Budskab fra Annan på international dag mod fattigdom

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Budskab fra FNs generalsekretær, Kofi Annan, i anledning af den internationale dag for udryddelse af fattigdom – søndag den 17. oktober 2004

I september 2005 vil ledere fra hele verden mødes i FNs hovedkvarter til en begivenhed på højt plan for at gennemgå de fremskridt, der er sket omkring gennemførelsen af Millennium-erklæringen siden dens vedtagelse i 2000. Men allerede nu længe før denne begivenhed ved vi, at der er behov for store fremskridt, hvis alle 8 2015- mål fra erklæringen skal realiseres inden deadlinen i 2015.

Der har været bemærkelsesværdige fremskridt og der er grund til håb. Målene har allerede forvandlet samarbejdsprocessen indenfor udvikling. Det er den almindelige opfattelse, at klare, målbare og tidsbestemte mål har skabt en enestående og koordineret aktion, ikke kun indenfor FN systemet og Verdensbanken og Valutafonden, men også indenfor det brede donorsamfund. Allervigtigst er dog aktionen i selve udviklingslandene.

Når det kommer til egentlige fremskridt på vej mod målene, så viser de data, som er til rådighed, at udviklingslandene falder i 3 grupper.

Den første gruppe, der består af det meste af Asien og det nordlige Afrika, er i fuld gang med at opfylde målet om at halvere fattigdom og opnå mange af de sociale mål.

Den anden gruppe, som hovedsagelig er Vestasien, Latinamerika og Karibien har skabt gode fremskridt mod nogle af de individuelle mål. Det drejer sig om at opnå universel grundskoleundervisning, men har ikke haft så meget succes med at reducere fattigdom.

Den tredje og sidste gruppe består hovedsagelig af lande i Afrika syd for Sahara og de mindst udviklede lande i andre regioner. Her er man langt fra at kunne vise nogenlunde tilstrækkelig fremskridt mod mange af målene.

Det er vor hensigt at skabe et solidt statistisk billede af fremgange og tilbagegange. Lad os huske på, at vores bekymringer ikke handler om antal, men om individer: unge, som arbejder i stedet for at gå i skole, børn, der er blevet forældreløse på grund af aids og andre sygdomme, som kunne være forhindret, mødre, der dør i barselsengen, og samfund som er påvirket af forringelse af miljøet. Vi har magt til at klare disse og andre forfærdelige udslag af fattigdom og underudvikling.

Der er 10 år til deadlinen, og målene er fortsat gennemførlige og overkommelige. Men vi har brug for et kvantespring med hensyn til hjælp, gældsnedsættelse og handelsaftaler fra industrilandene, som det udtrykkes i mål nummer 8.

Vi har brug for lignende dramatiske ændringer i u-landene, så de kan ændre deres egne udviklingsprogrammer.

På denne internationale dag for udryddelse af fattigdom beder jeg alle lande om at stå ved deres ansvar. Jeg anmoder også om, at alle verdens ledere gør næste års vigtige begivenhed (statusmødet i september 2005) til ikke blot en enkel øvelse i statusopgørelse, men til en begivenhed, hvor vi kan samle ny politisk energi, som er så nødvendig for verdens fremtidige sikkerhed og velfærd.

Kilde: Runic, Bruxelles