David van Reybroucks bog om Congo får stående applaus blandt anmelderne. Det er en barsk historie, men Reybroucks velfortalte version gør Congos nyere historie vedkommende og fremsynet.
Af Maria Bierbaum Oehlenschläger, U-landsnyt.dk
David van Reybroucks bog “Congo – Historien om Afrikas Hjerte” bevæger sig ind i Congos historie ikke via floderne, men via de mennesker, der har oplevet historiens gang på egen krop. Etienne Nkasi, der pryder bogens forside, kan berette om, hvordan han for omkring 120 (!) år siden blev en del af den historiefortælling, der kaldes kolonisering – eller globalisering, om man vil.
Som Peter Tygesen, der bl.a. er forfatter til bogen “Congo, formoder jeg”, skriver i sin anmeldelse i dagbladet Information torsdag, er det et imponerende materiale, Reybrouck har forfatter sin bog på baggrund af:
“Jeg vil frejdigt påstå, at jeg kender de fleste bøger, der er skrevet om Congo gennem det seneste århundrede, men van Reybrouck har læst det hele, og han har læst mere end det,” skriver Peter Tygesen.
I bogen berettes, hvordan europæerne trænger sig ind på kontinentet, samtidig med at lokale magthavere kæmper om elfenben og jordbesiddelse. Opdagelsesrejsende og spæd missionsvirksomhed bliver sammen med interne europæiske magtkampe starten på Kong Leopold II’s rædselsregime i det råstofrige land.
Selvom Congos historie er tung og bestemt “ikke for børn”, som Simon Staffeld Schou skriver i sin anmeldelse i Jyllandsposten, så gør de personlige stemmer – de levende kilder – det en fornøjelse at læse.
“De gamle er kilder til en væsentlig vinkel på verdenshistorien; de så den drage forbi – til hest, til elefant eller højt til vejrs på den dampmaskine, der også ændrede Congos historie, og de kan fortælle, hvordan verdenshistorien ændrede deres personlige historie – essensen af verdenshistorien – og hvad den spyttede ud som efterladenskaber,” skriver Peter Tygesen i anmeldelsen “Congos brutale historie” i Information.
Afrikanofobi
Det er her i Congo, Marlow fra Jospeh Conrads “Mørkets Hjerte” (1899) får til opgave at opsøge den berygtede elfenbenshandler Kurtz. Her hedder det om de indfødte:
“They howled and leaped and spun and made horrid faces, but what thrilled you was just the thought of their humanity – like yours – the thought of your remote kinship with this wild and and passionate uproar. Ugly.”
Louis-Ferdinand Céline lader sin hovedperson i “Rejse til nattens ende” (1932), Ferdinand Bardamu, rejse samme vej, mens han misantropisk udstiller koloniens svagheder og absurditeter. Céline var langt fra tilhænger af koloniseringen.
For også Céline lader hånt om afrikanerne, som han sammen med jøder nærer stor mistro og had imod.
Med Reybroucks bog er der kommet nye vidnesbyrd og et ekstensivt kildemateriale, der kan bringe forskningen i disse litterære klassikere tættere på den historiske situation, de udspiller sig i.
Af hjertet tak for det!
Congo – Historien om Afrika Hjerte
David van Reybrouck
Oversat af Birthe Lundsgaard
Forlaget Tiderne Skifter
636 sider
399 kroner
