Brasiliens afrikanske eventyr: eksport af ethanolindustri

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

RIO DE JANEIRO, 25. November 2008: Under den internationale konference for biobrændsler i Sao Paulo sidste uge noterede Brasiliens præsident Luiz Lula da Silva sig, at den samlede produktion af biobrændsel vil stige med 200 procent de næste seks år og således vinde terræn på bekostning af fossile brændsler. I den sammenhæng har den sydamerikanske stormagt rettet øjnene – og pengepungen – mod det afrikanske kontinent.

De indledende kontakter blev allerede estableret for to år siden som led i udbredningen af den grønne energikilde og konsolidering af Brasiliens indflydelse i en region, hvor også Kina har kig på råvarer og arbejdskraft.

Brasilien er verdens næststørste producent af ethanol efter USA og førende inden for forskning og udnyttelse af denne energikilde. Det hele startede med oliekrisen 70erne, da regeringen vendte sig mod ethanol for at mindske afhænghigheden af olie. I dag kører syv ud af ti biler i landet på ethanol.

Forretningseventyret i Afrika udspringer af ræsonemennet, at ethanol kun kan blive en global eksportvare, hvis der er mange købere og sælgere. Denne tankegang er ganske tydelig, når man ser på Lula’s hyppige besøg på kontinentet, syv gange siden han tiltrådte som præsident.

Og interessen er gensidig. For nylig besøgte præsidenten for ECOWAS’ (The Economic Community of West African States) Bank for Investment and Development (BIDC), Christian Adovelande, den brasilianske hovedstad og mødtes med EMBRAPA, et forskningscenter under det brasilianske landbrugsministerium. På trods af mødets vigtighed gik det ubemærket hen.

Adovelande erklærede, at man vil hjælpe Brasilien med at gøre ethanol til global råvare mod overførsel af teknologi og oprettelse af arbejdspladser. Mens der i Afrika som kontinent er 30 procent, der har adgang til energi, er tallet for den vestafrikanske region kun 4 procent. Brasiliens regering er heller ikke sen til at fremhæve den humanitære betydning projektet har, og en talsmand for regeringen understregede det unødvendige i bekymringen om dyrkning af fødevarer må vige for sukkerrørsproduktionen.

Lula har samlet femten lande, som er interesserede i et samarbejde: Benín, Burkina Faso, Cabo Verde, Elfenbenskysten, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea Bissau, Liberia, Mali, Níger, Nigeria, Senegal, Sierra Leona og Togo.

De første investeringer er begyndt i nogle af landene. Således har EMBRAPA sendt en permanent delegation til Ghana som skal overvåge og rådgive projekterne i regionen. Det brasilianske entrepenørfirma Constran har allerede investeret omkring 300 millioner US dollars i infrastruktur til at kunne producere 150-180 millioner liter ethanol af en høst på 30.000 hektarer. Slutkunden er det svenske Svensk Etanolkemi AB som har indgået en aftale om at aftage produktionen de næste 10 år.

Den Forretningsmodel, der ventes at blive standard i de kommende projekter er: EMBRAPA vil fungere som facilitator og rådgiver mellem lokale og brasilianske firmaer, delvis finansieret af den brasilianske udviklingbank, som vil yde favorable kreditbetingelser. Målsætningen er, at aftageren bliver EU-landende, måske hele verden. Ifølge Lula er der tale om gensidige fordele, idet EU har brug for miljøvenlig energi samtidig med, at der bidrages til Afrikas udvikling, hvilket vil mindske emigrationen til Europa.

Kilde: El Pais