Burma og demokratiet: Når et land skal vælge valglov

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Hanne Lund Madsen

Mens politikerne i Danmark begynder at fokusere på at vinde kommunal- og regionsvalget tirsdag d. 19. november, er politikere i Burma samlet for at diskutere deres valgsystem.

Skal de beholde det nuværende britisk-inspirerede system med valg i enkeltmandskredse – hvor kun kandidaten med de fleste stemmer indvælges fra kredsen – eller vil alternativer eller justeringer være at foretrække?

Valgloven og valgsystemet har meget at sige for, hvorledes stemmerne vægtes, og hvordan magten fordeles, og netop derfor er der også stor uenighed om, hvad som tjener landet eller det enkelte parti bedst.

Det nuværende system er bygget på enkeltmands-kredse, hvor stemmer fra de tabende kandidater ikke tæller med i landsresultatet (sådan som de gør herhjemme), og der er to kamre i det nationale parlament – et under- og overhus, ligesom i Storbritannien (den gamle kolonimagt, red.).

For og imod

Overhuset giver en vis repræsentation til de mange etniske grupperinger og såkaldte nationaliteter, men mange ønsker et mere proportionalt system, hvor færre stemmer går ”tabt”, og det er lettere for mindre partier at vinde gehør, særligt for partier der repræsenterer minoritetsgrupper.

Samtidigt er det velkendt, at netop valgsystemer med proportionalitet kan skabe flere magtpoler og grobund for opportunister, og derfor gøre det mere vanskeligt for en senere regeringsdannelse.

Ofte skal der tværpolitisk dialog, tværpolitisk samarbejde, koalitionsregeringer og politiske forlig til, før man kan håndtere regeringsførelsen ordentligt, og netop på grund af dette har der af gode grunde ikke tidligere været mulighed for at opnå erfaringer hermed.

Også derfor kan det give mening at drøfte forskellige kombinerede valgsystemer og særligt at designe et valgsystem, der er skræddersyet til netop Burma.

Men den store udfordring er, at mange partier har meget ringe kendskab til forskellige systemer, og hvordan de eventuelt vil virke. Rygter og mytedannelser præger debatten.

At vælge…

Derfor gennemførte Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD) sammen med partnerne Netherland’s Institute of Democracy (NIMD), International Foundation for Electoral Systems (IFES) og Institute for Democracy and Electoral Assistance (IDEA) et flerdages seminar om forskellige valglove og valgsystemer.

Seminaret var både for de politiske partier, civilsamfundsorganisationer, valgkommissionen og for pressen.

Tom Cormier fra IDEA i Yangon understreger, at det netop er vigtigt, at det ikke kun er politikerne og parlamentet, som får øget indsigt i de mest elementære valgtekniske spørgsmål.

Også medierne har brug for at kunne give en mere saglig og professionel fremstilling, så der ikke opstår unødig forvirring eller ensidighed i reportagerne.

”Før troede vi, at vi vidste alt om valgsystemer, men nu ved vi, at der ikke er et perfekt system. Alle systemer har både fordele og ulemper” udtaler et af de ledende partimedlemmer efter seminaret.

Militæret har vetoret

Risikoen for uroligheder knyttet til valg af valgsystem er stor i et land, som først nu er ved at se konturerne af overgangen til fuldt demokrati, og hvor spørgsmålet om magtfordelingen efter 50 års diktatur er alfa og omega.

Mange frygter et scenario, hvor den politiske dominans efter valget fortsat hovedsageligt vil ligge hos én part – og blot flytter fra militærpartiet til National League for Democracy (NLD), der med Aung San Suu Kyi som leder vurderes til at kunne få en jordskredssejr ved næste parlamentsvalg.

Det vil risikere at føre til magtfuldkommenhed for NLD og for ringe inddragelse af de mange minoritetsgrupper.

Næste præsident- og parlamentsvalg skal holdes i 2015, og valgkommissionen har meddelt, at en evt. ændring af valgloven skal ske i 2013, for at man kan nå at organiserer det.

Men det kan blive meget vanskeligt, for nogle af de mest omstridte punkter i valgloven kræver nemlig også en ændring af forfatningen, og her sidder militæret fortsat med vetoret.

Burmesere herop for at overvære vores kommunalvalg

Kommunal- og regionsvalget i Danmark i november er en enestående mulighed for at se nærmere på, hvordan et proportionalt valgsystem fungerer i praksis, og hvad det kræver af partierne på lokalt plan.

En tværpolitisk delegation fra Burma vil således deltage i et forløb omkring det danske kommunalvalg sammen med 50 af DIPD’s øvrige samarbejdspartnere fra Nepal, Bhutan, Bolivia, Ghana, Tanzania, Swaziland og Zambia.

Først holdes et tværpolitisk seminar om den danske politiske kultur, Danmarks valgsystem og lokalvalgene, dernæst følger deltagerne med lokalpolitikerne ud i de lokale kredse.

Her indkvarteres de privat, møder lokale partiforeninger og deltager i overvågning af valget, for så til sidst at vende tilbage til fælles refleksion over læring og inspiration fra lokalvalgene.

”Vi håber, deltagerne fra Myanmar (Burma) får glæde af besøget på flere fronter” siger Thazin Myint, koordinator for Myanmar Multiparty Democracy Programme.

”Allerførst bliver den fælles tur en vigtig brobygger blandt partier, som før har haft meget få berøringsflader”, anfører han og lægger til:

“Dernæst vil de få inspiration til, hvordan de opbygger deres partier lokalt og indsigt i proportionale valgsystemer. Endelig vil de få glæde af den syd-syd erfaringsudveksling, som vil finde sted blandt de mange deltagere fra hele verden”.

Man kan læse mere på http://dipd.dk/partnerships/myanmar

Hanne Lund Madsen er seniorrådgiver på Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD).