To bomber i en travl bazar i den ellers nogenlunde fredelige Bamiyan-provins i et bjergområde i Afghanistan dræbte tirsdag mindst 14 mennesker og sårede næsten 50, melder al Jazeera. Nogle af nyhedsbureauerne har allerede nu højere tal. I lørdags var der flere bombe- og raketangreb på den centrale del af hovedstaden Kabul. Meldingerne om angreb forskellige steder i Afghanistan er mange.
Det er tit svært at fastslå, hvem der står bag. Islamisk Stat tager gerne “æren” for de fleste angreb, men der er udbredt tvivl om, hvorvidt Islamisk Stat overhovedet har evnerne og netværket til for eksempel at gennemføre større angreb i hovedstaden. En del af angrebene, blandt dem bomberne i Bamiyan, har været rettet mod hazaraer, Afghanistans shia-muslimske mindretal, som Islamisk Stat har erklæret krig mod, og som Taliban har forfulgt i årtier.
I Bamiyan har Taliban afvist at have noget med angrebet at gøre, men et stort spørgsmål blandt iagttagere er, om Talibans ledere og talsmænd nu også ved, hvad alle i bevægelsen foretager sig. Og Taliban har optrappet angrebene på myndighederne, siden de afghanske fredsforhandlinger begyndte i september. Det brutale Haqqani-netværk, der har en løs tilknytning til Taliban, bliver ofte nævnt som mulig ansvarlig for nogle angreb. Men situationen i Afghanistan i dag er, at de færreste ved, hvad der foregår.
Covid-19 og fattigdom
Afghanistan har været hårdt ramt af corona-krisen – sundhedsmæssigt og økonomisk, skriver forsker-netværket Afghanistan Analysts Network. Verdensbanken estimerer, at 72 procent af den afghanske befolkning nu lever under fattigdomsgrænsen, den afghanske regering vurderer op imod 90 procent. For befolkningen betyder det, at 14 millioner mennesker ifølge FN nok har brug for humanitær hjælp, og antallet stiger stadig. I 2018 var det 3,3 millioner mennesker.
FN’s Udviklingsprogram advarer samtidigt om, at meget af den hjælp, der er kommet som støtte til at begrænse coronasmitten, ikke er ekstra hjælp, men bliver taget fra udviklingsbudgetterne. Derfor kan det komme til at koste på lang sigt, fordi de penge bliver taget fra for eksempel jobskabelse, forsøg på at stabilisere økonomien og andre indsatser, der også har betydning for, om millioner af afghanere på flugt eller i eksil kan vende hjem.
International indsamling
Så den stort anlagte donorkonference mandag og tirsdag i Geneve, som i forvejen var krympet til et virtuelt skærmmøde mellem 70 lande og en masse organisationer, fandt sted på en dyster baggrund. Fredsforhandlinger, der ikke rigtig er kommet igang, krigen der fortsætter, voldsomt stigende fattigdom, corona og en udbredt korruption, som myndighederne har måttet erkende, ikke er blevet bremset. Det er en svær sag at sælge til donorlandene.
Afghanistans præsident Ashraf Ghani talte for sin sag, selv om han ifølge Pakistan Today var klar over, at det blev meget svært at skrabe lige så mange penge sammen som for fire år siden, skriver Pakistan Today. Både Indien og Pakistan har i øvrigt meget travlt med at byde sig til i Afghanistan for tiden, Indien med store investeringer, Pakistan med et første besøg af premierminister Imran Khan og invitation til cricket-kamp i Pakistan.
Ashraf Ghani er fuldstændigt afhængig af midlerne udefra, de dækker tre fjerdedele af Afghanistans budget. Landet kan ikke selv betale for hæren og andre sikkerhedsstyrker, heller ikke hvis man skærer alle andre udgifter fra. Så et meget optimistisk håb for donorernes løfter om støtte i de næste fire år var, at de blev på omtrent samme niveau, som for fire år siden. Det var 15,2 milliarder dollar. Men forventningen var på forhånd lavere i år, skriver Reuters.
Skærmene er slukket i Geneve, men tallene er ikke opgjort endnu. EU og de europæiske lande holder samme niveau som i 2016, men ikke uden betingelser, som for eksempel at der ikke må blive pillet ved de rettigheder kvinder og piger trods alt har fået siden Talibans fald i 2001. Det har til formål at forhindre, at myndighederne sælger ud af rettighederne under forhandlingerne med Taliban – hvis de da kommer i gang med at forhandle for alvor. Det er også et solidt økonomisk signal til Taliban om, hvis bevægelsen tager magten, så bliver der lukket for kassen.
Så umiddelbart er signalerne fra Geneve ikke så slemme som frygtet, hvis altså de lovede midler udmønter sig. Sædvanligvis bliver der lovet mere, end der bliver holdt, ved store donorkonferencer.
