Checking Out: Ambassadør Ole Egberg tager pulsen på Syrien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den 1. august 2009 forlod Ole Egberg Mikkelsen posten som Danmarks ambassadør i Damaskus for at rejse videre til Ankara. Siden 2005 har han kunnet følge udviklingen i Syrien fra første parket og tager her temperaturen på et land i rivende udvikling.

Af Camilla Wass
Redaktør af nyhedsbrevet for Det arabiske Initiativ

Ole Egberg Mikkelsens ansigt toner grynet frem på Udenrigs-ministeriets videokonference-skærm. Han er netop tiltrådt som ny ambassadør i Tyrkiet, og linjen til Ankara er lidt ustabil.

– Posten i Ankara er et drømmejob for mig. Jeg kan allerede nu fornemme, at Tyrkiet er et enormt spændende land, der står midt i en brydningstid. Jeg interesserer mig meget for overgangssamfund og glæder mig til at følge den dynamik og den levende debat, der præger Tyrkiet netop nu, lyder det begejstret fra ambassadøren.

Ole Egberg Mikkelsen kommer lige fra et andet land, der er midt i en brydningstid. Siden efteråret 2005 har han som ambassadør i Damaskus kunnet følge udviklingen i Syrien på allernærmeste hold.

– Jeg har oplevet Syrien forandre sig fra et land i isolation til et land i aktivt samspil med omverdenen. Da jeg ankom for 4 år siden, var det til et land, der efter mordet på premierminister Hariri (14. februar 2005) var politisk isoleret, både i forhold til den arabiske verden og Vesten. Gennem de senere år er denne isolation langsomt blevet nedbrudt – og Syrien er på vej tilbage som aktør på den internationale scene, fortæller han.

Medier og erhvervsfolk har førertrøjen på

På overfladen kan det hele ellers godt se lidt sort ud, når man kigger på Syrien. George W. Bush udnævnte i sin præsidentperiode Syrien til medlem af Ondskabens Akse, og det er en kendt sag, at det syriske civilsamfund er under stærkt pres fra regimet.

Råderummet for uafhængige organisationer er minimalt, og man skal ikke klikke sig meget rundt på Amnestys og Human Rights Watchs hjemmesider for at se, at Syrien har et blakket ry, når det drejer sig om at overholde menneskerettighederne.

Men zoomer man helt ind på landet, er der store forandringsprocesser i gang, mener Ole Egberg Mikkelsen.

– Jeg fornemmer en rivende udvikling primært på 2 områder: for det første inden for medieområdet, hvor der er sket en fundamental ændring – man kan nærmest kalde det en revolution, forklarer han og uddyber:

– Udviklingen startede i begyndelsen af det nye årtusinde, hvor det blev tilladt at opsætte parabolantenner i Syrien. Nu kan man mærke effekten; De panarabiske medier har åbnet Syrien og ført til en strøm af information, som man ikke kan kontrollere indholdet af. Disse medier tager emner op, som man ikke har kunnet berøre med navns nævnelse i Syrien – f.eks. konflikten med Israel.

Det andet sted, hvor Ole Egberg Mikkelsen mærker forandringens vind over Syrien, er inden for det private erhvervsliv.

– Syrien har fået en magtfuld mellemklasse af forretningsfolk, som efter min mening har en international samfundsforandrende effekt. Med det arabiske frihandelsområde og frihandelszonen mellem Tyrkiet og Syrien er der blevet åbnet for konkurrence på lige vilkår med resten af verden. Forretningsfolkene konkurrerer om den samme viden, som forretningsfolk i resten af verden og er derfor nødt til at stille krav om ændringer i deres råderum, pointerer han.

Ole Egberg Mikkelsen mener, at åbningen mod omverden på både medieområdet og det økonomiske område kan smitte af på den politiske udvikling i Syrien og med tiden føre til mere frihed.

– Jeg tror, at økonomisk udvikling kan forandre et samfund. Det politiske system reagerer på holdninger i befolkningen og er nødt til at tage hensyn til de krav, den store middelklasse stiller, især fordi den er med til at forbedre Syriens økonomiske situation, ikke mindst ved at tiltrække udenlandske investeringer, siger han.

Brug for dansk-støttede projekter

Ole Egberg Mikkelsen mener, at Syriens allerstørste udfordring lige nu er at skabe en holdbar økonomisk udvikling.

– De arabiske lande har en meget ung befolkning, og det er vigtigt at sikre nye arbejdspladser for at imødegå økonomiske, sociale og politiske spændinger. Den erkendelse kommer meget klart frem i den seneste UNDP Arab Human Development Report, der lægger vægt på, at økonomisk udvikling er helt centralt for landene i den arabiske region, siger han og lægger til:

– Jeg mener, at UNDP rapporterne er et fremragende redskab, fordi det er eksperter fra regionen, der stiller diagnosen og ikke bedrevidende folk fra Vesten.

Ole Egberg Mikkelsen understreger, at projekter under Det Arabiske Initiativ falder på et særdeles tørt sted i Syrien:

– De mange års isolation har ført til enorm tørst efter ny viden og kontakter til udlandet. Efter min mening, er det bedste vi kan tilbyde syrerne fra dansk side aktiviteter med konkret indhold. Vi skal finde de områder, hvor vi i Danmark har en særlig viden – det kan f.eks. være på medieområdet, det kulturelle område eller inden for meget jordnære og praktiske områder, f.eks. de faglige grunduddannelser.

– Og så skal vi fokusere på de professionelle partnerskaber, anfører den 53-årige cand.scient.pol.-uddannede diplomat, der kom ind i udenrigstjenesten for snart 23 år siden.

Actionpræget ambassadørpost

Ole Egberg Mikkelsens tid som ambassadør i Damaskus har været stærkt præget af action.

Omtrent et halvt år efter, at han havde sat sig i ambassadørstolen, brød Muhammed-krisen ud i lys lue, og der blev sat ild til hans arbejdsplads. Senere kom krigen i Libanon og evakueringen af danske statsborgere.

– Det lyder måske lidt diplomat- og floskelagtigt, men dét, jeg vil huske mest fra min tid i Damaskus, er den utrolige varme og gæstfrihed, som jeg er blevet mødt med overalt. Jeg har været ambassadør i Syrien i en meget turbulent tid, og selv i alvorlige situationer er det slående, at syrerne har en varme og en gæstfrihed, som man kun finder få steder i verden, gør han gældende.

Ole Egberg Mikkelsen læner sig frem i kontorstolen i Ankara og fortsætter:

– Efter afbrændingen af den danske ambassade (i Damaskus, red.) fik jeg en strøm af opkald fra syrere, der ville høre, om jeg og de øvrige danskere var OK. Det var lige fra stormuftien til forretningsfolk og almindelige syrere, der ringede til mig. De gav alle sammen udtryk for, at ambassadeafbrændingen var et brud på noget helt grundlæggende i den syriske kultur – nemlig gæstevenskabet, pointerer han.

Også opgaven med at evakuere danske statsborgere fra Libanon bringer positive minder frem.

– Under evakueringen kom jeg meget tæt på mine kolleger, og jeg har stadig kontakt til nogle af de beredskabsfolk, læger og sygeplejersker, som hjalp med evakueringen. Det var personligt en meget berigende oplevelse for mig at komme så tæt på disse mennesker.

Trods udfald på lyden og uskarp skærm stråler Ole Egberg Mikkelsens engagement klokkeklart igennem.

– Damaskus har givet mig blod på tanden. Det er ikke altid let at være ambassadør, men rart at have den erfaring med i bagagen, at diplomati, dialog og forståelse nytter noget, når det virkelig gælder, slutter han.

Hans afløser som ambassadør i Damaskus hedder Christina Markus Lassen.