Bredside fra Mogens Camre til Naser Khader om dansk bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Noget sludder”. Sådan karakteriserer medlem af Europa-parlamentet for Dansk Folkeparti, Mogens Camre, et indlæg af den radikale politiker, Naser Khader, forleden i Berlingske Tidende.

Se i u-landsnyt.dk under “Radikal kommentar 1: Danmark har overtaget Østrigs rolle som Europas sorte får – vi bør igen blive en diplomatisk og demokratisk stormagt”, 18.10.04, under rubrikken Dansk bistand i menuen til venstre.

Camre skriver bl.a. i sit svar torsdag i samme avis, bragt som læserbrev:

– Khader begræder, at udviklingsbistanden er faldet fra over 1 procent til 0,8 pct. af BNI, men han ved eller bør vide, at udviklingsbistanden kun er blevet reduceret med de penge, som vi måtte se i øjnene aldrig nåede deres mål, fordi de gik i forskellige diktatorers og deres kumpaners lommer.

– Hvem skulle vel kunne bebrejde Danmark, at vi yder en u-landsbistand, som er mere end 3 gange så høj som EU-15-landenes gennemsnit?

Længere fremme i indlægget hedder det:

– Regeringen og Dansk Folkeparti bruger flere kræfter på at skabe fred og udvikling, end nogen tidligere regering har gjort. Deltagelsen i krigen mod Saddam Hussein og mod Taleban i Afghanistan tæller mere på demokratiets side end diplomatmiddage og leflen for korrupte diktatorer i Den Tredje Verden.

– Det er da flot, at Khader har været i Jordan med et stykke papir om en ombudsmandsinstitution og har fået god presseomtale, men det ændrer ikke meget ved situationen i Iran, Irak, Syrien, Saudi-Arabien, Egypten eller Pakistan. Den virkelige verden kræver i dag noget andet, end de Radikale tror.

Mogens Camre slutter:

– Det er på grund af Danmarks engagement for fred og udvikling, at vi har en enestående placering fra FNs Sikkerhedsråd til NATO, og at vore bistandsprojekter danner skole for andre lande. Men jeg forstår godt, at rønnebærrene er sure.