CARE: Giv en (jule)gave, der med garanti ikke skal byttes

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Gaver fra verdens rigeste til verdens fattige er et umiddelbart sympatisk og stærkt populært koncept, skriver CARE Danmark i sit seneste elektroniske nyhedsbrev fredag.

Men når hjælpeorganisationer opfordrer danskerne til at købe gaver til fattige i u-landene, sælger de samtidig forestillingen om hurtige løsninger på komplekse problemstillinger, lyder kritikken.

CARE Danmark kobler gaverne med 20 års felterfaring og allerede eksisterende projekter, og så er forestillingen måske ikke så langt ude alligevel, lyder det.

I hvert af CARE Danmarks programsamarbejdslande kan “du give en gave, der spiller med i de allerede eksisterende projekter – og dermed kan kickstarte langsigtede udviklingsprocesser. Så vil du give en gave, der ikke skal byttes?”

En gave kan betyde forskellen mellem kampen for at overleve, og et liv der er værd at leve for verdens allerfattigste.

Vælg f.eks. et vandfilter. Selve vandfilteret går til en familie i Vietnam, der ikke har adgang til rent drikkevand. Men det er også en gave til en ven, en veninde eller et familiemedlem, der får et gavebevis, hvor der står, at vandfilteret er skænket i hans eller hendes navn.

Eller hvad med en perlehøne, hvortil et gavebevis koster 90 kr.

Hvad kan perlehøns?

Man holder perlehøns på grund af deres æg og kød. Udover at ejerne selv kan spise både æg og kød, så kan perlehønsenes kyllinger sælges på markedet. Det sker som regel i begyndelsen af regnsæsonen for at kunne købe såsæd og redskaber til landbruget. Derfor er perlehøns en vigtig del af ernæringen og økonomien i landbrugslivet.

Hvordan hjælper perlehøns?

Eftersom den nordlige del af Ghana kun har en regnsæson, er der en lang periode, hvor bønderne er uden beskæftigelse. Det resulterer i fattigdom. En perlehøne giver de mest udsatte en indkomst. Penge tjent på salg af høns og æg bliver som regel brugt på råvarer til landbruget, skoleafgifter, medicin, lægebesøg og tøj.

Hvem hjælper perlehøns?

Perlehønsene går til fattige bondefamilier, der bliver valgt på baggrund af behov, kompetencer og lyst til at blive involveret. Der er især kvinder, da de sjældent har adgang til jord. Men i sidste ende får hele landsbyen glæde af perlehønsene – for det første kuld kyllinger, skal familien give til andre landsbyboere, som så gør det samme.

Man kan se alle gaverne på www.caregaver.dk

Æsler lugter af ged – men også af uddannelse og ligestilling

En af de gaver, som CARE tidligere har solgt, og som er på ønskeseddelen igen i år til 300 kr. pr. styk, er æsler i Niger, det fattige vestafrikanske land i Saharas sydlige udkant.

En kvinde, der får et æsel, bruger det til at trække vand op af en brønd og slæbe det hjem til landsbyen. Uden æslet vandrer kvinden til fods med et kar på hovedet frem og tilbage fra vandstedet flere gange om dagen for at have nok til husholdningen.

Æslet reducerer vandturene til en enkelt daglig tur og giver kvinden tid. Tid, som hun ikke er sen til at udnytte. Opstart af små virksomheder, salg af mad eller andet på det lokale marked knopskyder hurtigt, når kvinden ikke skal bruge al sin tid på at skaffe vand.

Mange steder er det at hente vand et job, som familiens døtre må støtte deres mor i. Med et æsel i familien er døtrenes arbejdskraft ikke længere uundværlig, og dermed er vejen banet for skolegang til pigerne.

Uddannelse er en hjørnesten i udviklingsprocesser overalt i verden – i Niger kan kun 15 procent af kvinderne læse og skrive.

Så med hele CARE Danmarks erfaringskatalog i ryggen er det muligt at integrere julegaver fra danskerne i de langsigtede programmer og dermed konkret forbedre menneskers liv i u-landene.

I verdens fattigste lande er folk mest optaget af den helt nære fremtid – i at få maden til at slå til. De lange og nødvendige seje træk, som ligger i de snørklede bistandstermer som “kapacitetsopbygning” og “fortalervirksomhed”, mætter ikke mange maver her og nu.

Derfor er det vigtigt at kombinere det langsigtede arbejde med konkrete aktiviteter, så fattige mennesker kan se en forbedring af deres levevilkår og få tid til at komme videre – eksempelvis i skole.

Det konkrete slår altså både an i en af verdens rigeste befolkninger og i verdens fattigste, hedder det.