Indlæg i Berlingske Tidende fredag den 25. juni
af professor Gunhild Lange Skovgaard, formand for CARE Danmark
Berlingske Tidende har de seneste dage skrevet om danske hjælpeorganisationers stigende udgifter til indsamlinger blandt private bidragydere. CARE udpeges som en af de organisationer, der bruger relativt mange penge på at få flere medlemmer og bidragydere til at støtte vores arbejde for at forbedre levevilkårene i Den 3. Verden.
Det er også rigtigt. Vi vil gerne have flere mennesker til at kende og støtte vores arbejde. Og de sidste 2 år er det rent faktisk lykkedes os at fordoble antallet af bidragydere fra 5.000 til over 10.000. Opmuntrende tal, som viser, at der er mange mennesker, som gerne bakker op om CAREs arbejde.
Det fortvivlende ved den måde, en ellers seriøs avis som Berlingske Tidende vælger at præsentere tallene på, er, at man undlader at gøre opmærksom på, at der er tale om et højst usædvanligt øjebliksbillede for 2003. Samtidig oplyser Berlingeren, at tallene stammer fra CARE. De indtægtstal CARE har opgivet er 1,3 mio. kr. højere end gengivet i artiklen.
Det usædvanlige er, at CAREs investeringer til medlemshvervning i 2003 var 5 gange større end de foregående år. Pengene er bl.a. blevet anvendt til, at CARE-medarbejdere kan hverve medlemmer og bidragydere på gaden – en metode, som det første år er omkostningskrævende, men som på langt sigt har vist sig at være langt bedre end f.eks. dyre TV-reklamer og avisannoncer.
Vi har valgt vore hvervemetoder på baggrund af internationale erfaringer og grundige overvejelser. En god dialog på gaden giver bidragyderen et godt grundlag for at kunne tage stilling til sagen.
Det billigste for alle ville naturligvis være, hvis folk af sig selv hev pungen op af lommen. Men sådan er verden ikke skruet sammen – hverken når CARE skal skaffe medlemmer eller Berlingeren sælge aviser. Der må et incitament til, og folk skal præsenteres for mulighederne. Og hos CARE bygger vi vores aktiviteter på viden om, at viljen til at støtte gode formål er til stede hos befolkningen.
Og naturligvis er der bred forståelse i befolkningen for, at det koster noget at samle penge ind. Det er så vort ansvar som organisation at holde omkostningerne så lave som muligt. Og det gør CARE ved generelt at have udgifter til administration på omkring 10 procent.
Investeringerne i hvervekampagner udgør omkring 20 procent af indtægterne, og det vil de ekstraordinære udgifter fra 2003-kampagnen også på sigt nå ned på. De ekstraordinære kampagneaktiviteter i 2003 er herudover betalt af CARE International og således ikke af CAREs danske bidragydere.
CARE synes, der er brug for en etisk debat om hjælpeorganisationernes indsamlingsmetoder – men på et sagligt grundlag. Resultatet af at Berlingske Tidende hellere fastholder ”en god historie” end at fortælle den hele sandhed er, at læserne efterlades med et indtryk af, at det er spild af penge at give støtte til CARE og andre humanitære organisationer.
Det er trist for CARE og andre organisationer, som arbejder meget seriøst og professionelt med at hjælpe verdens fattigste til et bedre liv. Allermest er det trist for de fattige mennesker, som hjælpen skal gavne.
NB! Indlægget er her gengivet i sin helhed. I Berlingske Tidende er de 2 sidste afsnit fjernet.
Svar fra Berlingskes redaktion på indlægget:
Berlingske Tidende har i sin research clearet Cares indtægter med organisationen. I artiklerne beskæftiger vi os alene med indtægter fra privatpersoner, mens Care medregner indtægter fra erhvervslivet og fonde, hvilket udgør differencen på 1,3 mio. kr.
