Bistandens nye bevillingskomite får folk langvejs fra

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Når den nye mægtige bevillingskomité, som bistandsmillionerne fremover skal løbe igennem, træder sammen til sit andet møde onsdag d. 13 marts, bliver det med to medlemmer, som normalt slet ikke opholder sig i Danmark.

Det er den hidtidige direktør for den britiske tænketank, “Overseas Development Institute” (ODI), Alison Evans, der normalt residerer i London, og u-landsveteranen Christian Balslev-Olesen, som leder Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) i selvstyrehovedstaden Ramallah.

Når de ikke er til stede fysisk på komiteens fremtidige møder i udenrigsministeriet i København, vil man holde telekonferencer, hvor Balslev-Olesen er med på skærmen fra det danske repræsentationskontor i Ramallah og Alison Evans via en opkobling i den britiske hovedstad.

Balslev-Olesen siger til U-landsnyt.dk, at han vil “være fysisk til stede til møderne i København, hvis det overhovedet er muligt – alt efter dagsordenens tyngde”, men peger samtidig på, at det i internationale sammenhænge er normalt med telekonferencer.

Alison Evans er den store overraskelse blandt de fire medlemmer, der er hentet ind i den nye komité “udefra” – dvs ikke kommer fra Danida, som stiller med de andre fire medlemmer (herunder formanden i skikkelse af Danidas chef).

Hun får nu bedre tid til at komme til København, da hun fratræder direktørstillingen i ODI, hvor hun efterfølges af Kevin Watkins.

Helle Munk Ravnborg med

En anden (mindre) overraskelse i komiteen er seniorforsker Helle Munk Ravnborg (51) fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som ofte med skarp kant har forfægtet sine synspunkter om fattigdomsbaseret udvikling.

Også som blogger her i U-landsnyt.dk – se mere om hende på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/9/drypvise-indsatser-kan-g-re-ondt-v-rre
og http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/maerkedage/kendt-forsker-blir-50

Fjerde og sidste eksterne medlem er en gammel kending, nemlig professor Henrik Secher Marcussen fra internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet. Han er den eneste i kredsen, der også har siddet i U-landsstyrelsen, som udviklingsminister Christian Friis Bach (R) insisterede på at nedlægge fra årsskiftet efter 50 års virke.

Suppleanter er direktør Finn Tarp fra FN-instituttet UNU-Wider i Helsinki i Finland og landshøvding Maria Norrfalk fra Länsstyrelsen i Dalarna, som tidl. har været chef for Sida, det svenske Danida.

Så her kan der også blive brug for telekonferencer, når de ofte mange hundrede Danida-millioner skal behandles i komiteen, før de havner i Folketingets finansudvalg til endelig bevilling.

Komiteen skal tage stilling til alle Danidas programmer og større projekter.

Dens sammensætning var i foråret genstand for et større slagsmål i Folketinget, hvor det endte med, at et politisk flertal tvang Friis Bach til at sikre den folkelige indflydelse i den ellers Danida-dominerede komite.

Det skete i form af en slags indbygget vetoret til de fire eksterne medlemmer.

Det politiske flertal bestod af en usædvanlig alliance – nemlig alle partier uden for regeringen inklusive støttepartiet Enhedslisten på venstrefløjen og Dansk Folkeparti på højrefløjen.

I den nu nedlagte U-landsstyrelse – eller Danidas styrelse – har der aldrig siddet repræsentanter for Danida, så der var tale om en radikal omlægning i flere henseender.

Om Balslev-Olesen

Den nu 65-årige cand.theol. har virket som UNICEFs øverste repræsentant i Eritrea med base i hovedstaden Asmara (2002-05) og senere fire år i det kollapsede Somalia med base i nabolandet Kenyas hovedstad, Nairobi.

Balslev-Olesen blev efter hjemkomsten partner og konsulent i rådgivervirksomheden Nordic Consulting Group (NCG), men overtog i september i fjor posten som leder af Det Danske Hus i Palæstina sammen med sin kone.

Hans erfaring og baggrund med humanitær bistand og kriseløsninger i kaosramte og skrøbelige stater vil være et stort plus i den nye komite, hvor han blev indstillet af de danske NGOer

Han var generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp (1992-2002), hvor han startede som projektsekretær, siden blev han projektkoordinator for det sydlige Afrika med base i Mugabes Zimbabwe, hvorfra han blev hentet hjem i 1992 og blandt 62 ansøgere udpeget som Nødhjælpens nye generalsekretær.

Om Alison Evans og ODI

(fra ODIs hjemmeside)

The Overseas Development Institute (ODI) is the UK’s leading independent think tank on international development and humanitarian issues, founded in 1960.

Alison Evans is an economist with over 25 years of experience working in international development. She joined ODI in 2006 as a Director of Programmes for Poverty and Public Policy, and became Director in May 2009.

Alison Evans began her career teaching and researching development economics at the University of Sussex.

Her practical policy experience stems from six years at the World Bank between 1994 and 2000 and work as an independent consultant between 2000 and 2005 with a specific focus on poverty reduction strategies (PRSPs), budgetary processes, aid modalities, aid effectiveness and evaluation.

She has extensive experience in Southern and Eastern Africa and the Western Balkans, and has taken several shorter assignments in South East Asia.

As ODI’s director, she continues to work on issues around aid, but also contributes to debate on a broad range of issues relating to international engagement in fragile states and policy coherence for development.

She has a BA (Hons) in Economics from the University of Sussex, an MPhil in Economics and Politics of Development from Cambridge University and a PhD in Development Studies from the Institute of Development Studies.

Tilføjelse: Hun afløses her i februar af Kevin Watkins som Executive Director. Han har bl.a. været chef for FNs store Human Development Report og forsket i baggrunden for flere af de otte delmål i FNs 2015 målsætninger. Og så var han ansat i OXFAM i 13 år.

Om Henrik Secher Marcussen

Han er uddannet på Københavns Universitet (sociologi) og Handelshøjskolen i København (international økonomi) og har i en årrække været seniorforsker på det dav. Center for Udviklingsforskning, chefrådgiver hos FNs Udviklingsprogram (UNDP) i New York i tre år, professor ved Universitetet i Bergen i tre år.

Siden 2001 har han været professor på Roskilde Universitet. Han har forsket og udført konsulentarbejde i flere u-lande, især i Vest- og Østafrika.

Henrik Secher Marcussen har sine meningers mod. Som nu efter mødet, da U-landsstyrelsen lukkede og slukkede i december.

Han blev spurgt af Danidas tidsskrift “Udvikling”, om bistanden nytter og gav udtryk for, at der er noget galt med koblingen mellem årsag og virkning.

”Man antager, at en styrkelse af god regeringsførelse i et land fører til demokrati, som fører til udvikling og afskaffelse af fattigdom. Men ingenting tyder på, at der eksisterer en veldokumenteret årsagssammenhæng . Så her har tyrkertroen fortsat overtaget,” lød det fra den nu snart 69-årige bistandsveteran (han fylder her 1. marts), der sad i Styrelsen i ni år.

Om Finn Tarp

Professor Finn Tarp
 is Director, UN University-Wider, Helsinki, Finland (Ranked sixt place in the Global Development Think Tanks Ranking in 2011). He also holds the Chair of Professor of Development Economics at the Department of Economics, Faculty of Sciences at the University of Copenhagen.

Finn Tarp is an international expert on issues of development strategy and foreign aid, with an interest in poverty, income distribution and growth, micro- and macroeconomic policy and modelling, agricultural sector policy and planning, household and enterprise development, and economic adjustment and reform.

In his capacity as Director of UN-WIDER Finn Tarp holds responsibility for the ReCOM programme on Research and Communication on Foreign Aid.

Om Maria Norrfalk

Maria Norrfalk var chef (generaldirektør) for Sida fra 2003 til 2007, da hun blev landshøvding i det historiske svenske landskab, Dalarna.

Den 60-årige kvinde er udnævnt til posten frem til maj i år.

Hun er bl.a. også formand for den svenske komite for Verdensarven under UNESCO.

Se mere på
http://www.lansstyrelsen.se/dalarna/Sv/om-lansstyrelsen/landshovding-och-lansledning/Pages/landshovdingen.aspx

Rent aldermæssigt har man satset på erfaring blandt de fire eksterne medlemmer af bevillingskomiteen. Gennemsnitsalderen er 60 år.