I dag (søndag) er det FNs fødselsdag.
For nioghalvtreds år siden blev FN grundlagt som et instrument for fred, menneskerettigheder og udvikling. Verden er i dag et bedre sted på grund af FN. Men alt for mange er fortsat ofre for vold, undertrykkelse, fattigdom, sult, analfabetisme og sygdomme.
Vi kan og skal gøre det bedre. Alle mennesker fortjener at kunne leve uden frygt og trange kår. De skal have håb om, at morgendagen vil være bedre end i dag. Menneskeheden fortjener det og vores fælles sikkerhed kræver det.
Enhver nation har brug for en regering, som tjener sit folk i ordets fulde betydning. Vi har allesammen brug for et effektivt FN- et FN som reflekterer den verden, vi lever i, og som kan hjælpe os med de udfordringer, vi stilles overfor i morgendagen.
Jeg tror, vi sammen kan bygge et bedre FN, og det er derfor, at jeg snart vil tilbyde verdens ledere en samlet løsning, der giver mulighed for at forny organisationen.
Lederne må reagere med visioner og hjælp. De er nødt til at finde et fælles standpunkt ved det historiske møde, der finder sted om et år.
Jeg beder alle opfordre deres ledere til at give verden det FN, som den fortjener. Med jeres hjælp ved jeg, at vi kan gøre det.
Vi lever i en ny æra, hvor vi har brug for et nyt FN. Lad os sørge for, at det sker.