I en tale torsdag udsendt på statsligt tv sagde Cambodjas premierminister Hun Sen hans regering har "behov for at beskytte landet skove" og udlagde fem skove til at modtage status som beskyttede områder, herunder den omdiskuterede Prey Lang skov.
Skoven er en af de sidste lavlands stedsegrønne skove i Sydøstasien. Den er enorm betydningsfuld for de omkring 340 landsbyer som ligger i og omkring skoven.
Men også nationalt og internationalt har skoven en kæmpe betydning på grund af den forsvindende lille mængde af skovtypen i regionen, den høje biodiversitet samt de store mængder kulstof som skoven lagrer.
Plantager og ulovlig skovhugst driver verdens hurtigste skovrydning
Cambodja har stadig 48% af sin skovdække, sammenlignet med 33% i USA, og 14% i Danmark. Men det har også en af de højeste rater for afskovning i verden; dagens 48% skovdække var 60% bare fem år siden skriver Conservation International på deres hjemmeside.
Ulovlig skovhugst, landbrugsekspansion og jordkoncessioner for bl.a. gummitræsplantager har tage hårdt på skovene i landet.
Den ulovlige handel med træ i Cambodja er drevet af industriel skala udvinding af luksus tømmer. Dette sker via privat leasede jordkoncessioner tildelt i henhold til regeringens skov konverteringsordning, der siden begyndelsen af 2000'erne har været præget af korruption, nepotisme og vold.
I Prey Lang har det bl.a. resulteret i nedsat vandfiltrering og en reduktion af fiskegydepladser – services som flere millioner mennesker i Cambodja er afhængige af, i et land som for hovedparten af sit proteinindtag fra ferskvandsfisk.
Blandt andet derfor har miljøfolk kæmpet mod skovning i og omkring Prey Lang i mange år, og advokeret for dens beskyttelse
Aktivister mener vigtige områder udelades
Hun Sen tilføjede i sin tale i torsdags at han deler de "samme mål" som aktivister og landsbyer der arbejder for at beskytte Prey Lang
Men beslutningen om at medtage mindre end halvdelen af skoven i det nye beskyttede område har skuffet flere af dem som arbejder for skovens beskyttelse.
Aktivister fra Prey Lang Community Network (PLCN), en græsrodsbevægelse bestående af mennesker der bor i og omkring skoven og har modtaget FN Equator Prize under klimatopmødet i Paris, havde håbet at de tidligere planer for at beskytte næsten 500.000 hektar ville bære frugt.
Men Hun Sen ligger op til at kun omkring 300.000 hektar beskyttes, hvilket efterlader meget af den nordlige del af skoven som strækker sig ind i Preah Vihear-provinsen ubeskyttet.
"Vi kan ikke acceptere det," sagde Phok Hong, et medlem af PLCN i Preah Vihear-provinsen, til Cambodia Daily.
"Mindst 470.000 hektar bør indgå i regeringens officielle beskyttelse, da det ellers vil påvirke folk i Preah Vihear-provinsen," tilføjede hun.
"Premierministerens beslutning om at downsize Prey Lang skoven er meget mistænkeligt."
Miljø aktivister opfodres til at overlade beskyttelse til staten
Miljøministeriets talsmand Sao Sopheap sagde ifølge Mongabay at ministeriet ikke længere ville tillade PLCN at gennemføre sine egne patruljer i skoven, og opmuntre gruppen til at deltage statslige udflugter i fremtiden.
PLCNs medlemmer har dog andre idéer. "Desværre, vil vi ikke være i stand til at overholde forbuddet [om patruljer]," sagde Hoeun Sopheap, en PLCN repræsentant til Mongabay
"Regeringen ønsker at afslutte vores selvstændighed så lokale folk ikke længere kan vidne og registrere de igangværende forbrydelser."