Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Kvinderne er Afghanistans guld, sagde udviklingsminister Christian Friis Bach (R), da han fredag åbnede et internationalt seminar om kvinder, sikkerhed og udvikling i Afghanistans landområder.
Det gav udviklingsministerens applaus fra de mere end 100 deltagere, der åbenlyst også var enig med ministeren i, at Afghanistans mest underudnyttede ressource er kvinderne, og at kvinderne skal være aktivt med i politiske beslutningsprocesser. Deres deltagelse kan frigøre et enormt potentiale.
Christian Friis Bach glemte ikke at nævne kvindernes rettigheder, men han sagde, at der skal investeres i kvinder ikke kun ”fordi det drejer sig om rettigheder og værdighed, men fordi det med Verdensbankens ord er ’smart economics’”.
”Tak minister. Og nej tak”.
”Afghanistans guld. Tak udviklingsminister og nej tak”, sagde kvindeaktivisten Wazhma Frogh i et efterfølgende interview med U-landsnyt.dk.
”Jeg ved godt, at udviklingsministeren mener det godt, men på den måde bliver vi kvinder til en vare. En handelsvare. Jeg kan heller ikke lide, når vi kaldes ’Afghanistans blomster’. Så har jeg lyst til at slå giveren i hovedet med buketten”.
Wazhman Frogh var paneldeltager i seminaret, og hun slog ikke Christian Friis Bach i hovedet. Hun hører til de aktivister, der er glade for hans menneskerettighedstilgang og klare støtte til kvinders rettigheder. Og hun greb tilhørerne med sine engagerede argumenter for, at der nødvendigvis skal fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder.
”Kvinders rettigheder starter på dørtrinet”, understregede hun, der har været primus motor i Afghanistans nye lov, der forbyder vold mod kvinder. Hun fik præsidentens underskrift. ”Men jeg måtte slås for den”, som hun siger. ”Afghanistan er det farligste land at være kvinde, og det skyldes ikke taleban og krigen. Det skyldes vold i hjemmet”.(Interview med Wazhman Frogh følger).
Fremskridt, men…
Seminaret, der var arrangeret af udenrigsministeriet i samarbejdet med den danske organisation DACAAR, netværket af europæiske NGOer ENNA og EU Kommissionen, skulle søge at anvise veje til at styrke afghanske kvinders indflydelse. For kvindernes egen skyld og for landets.
Uden kvinders aktive medvirken kan der næppe sikres en bæredygtige demokratisk udvikling. Det viser erfaringer fra andre lande i konflikt og postkonflikt situationer.
Derfor var der også lagt op til, at seminaret skulle drøfte, hvilken rolle de afghanske kvinder kan spille i forhold til fredsprocessen og forsoning med warlords og taleban i Afghanistan. Men drøftelserne koncentreredes ikke så meget om forsoningsprocessen og de afghanske kvinders fremtid, når de afghanske sikkerhedsstyrker har overtaget det fulde ansvar for landets sikkerhed, som om den aktuelle situation.
Minister for genopbygning og udvikling i landområderne, Wais Ahmad Barmak, pegede således på de fremskridt, der er gjort, og understregede, at kvinder og økonomisk udvikling skal ses i en social og kulturel kontekst. Kvinders beskæftigelse er vanskelig i et mandsdomineret samfund, men regeringen forsøger alligevel – og med held – med indkomstskabende grupper for kvinder i landområderne. Det vil sige blandt hovedparten af befolkningen. Kun en mindre del bor i byområder.
”Og der er lang vej igen”, sagde ministeren. ”Men jeg er optimist. Jeg har – bortset fra halvandet år- altid været i Afghanistan. Jeg har levet det hele med. Jeg har set folk blive slagtet. Halshugget. Jeg har oplevet det hele. Og jeg ser fremskridt. Men vi behøver assistance udefra.”
Korruption
Juristen Malek Sitez, der er grundlægger af Afghanistan Civil Society and Human Rights Network, gav en illustrerende oversigt over konventioner og love og over ansvarlige, implementerende myndigheder, suppleret med en beskrivelse af de implementerende myndigheders utilstrækkelighed, korruption og fundamentalisters indflydelsesrige rolle.
Vicekvindeminister Palwasha Kakar understregede, at Afghanistans kvinder vil have lovmæssige rettigheder, de vil bestemme selv og de vil ikke acceptere vold i hjemmet. Og kvindeministeriet arbejder for deres rettigheder. Der er sket store fremskridt i de seneste 10 år – fremskridt som ingen havde forestillet sig: 25 procent af parlamentsmedlemmerne er kvinder. Piger kommer i skole, og kvinder er synlige i samfundet. De udtaler sig i medierne. I TV.
På et spørgsmål fra salen om korruption i sit ministerium, svarede hun: ”Der er måske nok korruption, ikke bare i mit, men i andre ministerier. Og der er også korruption i afghanske NGO’er. Så snart der kommer penge fra udlandet, sker der korruption”. Dette spørgsmål og svaret var primært på dari, så de fleste tilstedeværende måtte nøjes med et resume.
