Bitter reaktion på sparehug fra U-landssekretariatet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Det er klar forskelsbehandling, og giver regeringen et moralsk problem”, at finanslovsforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti fjerner støtten til fagbevægelsens U-landssekretariatet. Det udtaler Steen Christensen, sekretariatsleder i U-landssekretariatet, i en pressemeddelelse fra organisationen søndag.

– At fjerne støtten til U-landssekretariatets arbejde kan kun tolkes som forskelsbehandling og endnu et indlæg i den hetz regeringen kører mod den danske fagbevægelse. Samtidig er det uhyre arrogant uden saglige argumenter at ofre en organisation, der gennem LO og FTF repræsenterer langt størstedelen af lønmodtagerne i Danmark, siger Steen Christensen.

Hvis regeringen og Dansk Folkeparti fjerner støtten til U-landssekretariatets aktiviteter i de fattige lande, står Danmark i en situation, hvor vi er det eneste land i den vestlige verden, der ikke støtter demokratisering af de hårdt trængte arbejdsmarkeder i
udviklingslandene.

For få måneder siden fjernede regeringen støtten til FNs arbejde med opbygning af bæredygtige arbejdsmarkeder gennem Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO. – Denne finanslov trækker gulvtæppet væk under fødderne på den danske fagbevægelses mangeårige og roste arbejde med konfliktløsning, demokrati, menneskerettigheder og retfærdig spredning af økonomisk vækst i verdens fattigste lande og for nogle af verdens mest udsatte befolkningsgrupper, fortsætter Steen Christensen og lægger til:

– Dermed har regeringen ikke alene sat Danmark i en position som enegænger, men også vist at udviklingspolitikken ikke længere er et udtryk for saglighed men slet skjult ideologi.

– Det er uacceptabelt. De nuværende regeringspartier var selv dybt engageret i Danidas civilsamfundsstrategi, hvor styrkelse og
demokratisering af de fattige landes arbejdsmarkeder har en central placering, anfører Steen Christensen og retter kritikken hårdt mod udenrigsminister Per Stig Møller (K):

– Det er heller ikke mere end 5 måneder siden, at Per Stig Møller klart udtrykte behovet for og nødvendigheden af U-landssekretariatets arbejde. Han sagde oven i købet i samme anledning, at det ikke er tilladt at diskriminere organisationer. Det er meget svært at forstå. hvordan regeringen på den baggrund i dag kan beslutte at fjerne støtten til vores arbejde, fremfører Steen Christensen.

Yderligere kommentarer eller oplysninger hos informationsmedarbejder Lars Erik Siegumfeldt på tlf 33 73 74 40 eller 29 66 02 06. Sekretariatsleder Steen Christensen træffes på 33 73 74 40 eller 21 70 85 29.