CARE-forkvinde fylder rundt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

CAREs forkvinde, professor Gunhild Lange Skovgaard, fylder 60 lørdag den 15.januar.

Det er ofte kvinderne og det store ansvar de bærer for familiens ve og vel, der gør dybest indtryk, når Gunhild Lange Skovgaard er ude og besøge CAREs arbejde blandt verdens fattigste. Bl.a. i det vestlige Nepal, hvor alle mændene i de fattigste familier var rejst væk for at finde arbejde og kvinderne ladt alene tilbage med de daglige pligter og ansvaret for børnenes og familiernes overlevelse.

Sådan er det mange af de steder CARE arbejder, og som forkvinde for hjælpeorganisationens danske afdeling siden 1999 er Gunhild Lange Skovgaard gennem sit personlige engagement med til at holde fokus på netop kvindernes betydning for en stabil og langsigtet indsats i kampen for at nedbringe fattigdommen på landet i Afrika og Asien, heddder det i en pressemeddelelse fra CARE Danmark. 

Gunhild Lange Skovgaard går heller ikke af vejen for selv at påtage sig et stort ansvar – hvad enten det er gennem sine mange bestyrelsesposter og lederstillinger eller i sit travle professionelle liv

Hun er med i DSBs bestyrelse, har været formand for Mødrehjælpen i 5 år og har en travl karriere i toppen af forskerverden. Gunhild Lange Skovgaard er professor i hudsygdomme og seksuelt overførte sygdomme og blandt landets førende på sit felt.

Hun var med til at diagnosticere de første aids-tilfælde herhjemme, har været centerleder på Rigshospitalets dermatologiske afdeling og november sidste år modtog hun ridderkorset for sit arbejde.