En af dansk u-landsmiljøs absolutte veteraner, fhv. generalsekretær, cand.jur. Claus Bornemann, Kgs. Lyngby (Kbhvn), er død. Han blev 93.
MINDEORD af Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Frans Mikael Jansen
Claus Bornemann var en af de helt store skikkelser i Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) historie.
Juristen fra Lyngby var generalsekretær i MS fra 1978 til 1989 og blev dermed den længst siddende daglige leder i organisationens 71-årige eksistens.(Foto: Tine Harden for Mellemfolkeligt Samvirke)
Han var umiddelbart ikke det oplagte valg til rollen med sin baggrund som embedsmand i Grønlandstjenesten (mere længere nede), men han viste sig at være en dedikeret, farverig og energisk leder.
Kampen mod apartheid-styret i Sydafrika er en af de ting, der står stærkest i erindringen om Claus Bornemann.
Sikrede første ANC-kontor i København
Han var med til at sikre, at ANC – Nelson Mandelas forbudte parti – i 1981 blev repræsenteret på dansk grund med et kontor i MS’ daværende domicil i Borgergade i København.
11 år senere kunne Bornemann trykke hånd med Nelson Mandela, da det sydafrikanske ikon spiste morgenmad hos MS under en takke-rundrejse i Skandinavien.
Birgit Møller Jensen var til stede den morgen i 1992 som dav. leder for den internationale afdeling. Og mødet gjorde et uudsletteligt indtryk:
”Det var en fantastisk oplevelse. Pludselig stod han bare der, det ikon som han også dengang var. Man kunne mærke, at han havde en helt særlig udstråling, og han talte længe til forsamlingen. Så længe, at en af hans vagter på et tidspunkt bad vores næstformand Lars Udsholt om at få ham til at sætte sig ned,” genkaldte hun.
Også efter sin tid som generalsekretær fortsatte Bornemann sit antiapartheid-arbejde fra MS’s kontor i Borgergade.
Han overværede bl.a. som gæst ANCs nationalkonference i Durban i juli 1991. Se hele hans præcise analyse fra Sydafrika dengang på
http://www.actionaid.dk/sw8872.asp?usepf=true
Valgobservatør i Nicaragua
Alllerede året efter han holdt i MS, var han en af de mange udenlandske observatører ved valget i Nicaragua i februar 1990, som sandinisternes overraskende tabte til den borgerlige kaniddat Violeta Chamorros.
“Vi må respektere et demokratisk valg. Desuden er de fattige og syge ikke med ét slag blevet rige og raske. Bønderne, som kommer på vores landbrugs skole, har ikke fået det bedre, blot fordi Violeta er valgt. Derfor er vi stadig interesseret i at komme i gang”, sagde Claus Bornemann dengang.
Violeta Chamorros valgsejr ændrede da heller ikke MS’ planer i Nicaragua. Hovedstaden Managua skulle stadig være base for opbygningen af MS’ Mellemamerika-program.
Forblev tro mod sine idealer
Claus Bornemann var med til at sætte liv i kampen herhjemme for palæstinensernes rettigheder.
I sin tilværelse som pensionist har han derfor kunnet glæde sig over, at MS har revitaliseret kampen med kravet om en anerkendelse af Palæstina som stat, som over 35.000 danskere har skrevet under på.
Claus Bornemann bevarede kontakten og opbakningen til MS i alle årene efter han forlod stillingen som generalsekretær. Han mødte flittigt op til medlemsarrangementer og udtrykte støtte til den fortsatte udvikling i MS.
Claus Bornemann var aktivist helt ind i sjælen, og han forblev tro mod sine idealer.
I en endda meget høj alder troppede han hver søndag op foran Sandholm-lejren som medlem af bevægelsen Bedsteforældre for asyl for at demonstrere mod regeringens asyl- og flygtningepolitik.
Han var også med som 89-årig, da de grå aktivister i 2010 afbrød Folketinget under førstebehandlingen af den nye udlændingelov med Benny Andersen-sangen Barndommens land.
Alle medlemmer af gruppen blev arresteret, kørt på politistationen og fik hver en bøde på 3.000 kr.
Claus Bornemann har på mange måder været med til at skabe den kampånd, der præger Mellemfolkeligt Samvirke den dag i dag.
(Slut)
Tiden i Grønland
Man kan ikke nævne Claus Bornemann uden også at komme ind på hans store engagement i og for Grønland.
Han var i 14 år chef for Grønlandsrådets sekretariat og sluttede sin grønlandstid med at være konstitueret landshøvding 1967-68.
Han var utrættelig i sin omsorg for at føre den nordligste del af rigsfællesskabet og grønlænderne frem til gode kår og kæmpede for et stadigt højere uddannelsesniveau.
Her kunne han bl.a. glæde sig over udviklingen af Grønlands Universitet (grønlandsk: Ilisimatusarfik) i Nuuk eller Godthåb, som navnet lød førhen.
Tidligere hed det Inuit Instituttet, men fik status af universitet i 1989. Universitetets forskning og undervisning fokuserer på emner med relation til Grønland og Arktis.
Universitetet lå indtil 2007 i den gamle herrnhutiske missionsstation fra 1738 i Nuuk. I januar 2008 fusionerede det med en række professionsrettede bacheloruddannelser.
Samtidig flyttede dele af læreanstalten ud i universitetsparken – Ilimmarfik – som er et center for uddannelse, forskning, dokumentation og formidling.
Ilisimatusarfik består i dag af tre institutter med i alt 10 afdelinger.
Pengegaver i stedet for blomster
Bisættelsen finder sted fra Lyngby Park Kapel, Gyrithe Lemches Vej 9, Kgs. Lyngby, tirsdag d. 10. marts kl. 13.
Ifølge en annonce i Berlingske bedes man i stedet for blomster betænke Mellemfolkeligt Samvirke eller Foreningen Grønlandske Børn.
Annoncen er indrykket på vegne af 16 familiemedlemmer, heriblandt børn, børnebørn og oldebørn.
Claus Bornemann blev født 30. november 1921 og sov stille ind 3. marts 2015.
