Præsident George Bush talte om “Unionens tilstand” natten til torsdag dansk tid og lovede her at fjerne verdens tyranner og udbrede frihedens goder til alle.
Her uddrag af den del, hvor han beskæftiger sig med udenrigspolitiske forhold, gengivet fra Berlingske Online torsdag.
VORES nation har, i samarbejde med allierede og venner, konfronteret fjenden i udlandet med beslutsomme, succesrige og fortsatte midler.
Al-Qaedas terrornetværk, der angreb vores land, har stadig ledere – men mange af deres øverste hærledere er fjernet. Der er stadig regeringer, som sponsorerer og huser terrorister – men der er færre af dem. Der er stadig regimer, som søger at få masseødelæggelsesvåben – men ikke længere uden opmærksomhed eller uden konsekvenser.
Vores land er stadig mål for terrorister, som ønsker at dræbe mange og skræmme os alle – og vi vil stadig være i offensiven over for dem, indtil kampen er vundet.
Jagten på vore fjender er en livsvigtig del af krigen mod terror – og jeg takker Kongressen for at give vores styrker de ressourcer, de har haft brug for. I denne krigstid må vi fortsætte med at støtte vores militær og give dem midlerne til sejr.
Andre lande rundt om i verden har stået ved os.
I Afghanistan hjælper en international styrke med at opretholde sikkerheden. I Irak har 28 lande soldater udstationeret, FN og EU leverede teknisk assistance til valget, og NATO leder en mission for at hjælpe med at træne irakiske officerer.
Vi samarbejder med 60 regeringer om Proliferation Security Initiative (også kaldet PSI-initiativet, red.) med det formål at opfange og forhindre handel med og transport af farligt materiale.
Vi arbejder tæt sammen med regeringerne i Asien for at overtale Nordkorea til at opgive sine atomambitioner. Pakistan, Saudi-Arabien og 9 andre lande har fanget eller tilbageholdt al-Qaeda-terrorister. I de næste 4 år vil min administration (regering) fortsætte med at opbygge de koalitioner, som vil besejre vor tids farer.
På langt sigt vil den fred, vi søger, kun kunne opnås ved at fjerne de betingelser, der skaber radikalisme og morderiske ideologier. Hvis hele regioner i verden fortsat lever i desperation og vokser i had, så vil de være grobund for terror, og denne terror vil forfølge Amerika og andre frie nationer i mange årtier.
Den eneste kraft, som er stærk nok til at standse spredningen af tyranni og terror, og erstatte had med håb, er menneskets frihed. Det ved vores fjender, og det er grunden til, at terroristen Zarqawi for nylig erklærede krig mod, hvad han kalder demokratiets “onde princip”.
Og vi har slået vores intentioner fast: Amerika vil stå ved allierede i frihedens sag for at støtte demokratiske bevægelser i og uden for Mellemøsten, med det endelige mål at stoppe al tyranni i denne verden.
USA har ingen ret til og nærer ikke ønske eller intentioner om at påtvinge nogen andre vores regeringsform.
Det er en af hovedforskellene mellem os og vores fjender. De søger at indføre og udvide et undertrykkende imperium, hvor en lille gruppe brutale selverklærede herskere kontrollerer hvert eneste aspekt af hver eneste menneskes liv.
Vores mål er at bygge og bevare et samfund med frie og uafhængige nationer og regeringer, som står til ansvar for deres borgere og afspejler deres egne kulturer. Og eftersom demokratier respekterer deres egne indbyggere og deres naboer, vil udbredelsen af frihed føre til fred.
Friheden gør store fremskridt i vor tid – det ses af, at kvinder stemmer i Afghanistan, at palæstinenserne vælger en ny retning, og at det ukrainske folk står fast på deres demokratiske rettigheder og vælger en præsident. Vi er vidne til skelsættende begivenheder i frihedens historie. Og i de kommende år vil vi føje mere til denne historie.
Begyndelsen til reformer og demokrati i de palæstinensiske områder er nu begyndt at vise frihedens magt til at bryde gamle mønstre med vold og fiasko. I morgen vil udenrigsminister Rice tage på en rejse, som vil bringe hende til Israel og Vestbredden og møder med premierminister Sharon og præsident Abbas.
Hun vil diskutere med dem, hvordan vi og vores venner kan hjælpe det palæstinensiske folk med at gøre ende på terroren og opbygge de institutioner, som hører til en fredelig, uafhængig og demokratisk stat.
For at støtte dette demokrati vil jeg bede Kongressen om 350 mio. dollar til at støtte palæstinensernes politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige reformer. Målet om 2 demokratiske stater, Israel og Palæstina, der lever side om side i fred, er inden for rækkevidde – og Amerika vil hjælpe dem med at opnå det mål.
For at fremme fred og stabilitet i Mellemøsten som sådan vil USA sammen med vores venner i regionen arbejde på at bekæmpe den fælles trussel, terror, og samtidig opfordre til en større grad af frihed.
Lovende reformer finder allerede sted i en bue fra Marokko over Jordan til Bahrain. Saudi-Arabiens regering kan vise sit lederskab i regionen ved at udvide sin befolknings rolle i udformningen af deres fremtid. Og den store og stolte nation Egypten, som viste vejen til fred i Mellemøsten, kan nu også vise vejen til demokrati i Mellemøsten.
For at fremme fred i Mellemøsten som helhed må vi konfrontere regimer, der fortsat huser terrorister og søger at få massemordvåben.
Syrien tillader stadig, at landets territorium, og dele af Libanon, benyttes af terrorister, som søger at ødelægge enhver mulighed for fred i regionen. I (Kongressen, red.) har vedtaget loven Syrian Accountability Act, som vi har taget i anvendelse – og vi forventer, at den syriske regering vil standse al støtte til terrorisme og åbne døren til friheden.
Iran er i dag fortsat verdens førende statssponsor af terrorisme – ved at søge at få atomvåben og samtidig nægte landets befolkning den frihed, de ønsker og fortjener. Vi arbejder sammen med europæiske allierede på at gøre det klart for det iranske regime, at det må opgive sit uranberigelsesprogram og enhver oparbejdning af plutonium og standse sin støtte til terrorisme. Og til det iranske folk vil jeg i aften sige: Når I står fast på jeres frihed, står Amerika ved jer.
Vores generations forpligtelse til at fremme frihed, ikke mindst i Mellemøsten, bliver lige nu sat på en prøve og honoreret i Irak. Dette land er en afgørende front i krigen mod terror, og derfor har terroristerne valgt at tage et opgør der.
Vores mænd og kvinder i uniform bekæmper terroristerne i Irak, så vi ikke skal stå til ansigt med dem her i vores eget land. Og frihedens sejr i Irak vil styrke en ny allieret i krigen mod terror, inspirere demokratiske reformkræfter fra Damaskus til Teheran, bringe større håb og fremskridt til en urolig region og dermed fjerne en frygtelig trussel fra vores børns og børnebørns liv.
Det vil lykkes os, fordi det irakiske folk værdsætter deres egen frihed – som de viste verden sidste søndag. Over hele Irak, og ofte med stor risiko, gik millioner af borgere til valgstederne og valgte 275 mænd og kvinder til at repræsentere dem i en ny national overgangsforsamling.
En ung kvinde i Bagdad fortalte om at vågne op til lyden af mortergranater på valgdagen og spekulere på, om det nu var for farligt at stemme. Hun sagde: “Da jeg hørte de eksplosioner, gik det op for mig: Oprørerne er svage, de er bange for demokratiet, de er ved at tabe. Så tog jeg fat i min mand, og jeg tog fat i mine forældre, og vi gik alle ud og stemte sammen”.
Amerikanerne genkender denne frihedsånd, for vi har den selv. I hvert et land er det en borgerpligt at afgive sin stemme; for millioner af irakere var det også en handling, der krævede personligt mod, og de har fortjent vores alles respekt.
En af Iraks førende demokrati- og menneskeretsforkæmpere er Safia Taleb al-Suhail. Hun siger om sit land: “Vi var besat i 35 år af Saddam Hussein. Det var reelt en besættelse. Tak til det amerikanske folk, som betalte prisen, men først og fremmest tak til soldaterne”.
For 11 år siden blev Safias far snigmyrdet af Saddams efterretningstjeneste. For 3 dage siden i Bagdad kunne Safia omsider stemme på lederne af sit land – og vi er beærede over, at hun er tilstede her i aften.
Terroristerne og oprørerne kæmper med voldsomme midler mod demokratiet og vil blive ved med at angribe det. Men terroristernes mest magtfulde myte er ved at blive ødelagt.
Hele verden kan se, at bilbomberne og snigskytterne ikke kun bekæmper koalitionsstyrkerne; de forsøger at ødelægge irakernes håb som udtrykt i frie valg. Og hele verden ved nu, at en lille gruppe ekstremister ikke vil vælte det irakiske folks vilje.
Alt dette vil lykkes os i Irak, fordi irakerne er fast besluttet på at kæmpe for deres egen frihed og på at skrive deres egen historie.
Som premierminister Allawi sagde i sin tale til Kongressen i september sidste år: “Almindelige irakere er ivrige efter at overtage alle vores lands sikkerhedsbyrder så hurtigt som muligt”.
Det er et naturligt ønske i en selvstændig nation, og det er også det erklærede mål for vores koalition i Irak. Den nye politiske situation i Irak åbner en ny fase i vores arbejde i dette land.
På anbefaling fra vores officerer i feltet, og efter konsultation med den irakiske regering, vil vi i stigende grad rette vores anstrengelser mod at hjælpe med at forberede bedre irakiske sikkerhedsstyrker – styrker med dygtige officerer og en effektiv kommandostruktur.
Efterhånden som disse styrker bliver mere sikre i opgaven og overtager en større del af det sikkerhedsmæssige ansvar, vil Amerika og dets koalitionspartnere i stigende grad spille en birolle. I sidste ende må irakerne være i stand til at forsvare deres eget land – og vi vil hjælpe denne stolte nye nation med at sikre sin frihed.
For nylig sagde en irakisk tolk til en journalist: “Fortæl Amerika, at de ikke skal opgive os”. Han og alle irakere kan stole på, at mens vores militære strategi tilpasses omstændighederne, er og bliver vores engagement fast og uændret.
Vi står ved vores irakiske venners frihed, og frihed i Irak vil gøre Amerika et mere sikkert sted for kommende generationer.
Vi vil ikke sætte en kunstig tidsplan for at forlade Irak, fordi det ville give terroristerne nyt mod og få dem til at tro, at de kan vente på deres tur, når vi er ude. Vi er i Irak for at opnå et resultat: Et land, som er demokratisk og repræsentativt for alle sine indbyggere, i fred med sine naboer og i stand til at forsvare sig.
Og når det resultat er opnået, vil vores mænd og kvinder, der tjener i Irak, vende hjem med den ære, de har fortjent.
Nogle af vores mænd og kvinder i uniform har overlevet frygtelige kvæstelser, og dette taknemmelige land vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem med at komme sig. Og vi har sagt farvel til nogle prægtige mænd og kvinder, som døde for vores frihed og hvis minde denne nation vil ære for altid.
I de sidste 4 år har Amerika set store begivenheder udfolde sig. Vi har oplevet sørgelige tider, og timer med uvished, og dage med sejr. I al denne tid har vi, selv når vi har været uenige, set trådene i de mål, som forener os.
Angrebet på frihed i vores verden har bekræftet vores tro på frihedens magt til at forandre verden. Vi er alle en del af en stor opgave: At bringe løftet om frihed uden for vores land, at forny de værdier, som ligger til grund for vores frihed, og at sprede den fred, som friheden bringer.
Som Franklin Roosevelt engang påmindede amerikanerne: “Enhver tidsalder er en drøm, der er ved at dø, eller en, der er ved at blive født”. Og vi lever i landet, hvor de største drømme fødes.
Afskaffelsen af slaveriet var kun en drøm – indtil den blev opfyldt.
Befrielsen af Europa fra fascismen var kun en drøm – indtil den blev opnået.
Det kommunistiske imperiums fald var kun en drøm – indtil den en dag var fuldendt.
Vores generation har sine egne drømme, og også vi kan bevæge os fremad med overbevisning. Vejen til forsynet er ujævn og uforudsigelig – men vi ved, hvor den fører hen: Den fører til frihed.
Tak, og må gud velsigne Amerika.
Oversat af Bibi Christensen
Fra www.berlingske.dk
