KØBENHAVN, 9. December 2008: I en ny kortfilm fra Institut for
Menneskerettigheder, der udkommer i anledning af 60-året for menneskerettighederne, skal brune, danske børn vælge den flotteste dukke. Næsten alle vil have den hvide dukke.
”Hvilken dukke er den pæneste”, spørger intervieweren.
To dukker sidder på et bord, én hvid og én brun. Imellem sidder en lille pige med etniske aner, der tydeligvis strækker sig ud over Danmark. Barnet er ”brunt”, som instruktøren, Hassan Preisler, vil sige. Han spørger igen: ”Hvilken dukke vil du helst lege med?” Som næsten alle de andre 41 børn peger pigen nu på den hvide dukke. Den er nemlig flottest, mener hun.
Og når spørgsmålet bagefter lyder, ”hvilken dukke ligner du selv?”. Ja, så falder valget på den brune dukke.
Scenen er fra kortfilmen ”Dukketesten”, der udkommer i anledning af 60-året for FN’s Verdenserklæring for Menneskerettigheder. Filmen er udgivet af Institut for Menneskerettigheder (IMR), og her understreger man, at den først og fremmest skal ses som en debat-starter.
– Det er 60 år siden, at Verdenserklæringen blev til. I den første artikel lyder det, at alle er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Men børnene i filmen lader til at se flertallets udtryk, nemlig den hvide hud og de blå øjne, som mest værdifuldt. Det kan pege på, at vores samfund ikke er så godt til at inkludere mindretallene, som vi måske går og tror”, siger vicedirektør Birgitte Kofod Olsen.
Hvidhed er ønskværdig
Psykolog og lektor fra Dansk Pædagogisk Universitet, Dorte Staunæs, mener, at børnene gerne vil ligne deres omgivelser.
– De forsøger i deres valg at gøre sig kulturelt genkendelige og acceptable. Det gør de så ved at formulere nogle af de koder for legitimitet, der ligger i den kulturelle kontekst, Danmark, som de er en del af. Nemlig at hvidhed er det normale og ønskværdige. Hun understreger, at filmen bør ses af alle, ikke mindst børnene selv.
Ifølge filmens instruktør, Hassan Preisler, er det dog særligt de danske medier og kulturledere, der bør spidse ører:
– Spørgsmålet er, hvorfor børnene får en så negativ oplevelse af sig selv. Jeg vil påstå, at det i høj grad handler om, at brune danskere er næsten fraværende i danske medier og dansk kulturliv. Man kan ikke se på teaterscenerne, i reklamefilmen, i TV2 Nyhederne, på busreklamerne eller på forsiden af modebladene, at Danmark er et mangfoldigt land. Og når de brune skuespillere endelig er der, så er det oftest som negative typer. Belastede eller kriminelle.
Kilde: www.menneskeret.dk
