Bistanden stiger atter lidt fra 2007 – efter milliardtab siden VK kom til

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Næste år stiger Danmarks udviklingsbistand til verdens fattige lande for første gang i VK-regeringens 5-årige levetid – og efter at være tappet for milliarder siden regeringsskiftet i november 2001, skriver dagbladet Politiken mandag.

Danida får i 2007 i størrelsesordnen 600 millioner kr. mere at gøre godt med i forhold til dette års bistand på ca. 12,8 milliarder. Det viser en beregning på baggrund af Finansministeriets prognose for den danske bruttonationalindkomst (BNI) i 2007.

– Stigningen vil blive brugt på at styrke fokus på Afrika yderligere, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til Politiken.

At u-landsbistanden igen vil vokse, skyldes regeringens beslutning om, at bistanden ikke må falde til under 0,8 procent af BNI.

Gennem et årti var der politisk flertal for, at u-landsbistanden skulle udgøre én procent af BNI. Men med fortabelsen af det u-landspolitiske flertal i Folketinget efter valget i 2001 og VK-regeringens afhængighed af Dansk Folkeparti blev der gjort op med dette princip og Fogh-regeringen fastfrøs bistanden på det beløb i kroner og øre, den udgjorde i 2002 – dog med forbehold for pris- og lønstigninger.

Da BNI de seneste 5 år er steget med i gennemsnit 4 procent om året, er den fastfrosne u-landsbistand som procentdel af BNI derfor faldet støt. Det samme er Danmarks placering på listen over lande, der giver mest bistand, fra første- til tredjepladsen efter Norge og Luxembourg.

Men i år rammer u-landsbistanden så bundgrænsen på 0,8 procent af BNI og vil derfor igen begynde at stige i absolutte tal fra året efter, anfører Politiken.

Det er især de konservative, der har plæderet i regeringen for en bundgrænse for bistandens hidtil frie fald. Dansk Folkeparti ønsker den skåret yderligere ned, så den højst udgør 0,7 procent af BNI.

Alle partier i Folketinget i opposition til regeringen – fra Socialdemokraterne til Enhedslisten – har givet udtryk for, at de atter vil hæve u-landsbistanden til den ene procent af BNI. Også Kristendemokraterne, der p.t. er ude af Tinget, men stiller op næste gang, ønsker bistanden sat klækkeligt i vejret.