Boyer på plads i Shanghai

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den erfarne Kina-kender, Carsten Boyer Thøgersen, tiltrådte torsdag den 1. september som generalkonsul for den danske repræsentation i vækstlokomotivet over alle – Shanghai.

Generalkonsulatet bliver samtidig udvidet for at leve op til den store efterspørgsel fra danske virksomheder i området, og her er den 57-årige Carsten Boyer Thøgersen et stærkt kort. I mere end 25 år har han rejst og levet i Kina og taler og skriver flydende kinesisk, rapporterer Berlingske Tidende torsdag.

Hvor der for 10 år siden var 9 danske virksomheder repræsenteret i Shanghai, er der i dag 162, og ca. 450 danskere i byen. Derfor opruster Udenrigsministeriet, så Hans Jørgen Ipland, der i 1995 var generalkonsul i Shanghai, kommer tilbage og bliver souschef.

Carsten Boyer Thøgersen, der gæstede Kina første gang i 1976, var hanbdelsmedarbejder på den danske ambassade i Beijing 1986-88, projektdirektør for EU-delegationen i Beijing 1988-92, sad i EU-kommissionens Asien-kontor i Bruxelles 1992-94, rykkede over i EU-kommissionens Kina-kontor 1994-96, var handelsråd (igen) på den danske ambassade i Beijing 1997-2003 for så at blive generalkonsul i sydkinesiske Guangzhou fra 2003 til nu.

Han mener, at Danmark skal eksportere mere design, kultur og uddannelse til Kina, samtidig med, at man sørger for at hjælpe de danske virksomheder, der vil etablere sig.