Boligvarehus donerer nyindretning af UNICEF-butik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Boligvarehuset IKEA har doneret en modernisering og ny indretning af UNICEF Danmarks butik i det Indre København, hvor man nu kan komme ind i Rådhusstræde og se resultatet. Varerne på hylderne er efterårets nye gaver og kort fra UNICEF, fremghår det af UNICEF Danmarks seneste elektroniske nyhedsbrev.

– Det er af stor betydning, at IKEA Danmark har sagt ja til at bruge sin indretningskompetence og dermed hjælpe UNICEF Danmark til at få en langt mere attraktiv og indbydende butik. På den måde er IKEA med til at forbedre vores muligheder for at tjene penge til hjælpearbejdet for udsatte børn i verden, siger UNICEF Danmarks generalsekretær Steen Andersen.

IKEA Danmarks indretning af UNICEF Butikken har kostet omkring 65.000 kr. At give en konkret gave, som IKEA har gjort, er en lidt utraditionel måde for virksomheder at støtte humanitære organisationer på. Men i de senere år, hvor flere og flere virksomheder har valgt at samarbejde med humanitære organisationer, er der også kommet flere samarbejdsformer til.

Udover donationer modtager UNICEF Danmark hvert år penge til hjælpearbejdet via salg af julekort til firmaer. Virksomhederne kan vælge at få deres logo på kortene, og ved køb af flere end 5.000 kort kan virksomheden vælge at få designet et julekort med sit helt eget motiv.

Det er første gang, at IKEA Danmark og UNICEF Danmark indleder så konkret et samarbejde. Men det er ikke første gang, at IKEA yder støtte til UNICEFs projekter.

I august 2000 igangsatte IKEA og UNICEF et fælles projekt om børns rettigheder i den indiske delstat Uttar Pradesh. Formålet er at forebygge og afskaffe børnearbejde i “tæppebæltet” ved at løse årsagerne til problemerne, herunder gæld, fattigdom, mangel på adgang til undervisning, handicap og dårligt helbred.

IKEA støtter derudover selvhjælpsgrupper for kvinder i Indien og har via salget af bamsen BRUM støttet UNICEFs arbejde for tidligere børnesoldater i Angola og Uganda.

UNICEFs salg af kort og produkter er en vigtig kilde til finansieringen af hjælpearbejdet for udsatte børn i verden. Efterårets kollektion er netop kommet på hylderne i den nye butik, og man kan nu finde masser af gaveideer til børn og voksne, smukke kort til årets mærkedage og stemningsfulde julekort, hedder det.