CARE Danmark vil i modsætning til fire fremtrædende danske NGOer ikke umiddelbart standse Danmarks økonomiske støtte til det omstridte klimainstitut, GGGI, i Sydkorea, men regeringen bør holde organisationen i yderst kort snor og kun bevilge penge et år ad gangen.
Det fremgår af et nyligt høringssvar til udenrigsministeriet om “Global Green Growth Institute”, hvori CARE Danmark erkender, at regeringen allerede har investeret store ressourcer i instituttet (90 mio. kr. over tre år) og på den baggrund formentlig ikke vil opgive engagementet.
Men mere støtte bør afhænge af, hvordan GGGIs nye strategi ser ud og den må efter CAREs mening være betydeligt mere fattigdomsorienteret og inddrage civilsamfundet, hvis den skal leve op til det danske udenrigsminsteriums egne strategier.
Desuden slår CARE fast, at støttemidlerne til GGGI bør tages af klimapuljens globale ramme – og ikke som foreslået med 50 procent fra rammen til fattigdomsorienteret udviklingsbistand.
Se de fire andre u-landsNGOers mening i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-03-14/fire-store-ngoer-til-regeringen-fjern-st-tten-til
I sin såkaldte koncept-note kalder CARE den danske involvering for “en politisk satsning på et skrøbeligt fundament”.
Her er CARE Danmarks vurdering:
Vi ser Danmarks støtte til GGGI, som en politisk satsning. Efter de skuffende resultater på COP15 klimatopmødet i København har Danmark fra klima- og energiministeriet lanceret ”handlingssporet”, som i en række initiativer har fremmet alliancer, der kunne drive en progressiv dagsorden igennem på klimaspørgsmålet.
Alliancerne har skullet overbevise skeptiske udviklingslande om, at miljøhensyn og bæredygtig udvikling er en vindersag, og ikke en dagsorden de får trukket ned over hovedet af de udviklede lande og internationale organisationer”.
I den samenhæng har regeringen set det som strategisk hensigtsmæssigt at anvende midler i klimapuljen til at udvikle GGGI til en international organisation for at fremme grønne udviklingsstrategier og med et ejerskab blandt både vækstøkonomier og fattige lande i Syd.
Danmark har investeret både penge og engagement i GGGI – sammen med Australien gennemførtes en ”inception review” i 2011, og i 2013 tog Danmark føringen i en Joint Donor Review; danske ministre har fulgt GGGIs bestyrelse og oppositionens leder har været formand for organisationen.
Trods det store danske engagement er GGGI efter vores vurdering kommet rigtig skævt fra start, ikke mindst med organisatorisk og styringsmæssigt.
CARE Danmarks betænkeligheder ved fortsat støtte til GGI drejer sig primært om fravær af fattigdomsorientering og fokus på klimatilpasning samt manglende prioritering af civilsamfundsinddragelse – dvs sat tage de folkelige organisationer med på råd
Hvor er fattigdomsorienteringen og klimatilpasningen?
Mens ideen om at hjælpe en grøn omstilling på vej i u-landene er grundlæggende god, er det meget vigtigt at fastslå, at støtte til grøn vækst ikke nødvendigvis forbedrer forholdene for de fattigste.
Det er afgørende, at fattige og marginaliserede grupper ikke udelukkes eller skades af nye grønne politikker, regulering og investeringer.
Derfor er det problematisk at der i GGGIs strategi ikke er mere håndfaste redskaber til at sikre fattigdomsorientering og sociale og miljømæssige safeguards i de strategier, som organisationen fremmer på landeniveau.
Introduktion af safeguards var en af anbefalingerne i et Danida Review fra 2011 – men den ser ikke ud til at være fulgt op af GGGI.
Hvis man ikke målretter indsatsen, er der betydelig risiko for, at de svageste og fattigste grupper i samfundet ingen glæde får af væksten.
Og arbejde med klimatilpasning er stort set fraværende i GGGIs aktiviteter, vurderer CARE Danmark.
Det er en svaghed at GGGIs indsatser alene handler om at støtte udvikling af grøn vækst-strategier, men så vidt det kan ses ikke hjælper landene med at udvikle redskaber, der kan måle effekt og virkning af strategierne på f.eks. fattigdomsreduktion og modstandskraft for fattige befolkningsgrupper.
På den baggrund finder CARE det problematisk at halvdelen af den danske finansiering til GGGI, 45 mio kr. skal komme fra klimapuljens fattigdomsramme.
Det folkelige element
Inddragelse af civilsamfundet er et centralt element i overgangen til en grøn og bæredygtig økonomi i udviklingslandene.
Civilsamfundet spiller en stor rolle dels som progressiv stemme i national sammenhæng og dels som garant for lokal inklusion og ejerskab. Det er især vigtigt, når den private sektor inddrages, at man sikrer en dialog med civile aktører.
I det fælles donor review fra 2013 nævnes civilsamfundsinddragelse i landestudiet af Cambodia, mens det er nærmest fraværende i Etiopien. I anbefaling nr. fem i Joint Donor Review fremhæves det at ”GGGIs strategi skal fremme transparens over for lokale partnere, inddragelse af regerings-ministerier og civil-samfundsaktører…. Og en to-vejs deling af viden, erfaring og information…”
Denne anbefaling afspejles mærkeligt nok ikke i konceptnotens forslag til danske prioritetsområder.
Her nævnes alene den private sektor: ”green growth strategies…should be consulted with the private sector in order to ensure as much buy-in from the private sector as possible”
Skal Danmark fortsat støtte GGGI?
Danida lægger nu op til at bevilge yderligere 90 mio kr og til at engagere sig i bidrage til en ny strategi for GGGI, der med den tidligere leder af UNFCCC (FNs klimapanel) Yvo de Boer skal rette op på organisationen.
På baggrund af den manglende fokus på fattigdomsorientering og begrænset inddragelse af civilsamfundet og i lyset af det rod, der har været i organisationen og de sparsomme resultater vi har set dokumenteret, finder CARE Danmark det meget betænkeligt at fortsætte støtten til GGGI.
Pengene kan gøre mere gavn i andre organisationer, som f.eks. klimatilpasningsfonden.
Hvis regeringen for at ikke at forspilde de hidtidige store danske investeringer i organisationen, ønsker at i fortsætte støtten til GGGI, vil vi anbefale følgende:
1)
Der gives i første omgang kun støtte til en bevilling på et år til GGGI til at gennemføre strategiprocessen og med en dansk anbefaling om at lægge overbevisende fokus på fattigdomsorientering og civilsamfundsinddragelse
2)
Støtten finansieres fra den globale ramme i 2014 og medregnes ikke som støtte til klimatilpasning
3)
Støtten i 2015 og 2016 vurderes og tages stilling til, når GGGI har udarbejdet sin nye strategi. Civilsamfundsinddragelse og fattigdomsorientering bør være centrale kriterier for at vurdere en fremtidig støtte.
