Carl Bro-chef død

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

International direktør, lic.techn. Niels Ørskov Kristiansen, Birkerød, er død, 53 år.

Niels Ørskov Kristiansen blev i 2004 international direktør for Carl Bro Gruppen. Han var dermed ansvarlig for den fortsatte udvikling og koordinering af den dansk-ejede internationale forretning. Samtidig blev han medlem af koncerndirektionen.

Han var uddannet civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og gennem hele sin karriere beskæftiget indenfor bygge- og anlægsbranchen, bl.a. som admin. direktør for GEO. Inden da var han bl.a. i 4 år medlem af koncerndirektionen i NCC Danmark.

Carl Bro Gruppen er en international rådgivningsvirksomhed med ca. 2.500 medarbejdere med base i Danmark, Sverige og UK/Irland, som bl.a. rådgiver inden for bl.a. byggeri, anlæg, vand, miljø, energi og industri.

Gruppen eksporterer en bred vifte af rådgivningsydelser, udfører internationale projekter og har datterselskaber i en række lande samt projektkontorer verden over. I alt har koncernen mere end 40 års erfaring med rådgivning og har gennemført projekter i over 100 lande.

Carl Bro har bl.a. udført mange opgaver for Danida.

Niels Ørskov Kristiansen blev født 19. september 1952 og døde 18. maj 2006.