Af Anine Kristensen, U-landsnyt.dk
Når folk forlader hjemlandet for at søge lykken et andet sted, handler det ikke kun om deres eget levebrød. En broget skare af private foretagender lever også af det – enten ved at hjælpe eller kontrollere dem.
To forskere på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i København står nu bag en detaljeret bog om emnet.
Her gik vi rundt og troede, at immigration handler om de indvandrere og flygtninge, der ankommer til et nyt land, for at skabe sig et bedre liv. Men der er også andre mennesker, hvis livsgrundlag afhænger af denne trafik.
Agenter, menneske-smuglere, formidlere, rådgivere, velgørende organisationer, NGOer, lufthavnspersonale, grænsevagter og mange andre har gjort det til deres levevej enten at fremme eller kontrollere menneskestrømmene.
Blevet en forretning
International migration er blevet privatiseret og kommercialiseret – det er forretning, en industri i sig selv – ‘migrationsindustrien’.
Den ene side af denne ikke-offentlige industri er alle dem, der hjælper de rejsende på vej, legalt eller illegalt. Det er transportfirmaer, rekrutteringsfirmaer, uformelle mellemmænd, menneskesmuglere og så videre.
Den anden side af migrationsindustrien handler om det stik modsatte og arbejder for at kontrollere og begrænse uønsket indvandring.
Et stigende antal private firmaer og organisationer overtager opgaver med grænsekontrol, tvangsudsendelser og drift af detentionscentre – opgaver som typisk har været statslige, men som nu ofte privatiseres.
“Man kan ikke længere diskutere migration uden at medtænke migrationsindustriens rolle”, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, som er en af redaktørerne bag den nye bog, og uddyber:
“Hvordan kan vi f.eks. sikre, at immigranter og flygtninges rettigheder bliver overholdt, hvis vi udliciterer statslige opgaver, så som grænsekontrol, til en række private firmaer?”
“Hvordan kan vi få private rekrutteringsfirmaer til at tiltrække de indvandrere, som politikerne gerne vil have? Og hvad er sammenhængen imellem den måde staten styrer på og den måde migrationsindustrien reagerer på?”
I kløerne på “udnyttelsesindustrien”
Medforfatter Ninna Nyberg Sørensen peger desuden på de menneskellige konsekvenser.
Omkostningerne kan være høje, når migranterne kommer i kløerne på det, som hun kalder ‘udnyttelsesindustrien’:
“Den illegale menneskesmugling er ofte bundet op på kriminelle netværk, hvor folk kan komme ud for at blive afpresset, miste deres pas, blive sat til tvangsarbejde eller til narkosmugling”, anfører hun og lægger til:
“Men også de store private firmaer, der driver detentionscentre for migranter, kan udsætte folk for uværdig behandling. “Det kan eksempelvis være, at de nægter folk adgang til basale fornødenheder for at spare penge”.
Regler kringles på nye måder
Regeringer verden over forsøger at håndtere indvandring, tiltrække manglende arbejdskraft, behandle asylansøgninger og begrænse ulovlig indvandring.
Men migrationsindustrien har stor indflydelse på, hvad der sker ude i virkeligheden og dermed på politikernes muligheder.
Den indretter sig også hurtigt selv efter en given politisk beslutning, om f.eks. indrejse-, opholds- eller arbejdsvilkår.
Og folks trang til at rejse ud bliver ikke nødvendigvis mindre, fordi reglerne strammes.
Migrationsindustrien finder andre veje, regler kringles på nye måder, der opstår nye rejseruter og så videre. Når vilkårene ændrer sig spiller migrationsindustrien med.
Præsenteres d. 21. februar i København
Det er nogle af de emner, der vil blive diskuteret til boglanceringen, som finder sted på DIIS, Strandgade 56, Christianshavn, Kbh. K.
Det sker torsdag d. 21. februar, kl. 14 – 16.
Mødet foregår på engelsk. Tilmelding påkrævet.
Se om tilmelding m.v. på U-landsnyt.dks kalender på
http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/boglanceringsseminar-n-r-international-migration-g
Thomas Gammeltoft-Hansen og Ninna Nyberg Sørensen (red.): The Migration Industry and the Commercialization of International Migration. Routledge 2012.
Anine Kristensen er kommunikationsmedarbejder på DIIS og skriver til U-landsnyt.dk om forskning i relation til u-landene.
