Der er også torne på de roser, som mange danskere giver deres udkårne Valentinsdag.
Dyrkning af den romantiske blomst rammer nemlig miljøet globalt.
Det fremgår af en artikel på World Resources Institute.
Holland har altid udgjort det store marked for roser, men siden 90’erne er produktion af roser flyttet til lande i Afrika og Latinamerika, hvor omkostningerne til arbejdskraften er lavere.
Colombia, Kenya, Ecuador og Etiopien er således de største producenter af blomster i dag.
Kina satser stort på markedet for blomster og drømmer om at blive stor global eksportør inden længe.
For landene betyder det, at store mængder land bliver anvendt til at dyrke blomster, der eksporteres videre til udenlandske markeder.
Land, vand og kemikalier
I Etiopien er mængden af land, der anvendes til at dyrke blomster eksempelvis steget fra mindre end 100 hektar i de sene 90’ere til mere end 1200 hektar i 2008.
Heraf bliver over 990 hektar udelukkende brugt til at dyrke roser.
Der går også en masse vand til at dyrke roserne, og flere af de producerende lande har i forvejen problemer med knaphed af vand.
Afskårne blomster er i Etiopien ansvarlig for 45% af den mængde af vand, som bliver brugt til produktion af varer, som eksporteres til udlandet . Det kaldes “virtuelt vand”, fordi det eksporteres indirekte.
Derudover er produktion af blomster forbundet med omfattende forurening. Der bruges nemlig en del pesticider til dyrkningen.
Brugen af pesticider reguleres langt mindre til produktion af blomster end til produktion af fødevarer.
Forfatteren til artiklen spørger derfor, om det ikke er vigtigere at bruge mængden af land og vand til vigtigere formål, eksempelvis mad.
Det kan jo være en anledning til at være kreativ på de “elskendes helligdag”, der falder d. 14. februar hvert år.
