden om ambassadør Mette Knudsens nye FN-job i Afghanistan, og i et blogindlæg forklarede Poul Buch-Hansen, hvad det knudrede begreb ’multi-bi-bistand’ helt præcis dækker over.


DMRU bliver til CKU

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) – de kirkelige udviklingsorganisationers paraplyorganisation – skifter navn til Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).

DMRU har eksisteret i 35 år og blev stiftet som en søsterorganisation til Dansk Missionsråd. Der er 38 kirker og kirkelige organisationer under paraplyen, og tilsammen har de flere end 120 partnere i over 40 lande.

I kampen for opmærksomhed og for at engagere frivillige og donorer er navnet ”Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling” blevet for tungt og uklart. Derfor foreslog bestyrelsen i 2020 at ændre navn til Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, som den mener, giver mere enkle, ensrettede associationer og kommunikerer hurtigt og klart, hvem organisationen er.

Navnet ”Global Diakoni” blev også overvejet, men bestyrelsen vurderede at ordet ”diakoni” ville være en stopklods, fordi mange uden for medlemskredsen simpelthen ikke ved, hvad det betyder.

DMRU/CKU har en række hovedopgaver: at være et netværk og talerør for de kirkelige udviklingsorganisationer og at være et videnscenter for organisationerne – og andre interesserede må det formodes.

Det nye navn med tilhørende ny kernefortælling lanceres torsdag 14. januar ved et offentligt online-arrangement, hvor man også kan møde blandt andre udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (A), Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og udviklingsforskeren Lars Engberg-Pedersen fra Dansk institut for internationale studier.


En hånd til Burkina Fasos børn og unge

Da den tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (A) var vært for en donorkonference for Sahel i oktober 2020 gav han og regeringen tilsagn om 150 millioner kroner til at håndtere den mangehovedede krise i regionen. Umiddelbart før jul blev der sat modtager på pengene: PlanBørnefonden, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og CARE Danmark.

Nu har PlanBørnefonden sat ord på, hvad der skal ske med de 39 millioner kroner, som organisation har fået for perioden januar 2021 til december 2023. De skal gå til Burkina Faso, som i de senere år har bevæget sig fra regionens stabile klippe til en situation, hvor vold, terrorisme og fordrivelse præger hverdagen i store dele af landet, og hvor over to millioner mennesker har svært ved at få mad nok, som vi skrev om forleden.

”Krisen i Burkina Faso og Sahel er uden sidestykke, og vi er glade for, at regeringen prioriterer at sætte ind i regionen. I en langstrakt krise som i Sahel-regionen er det helt afgørende at beskytte børn og unge og sikre deres adgang til fødevarer og uddannelse. Derfor er vi glade for, at Danida har valgt at støtte vores arbejde i Burkina Faso,” siger vicedirektør i PlanBørnefonden Anne Smith Petersen.

En del af beløbet går til nødhjælp, fødevarer og beskyttelse nu og her. Der vil desuden bliver oprettet sikre væresteder for børn og unge, hvor de kan lege og få undervisning i sikre og børnevenlige rammer. Særligt piger og unge kvinder har behov for ekstra beskyttelse mod voldelige overgreb, rituel omskæring og tvangsægteskaber, der stiger, når kriser sætter ind, lyder det fra organisationen.

Samtidig afsætter organisationen midler til en langsigtet udviklingsindsats i Burkina Faso, som skal skabe stabilisering, nye indkomstmuligheder og opkvalificering af de mange unge, der er flygtet.


Dansk skolehjælp i Afghanistan

I 2015 indgik Dansk Folkehjælp et samarbejde med Norges udenrigsministerium om et skoleprogram i Afghanistan, som blandt andet indebar, at der skulle bygges eller ombygges et antal skoler. Nu bliver den sidste af projektets skoler overdraget til de lokale myndigheder. Det er en pigeskole i Maymaneh, hovedstad i Faryabprovinsen. Med en ny bygning har skolen nu plads til alle de 2.474 elever, så det ikke længere er nødvendigt at undervise dem på skift.

Dansk Folkehjælp har i en årrække beskæftiget sig med skoler i Afghanistan – for eksempel udviklingen af særlige designs til skolebyggerier, der er bæredygtige og kan anvendes i mange år efter deres færdiggørelse.

Samtidig har organisationen bistået de afghanske myndigheder i planlægning og monitorering af offentlige skolebyggerier, og sammen har de ført eftersyn med mere end 100 byggeprojekter, der er finansieret af diverse donorer og de afghanske myndigheder.

”Afghanistan er stadigvæk et af de lande på verdensplan, der er hjem for nogle af de største globale kriser. Det gælder både flygtninge, internt fordrevne, fattigdom og krig – og lige nu er der ikke politisk og økonomisk råderum til meget andet end at prøve at få corona-pandemien under kontrol,” lyder det fra organisationens generalsekretær Klaus Nørlem.

”Derfor er det glædeligt, at vi nu kan færdiggøre den sidste skole i en omfattende, national indsats for at styrke både adgangen til og kvaliteten af undervisningen i store dele af Afghanistan. Det er et projekt, der har en stor geografisk rækkevidde og tilgodeser en stor del af den undervisningsberettigede befolkning. Adgang til undervisning er afgørende for et lands udvikling, demokratiske udvikling, højere levestandard og derfor har dette været et højt prioriteret indsatsområde for Dansk Folkehjælp.”


Hvor står EU’s bistand uden Storbritannien?

”Danmark står svækket tilbage i EU efter briternes exit. Den dagsorden, som de progressive donorlande har stået for, står svagere.” Sådan skriver udviklingsforsker Lars Engberg-Pedersen i en ”fem spørgsmål til seniorforskeren” på DIISs hjemmeside.

”Men når det er sagt, så er det samtidig vigtigt at huske på, at Danmark har sit eget bilaterale udviklingssamarbejde, og Udenrigsministeriet typisk er gået mere op i det, end i unionens udviklingsbistand, og hvordan den bruges. Om briternes exit fra udviklingssamarbejdet overhovedet er noget, der bliver anset som et problem af udviklingsministeren, det er jeg ikke sikker på. Man skal også huske på, at Danmarks fokus har skiftet de senere år: Efter at have været meget på linje med briterne og fokuseret på fattigdomsbekæmpelse, ligestilling og demokrati, så er særligt migration noget, der fylder mere og mere i den danske bistand. Og den prioritering er mange andre af EU’s medlemslande enige i.”

Læs alle fem spørgsmål og svar.


Halløj i USAID

Det lykkedes det amerikanske udviklingsagentur USAID at gå under Det Hvide Hus’ radar i de første tre år af Donald Trumps præsidentskab.

”Vi fik en administration, der faktisk ikke forstod udenrigspolitik og udviklingspolitik. Så der skulle forklares virkelig meget, men samtidig var der et stort spillerum,” siger en anonym USAID-kilde til netmediet Devex.

”Vi vidste, at der var få ting, som Trumps Hvide Hus interesserede sig for. Og hvis ikke man var på den liste, så kunne man manøvrere ret frit. Der var masser af fleksibilitet, hvilket var skønt,” lyder det fra en en anden – også anonym – kilde til samme medie.

Men ingenting varer for evigt – heller ikke freden i USAID. Og så var det jo 2020.

I marts meddelte Mark Green, som havde stået i spidsen for agenturet, at han ville træde tilbage. Mange regnede med at nummer to, Bonnie Glick, ville tage over, men i stedet udpegede Det Hvide Hus en Trump-loyalist, John Barsa, uden den store erfaring indenfor international udvikling til posten. Han lagde hurtigt ud med at kritisere FN’s humanitære indsats i forbindelse med corona-pandemien, uden at andre i USAID, udenrigsministeriet og landets FN-mission tilsyneladende vidste noget om det. Og det var blot begyndelsen på et tumultarisk år for agenturet.

Læs hele historien hos Devex.


Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]