Brasilien: Kampen om magt og demokrati i korruptionens skygge

I midt 1990erne begyndte Brasilien at implementere reformer og politikker, der flyttede millioner af fattige borgere op i middelklasserne, og landet prøvede kræfter med offentlige velfærdsinstitutioner, der mindskede uligheden markant. Derudover var Brasilien i 00erne en af verdens hurtigst voksende økonomier og vært for VM i fodbold i 2014 og OL i 2016. 

Men nu er stemningen i Brasilien blevet vendt. Store dele af befolkningen har medvirket i demonstrationer, militæret affyrer dagligt skud og patruljerer gaderne i Rio de Janeiro, og den tidligere præsident Luiz Inácio ”Lula” da Silva er netop blevet fængslet. Hvordan er Brasilien landet her igen – i en kamp om magt, demokrati og retfærdighed?

Lula – manden der samlede Brasilien 

Brasiliens udvikling de seneste tre årtier gør det svært at forstå, at landet blev styret af et militærdiktatur i ikke mindre end 21 år helt frem til 1985. Med raketfart blev landet en økonomisk gigant og en frontløber i regionen, når det gælder internationale samarbejder, uddannelse og statsstøttede udviklingsprogrammer. 

Gennem tiden har den politiske situation i Brasilien været præget af tumult, social og økonomisk ulighed samt massevis af korruptionsskandaler. Befolkningen var i årevis splittet, og mange mistede undervejs troen på, at en politisk leder kunne samle folket og tilmed føre landet fremad. 

I 2002 skete der noget uventet, da Brasilien oplevede en venstredrejning i det politiske klima. Befolkningen stod sammen, fattig som rig, ufaglært som veluddannet, og mere end 61% af befolkningen satte deres stemme på arbejderen, fagforeningslederen og formanden for Arbejderpartiet (Partido dos Trabalhadores, PT) Luiz Inácio da Silva – bedre kendt som Lula.  

Økonomisk og socialt opsving

Som præsident satte Lula og PT fokus på at forbedre den offentlige velfærdssektor og etablerede flere sociale programmer, der skulle mindske fattigdommen og den enorme ulighed i landet. Derudover var Lula fortaler for mere regionalt og internationalt samarbejde, og han var med til at skabe handelsblokkene MERCOSUR og BRIKS, der satte ekstra skub i det økonomiske opsving. 

I 2006 var Brasilien kortvarigt verdens 6. største økonomi, og i samme år blev Lula genvalgt som landets præsident med en stor del af stemmerne. Genvalget lykkedes på trods hans indblanding i korruptionsskandalen Escândalo do mensalão, hvor PT blev anklaget for at betale en række kongresmedlemmer store summer for at stemme bestemte lovforslag igennem. 

Lula formåede at henvende sig til store dele af befolkningen, og hans regering slog sig op under sloganet ”Brasilien for alle”. Tal fra 2014 fra IPEA Brasilien (Institute of Applied Economic Research) viste, at antallet af personer, der levede i ekstrem fattigdom (under 2 US$ per dag), faldt fra 23,2% til 5,9% mellem 2002 og 2012. 

I takt med at uligheden i Brasilien blev mindre, kom flere i arbejde eller påbegyndte en uddannelse, kriminaliteten var faldende og landets BNP voksede fra 3,16% i 2005 til 6,09% i 2007. Brasilien var præget af forandring og optimisme. 

Operation Bilvask – startskuddet på en politisk krise

I 2010 overleverede Lula fanen til Dilma Rousseff, der blev valgt som Brasiliens første kvindelige præsident. Trods økonomisk nedgang, en stigning i arbejdsløsheden og politiske vanskeligheder formåede PT med Dilma i front at blive genvalgt i oktober 2014. Allerede i marts 2014 begyndte den omdiskuterede korruptionsskandale, der fik navnet Operação Lava Jato – på dansk Operation Bilvask 

Operation Bilvask, der endnu er en igangværende sag, omhandlede svindel i milliardklassen, og efterforskningen undersøgte -dengang som nu – toppolitikeres og politiske partiers indblanding i bestikkelse og hvidvaskning af offentlige midler.

Selvom hele det politiske spektrum i Brasiliens kongres kom under efterforskernes lup, fokuserede medierne hovedsageligt på Dilma og hendes forgænger Lula. 

Da politiet annoncerede at ekspræsident Lula blev mistænkt for at have taget imod bestikkelse fra det statsejede olieselskab Petroleo Brasileiro SA (Petrobras), og at pengene antageligt blev brugt til at finansiere dele af PTs valgkamp, begyndte PTs og Dilmas problemer for alvor. 

Den omfattende efterforskning i Operation Bilvask blev startskuddet på en politisk krise i Brasilien. Oppositionen brugte efterforskningen i Petrobras-sagen til at stille spørgsmål ved præsidentvalgets legitimitet og hermed genvalget af Dilma. 

I fire forskellige anklagepunkter ved den øverste valgdomstol argumenterede oppositionen (PSDB), at hvis svindlen i Petrobras var med til at finansiere valgkampen, ville valget være ugyldigt. De afgørende beviser manglede dog, og anklagerne blev trukket i langdrag, anket, omstødt og udskudt.

Politisk lammelse og massedemonstrationer 

Under Dilmas anden periode oplevede Brasilien yderligere økonomisk nedgang, og den ene korruptionsskandale i Petrobras-sagen opstod efter den anden. Dette forstærkede befolkningens mistillid til hele det politiske system. Massevis af brasilianere demonstrerede for lighed, sikkerhed og retfærdighed samt for et system, der ikke blev styret af korruption.

Imens de politiske problemer rullede hen over regeringen, forholdte oppositionen sig passiv og indgik stort set ingen politiske kompromisser, hvilket lammede kongressen. Der opstod en politisk magtkamp mellem regeringen og oppositionen, hvilket stjal fokus fra de mange problemer som Brasilien ellers stod overfor. Regeringens økonomiske reformer kunne ikke blive stemt igennem, og Dilma havde travlt med at afværge den ene anklage efter den anden. 

Den 4. marts 2015 bad statsanklageren i Petrobras-sagen, Rodrigo Janot, om tilladelse fra Højesteret til at efterforske hele 47 parlamentarikeres rolle i sagen. Efterforskningen gik langsomt og de brasilianske parlamentsmedlemmers særlige rettigheder i retssystemet gjorde det ikke nemmere. De 47 sager førte efter flere måneder kun til fem formelle anklager. Af disse blev kun én antaget af Højesteret – sagen mod formanden for Underhuset, Eduardo Cunha, der omhandlede hemmelige schweiziske bankkonti.

Da Dilma blev fældet

I juli 2015 brød Cunha med regeringens politiske linje, efter af statsanklagerens undersøgelser førte til en formel anklage mod ham. Fra den dag begyndte oppositionen i højrefløjen at støbe tanken om en rigsretssag mod præsident Dilma, og med Cunhas støtte kunne det blive en realitet. 

I Brasilien kan rigsretssager kun påbegyndes af formanden for Underhuset – i dette tilfælde Cunha. Cunha var medlem af vicepræsidentens- og Brasiliens næststørste parti, PMDB. PMDB var en del af en bred regeringskoalition med PT, og havde dermed lovet at beskytte Dilma, men da Cunha ikke længere støttede PTs linje, var vejen banet for, at oppositionen kunne få sat gang i en rigsretssag. Dog manglede de afgørende argumenter stadig. 

Problemerne fortsatte for Dilma og anklager om at have sminket statsbudgettet gjorde, at et flertal i det brasilianske senat den 31. august 2016 besluttede at fjerne Dilma permanent fra præsidentposten. 

Dilma fastholdt sin uskyld og påpegede, at tidligere præsidenter benyttede samme økonomiske manøvre uden at blive mødt med tilsvarende konsekvenser. Dilma udtalte, at hun var blevet udsat for et kup, som ifølge hende blev organiseret af vicepræsident Michel Temer.

I marts 2017 blev Cunha, der havde været primus motor i rigsretssagen mod Dilma, dømt til 15 års fængsel for korruption.

Siden Dilmas afsættelse har Temer fungeret som Brasiliens præsident. 

Korruptionens spøgelse fulgte magtskiftet 

I håbet om at få Brasiliens økonomi tilbage på rette kurs, indførte Præsident Temer en mere konservativ økonomisk dagsorden. Han tilbagetrak flere af PTs sociale programmer, og gik i gang med en omfattende pensionsreform, samtidig med at arbejdsløsheden og uligheden voksede i Brasilien. 

Befolkningen blev igen splittet og massedemonstrationerne tog til. På den ene side mente mange, at landet have brug for et nyt ledende parti efter 14 år med PT, og håbede på, at Temer var manden, der kunne sætte gang i økonomien og skabe arbejdspladser.  På den anden side mente mange også, at Dilmas afsættelse var uretfærdig, blot et kup om magten og en måde at få sat PT ud på sidelinjen. 

I juni 2017 blev Temer anklaget for korruption af Rigsadvokaten, og var dermed den første siddende præsident, der blev anklaget for kriminelle handlinger. Sagen er endnu i gang. 

Intet politisk come-back til Lula

Den 12. juli 2017 blev Lula dømt for korruption I Petrobras-sagen. Den oprindelige dom lød på 9,5 års fængsel, men et dommerpanel skærpede dommen til 12 år og 1 måned. Lulas appel blev afvist, men han og advokaterne fortsatte arbejdet for at stoppe anholdelsen. 

I efteråret meddelte Lula, som stadig var på fri fod, at han ville stille op til præsidentvalget. Meningsmålinger fra december viste, at 37% af befolkningen ville stemme på ham til valget i oktober, hvilket gjorde Lula til den mest populære kandidat.  

Men den 7. april 2018 skete der noget uventet. Lula blev udleveret til politiet og kørt til et fængsel, hvor han påbegyndte afsoningen i Petrobras-sagen. Dette satte højest sandsynligt punktum for Lulas politiske karriere og drømme om præsidentposten.

Et demokrati i vanskeligheder 

Med det kommende præsidentvalg i 2018 bliver spørgsmålet om, hvorvidt brasilianerne får en leder, der kan sætte landet på ret kurs økonomisk, politisk og socialt atter aktuelt. Og frustrationen er til at mærke.

De seneste måneder har vold og kriminalitet præget Brasilien og især Rio de Janeiro, hvor flere civile er blevet dræbt. For første gang siden militærdiktaturets afslutning, er militæret på præsident Temers ordre nu indsat til at patruljere byens gader. 

Store dele af befolkningen er utilfreds med Temers metoder, og mange borgere er bange for deres sikkerhed og Brasiliens fremtid. De seneste års dramatiske politiske klima har endnu engang efterladt befolkningen splittet, oprevet og fortvivlet, og udsigten til forandring er ikke opløftende. Den politiske historie har sat befolkningens tillid på prøve utallige gange, hvilket har været med til at forme udviklingen og kulturen i Brasilien – og nu er demokratiet igen sat på en alvorlig prøve.