Bistandsveteran: Pinds fravalg af Zambia besynderligt – så vi går selv

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KOMMENTAR

Af Uffe Gjerding
Landerepræsentant for Folkekirkens Nødhjælp i Zambia og veteran i dansk bistandsarbejde

Meddelelsen om udviklingsminister Søren Pinds (V) beslutning om at udfase dansk bistand til Zambia kommer som noget af en overraskelse.

Hverken bistandsfolk eller diplomater, der har med Zambia at gøre, havde forventet dette fravalg.

Danmark har støttet Zambia med udviklingsbistand siden uafhængig-heden i 1964.

Uden at ministe-rens strategiske overvejelser er bekendtgjort endsige drøftet offentligt, oplyses det, at nu er det slut. Ikke så underligt, at forsiderne på flere zambianske aviser bar den chokerende og overraskende nyhed i sidste uge.

UFORTJENT BEHANDLING

Hvad har Zambia gjort, som gør landet fortjent til en sådan behandling fra dansk side? Vi ved det ret beset ikke. Men vi ved, at over halvdelen af befolkningen i byerne og 2/3 ude på landet lever under fattigdoms-grænsen.

Zambia er placeret midt i det afrikanske kontinent, som Danmark officielt har erklæret fortsat skal være hovedmodtager af dansk bistand.

De argumenter, som måtte kunne fremføres for at stoppe bistanden til Zambia, kunne anvendes på mange andre afrikanske udviklingslande: Landet har mange naturressourcer; det har oplevet en vis vækst i nationaløkonomien i de seneste år og er – trods ihærdige forsøg – ikke kommet sin korruption til livs.

Zambia har nogle af verdens største kobberminer, hvis indtægter givetvis kunne afhjælpe fattigdommen og højne befolkningens undervisnings- og sundheds niveau.

Men Zambia bestemmer ikke prisen på kobberet og har ikke forstået, som f.eks. Norge med sin olie, i gode tider med høje priser at beskatte eksporten af råvarer, så landet selv og dets befolkning kan få en mere rimelig del i rigdommen.

FRI OG ÅBEN PRESSE

Til gengæld kan vi glæde os over, at sådanne ‘fejl’ ikke forties, men debatteres vildt og inderligt i den zambianske presse.

Og NGOer som Folkekirkens Nødhjælp støtter lokale kirker og civilsamfundsorganisationer i deres utrættelige bestræbelser på at presse regeringen til bedre fordeling af de ressourcer, landet rent faktisk er i besiddelse af.

Zambia er et land, hvor der på trods af en ny skærpet NGO-lov hersker ytringsfrihed og kritiske røster, der blander sig i den offentlige debat og politik til fordel for de fattige.

Zambia har glædeligt nok oplevet en økonomisk vækst på omkring 6 procent årligt i de sidste par år. Men der er langt igen til at opnå status som mellemindkomstland, der kan sørge for befolkningens grundlæggende behov.

Økonomisk vækst er heller ikke ensbetydende med, at alle nyder godt heraf. Også her er det vigtigt, at bistandsorganisationerne fortsætter med at insistere på, at væksten skal synliggøres i bedre serviceydelser til alle.

For at lægge pres på regeringen har NGOerne i de seneste år fokuseret meget på flere midler til disse sektorer og bedre udnyttelse af disse midler. Det sker ved at oplyse folk om deres rettigheder og følge midlerne lige fra finanslovens tilblivelse helt ud til den enkelte skole, sundhedsklinik osv.

Det er et langt, sejt arbejde, der netop er påbegyndt og kræver flere års ihærdig indsats, før resultaterne kan ses.

FREMSKRIDT MOD KORRUPTION

Det samme kan siges om korruption. Her er det igen det lange seje træk, der vil frembringe de ønskede resultater.

Zambias anti-korruptionslovgivning fejler generelt ikke noget, men håndhævelsen af den tager tid og kræver stadig overvågenhed.

Den zambianske statsrevisors fremragende og afslørende årlige rapporter udgør et udmærket redskab til at bekæmpe korruptionen. Og donorernes, herunder Danmarks, tilbageholdelse af midler i visse perioder til ministerier præget af korruption har fået myndighederne til at gribe ind.

Mange af disse positive bestræbelser er blevet støttet af dansk regeringsbistand og danske NGOers arbejde igennem mange år, og vi er begyndt at se resultaterne.

Men nu skal det altså være slut med den officielle danske udviklings-bistand til Zambia. Vi forstår det ikke.

VI GÅR SELV – UANSET PIND

Folkekirkens Nødhjælp agter ikke at lade sig påvirke af udviklings-ministerens beslutning. Vi har netop vedtaget en ny plan for vores bistand til Zambia for årene 2011-2015.

Og vi glæder os over, at det fredelige Zambia er kommet på den danske dagsorden igen via Danmarks Indsamling lørdag den 29. januar, hvor alene Folkekirkens Nødhjælp fra talrige givere og firmaer har fået flere millioner ind til sit arbejde for at bistå unge i netop dette land.
(slut)

Se også
http://www.noedhjaelp.dk/her_arbejder_vi/afrika/zambia/laes_mere/se_hvem_du_stoetter

———-
Uffe Gjerding (64) har været landepræsentant for Folkekirkens Nød-hjælp i Zambia siden oktober 2006. Han har været ansat i Nødhjælpen i en længere årrække og virksom i kirkeligt udviklingsarbejde langt tilbage. Han har bl.a. siddet som formand for den kirkelige andelskasse Oikos, som bistår u-landenes fattige.