CARE får 18 mio. kr. til landsbyudvikling i Vietnam fra Danida

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

CARE Danmark har netop fået grønt lys for 18 mio. kr. fra Danida til nyt 5-årigt program for landsbyudvikling i Mekongdeltaet i Vietnam.

CARE Danmark arbejder tæt sammen med OVE –  Organisationen til vedvarende Energi og DVF Dansk Vietnamesisk Venskabsforening om det nye såkaldte allianceprogram, skriver CARE i sit seneste elektroniske nyhedsbrev.

Målet med den fælles indsats er at forbedre levevilkårene for den fattige khmer-befolkning, hvoraf størstedelen stadig lever under den officielle fattigdomsgrænse.

Der er især fokus på at styrke kvindernes rolle og betydning for udviklingen – både i deres familier og på lokalt og nationalt plan. CARE arbejder sammen med den vietnamesiske kvindeorganisation Womens Union.

Et af initiativerne går ud på at yde lån og kredit til grupper af kvinder, så de i fællesskab kan forbedre deres egen og landsbyernes økonomi og levestandard. For eksempel gennem en bedre og mere bæredygtig produktion af fødevarer og håndværk.

Der bliver også uddannet frivillige sundhedsarbejdere, som kan undervise i sundhed og hygieine og behandle de mest almindelige sygdomme blandt børn og kvinder.