Blogger i politisk Julekabale: Søren Pind i stedet for Ulla Tørnæs

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Søren Pind (V) bliver ny udviklingsminister efter Ulla Tørnæs, som i stedet flyttes til posten som integrationsminister.

Det spår den kendte politiske kommentator, Troels Mylenberg, i en blog på Politiken.dk torsdag, hvor han samtidig vurderer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står umiddelbart foran en regeringsrokade.

39-årige Mylenberg, der p.t. er uddannelsesleder på Center for Journalistik på Syddansk Universitet, skriver, at “Venstres udenrigs-ordfører er langt mere inde i varmen hos Løkke end hos Fogh, og han har det seneste års tid gjort sig voldsomt umage for at aflære sig sine antiautoritære tilbøjeligheder i forhold til sit parti”.

Mylenberg, mener, at posten som udviklingsminister samtidig vil “være en genial måde at holde Pind i tøjlerne. Der er masser af udenrigs-politiske emner at kaste sig over”.

Han begrunder sit bud på Tørnæs som integrationsmini-ster i stedet for Birthe Rønn Hornbech (V) med, at hun har “et nært forhold til Løkke og står derfor til en forfremmelse. Løkke har også behov for mere ro på integrations-området efter nogle år med Birthe Rønns farverige embedsførelse. Tørnæs er hverken nogen stor ideolog eller nogen stor stemmesluger, men hun vil være Løkke absolut trofast”.

Tørnæs vil til februar have beklædt posten som udviklingsminister længere end nogen anden – nemlig i 5 år.

Mylenberg er bl.a. tidligere politisk reporter og politisk redaktør på Berlingske Tidende, Weekendavisen, Dagen og Ekstra Bladet. Han er desuden forfatter til flere politiske bøger.