Brud på tipsmonopol rammer velgørenhed i Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det almennyttige Danmark bliver den store taber, hvis det danske spillemarked åbnes for international konkurrence, sådan som EU ønsker, idet VK-regeringen vil ikke kompensere organisationerne for tabte tipsmidler, skriver Kristeligt Dagblad lørdag.

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, tager truslen op på sit bestyrelsesmøde i næste uge for at finde på modtræk til tab af tipsmidler.

Danske Spil har de seneste 3 år afleveret 1,6 milliarder kr. om året via finansloven til bl.a. idræt, kultur, ungdoms-, invalide- og ældreorganisationer, til naturforeninger, sociale og religiøse formål.

Den massive støtte kommer under pres, hvis internationale spillefirmaer får direkte adgang til at tilbyde sportsspil – det vil f.eks. sige odds (væddemål) og tips – i konkurrence med Danske Spil. Allerede nu mærkes konkurrencen fra spil som poker på internettet, anfører bladet.