Indsats mod skatteunddragelse er et skridt på rette vej mod en mere retfærdig verden.
Afrika er et af de rigeste kontinenter i verden, når man ser på naturressourcer. F.eks. råder kontinentet over 95 procent af verdens platin, 51 procent af verdens kobolt og 65 procent af verdens diamantproduktion.
Samtidig går en meget stor del af den vestlige udviklingsbistand fortsat til Afrika. På trods heraf lever store dele af afrikanerne stadig i ekstrem fattigdom. Der er umiddelbart noget helt galt med dette billede.
Går menigmand forbi
Sagen er, at majoriteten af folk i Afrika aldrig ser noget til denne velstand.
Den forsvinder ud af kontinentet som konsekvens af vestlige virksomheders skatteunddragelse og ulovlige udplyndring af naturressourcer, unfair handelsvilkår og udgifter forbundet med klimaforandringer.
F.eks. beregnes ulovlige pengestrømme ud af u-landene til omtrent 10 gange så meget, som disse lande modtager i bistand til fattigdomsbekæmpelse, velfærd og bæredygtig udvikling. Med andre ord forsvinder ca. 1 trillion US dollar ud af de fattige lande – årligt!
Derved menes en årlig ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene på omkring 1.000 milliarder dolllars (det astronomiske tal er taget fra den vedtagne resolution).
At sætte en stopper for dette problem er derfor et godt sted at starte, hvis vi nogensinde skal have forhåbninger om at se en reel udvikling i verdens fattigste lande.
Åbenhed, åbenhed, åbenhed….
Det betyder, at vi skal slå ned på de europæiske virksomheder, der er involveret i skatteunddragelse: Åben og gennemskuelig adgang til information er løsningen.
Ulovlige pengestrømme ud af u-landene er noget flere danske og internationale udviklingsorganisationer, interesseorganisationer og politiske partier længe har kæmpet imod.
En af forudsætningerne for at komme skatteunddragelse til livs er åbenhed og informationsudveksling. Jo mere, desto bedre faktisk.
Åbne, offentligt tilgængelige databaser med information om ejerskab af selskaber, fonde og andre institutioner kan forhindre skuffeselskaber i skattely.
Land til land rapportering for multinationale selskaber (især dem, der udvinder naturressourcer) kan sikre, at skat betales i det land, hvor værdien rent faktisk er blevet udvundet eller skabt.
Sejr i kampen mod rovdrift på u-landene
Europa-Parlamentet tog i denne uge et stort skridt fremad i kampen mod rovdriften på udviklingslandenes ressourcer.
En resolution blev vedtaget i plenarforsamlingen i Strasbourg, som netop omhandler de udfordringer, udviklingslande møder som resultat af skatteunddragelse.
Og resolutionen er god. Ja faktisk rigtigt god.
Ikke kun stilles der krav til offentlig tilgængelig information om multinationale virksomheder, men også land til land rapportering.
Desuden opfordrer resolutionen til, at der inden 2016 fastsættes sanktioner for de selskaber, som gør brug af skattely, og sortlistning af de lande (inklusiv EU medlemslande), som ikke bekæmper skattesnyd.
Et skridt på rette vej
Onsdagens vedtagelse af resolutionen om skatteunddragelse i udviklingslande er uden tvivl et skridt på den rette vej mod social og økonomisk retfærdig verden.
Men der er stadig lang vej endnu.
Derfor er det vigtigt, at EU lever op til sit løfte om at være fortaler for at løfte det globale ambitionsniveau, når det internationale samfund om få dage mødes i Adis Adaba til den tredje internationale FN-konference om udviklingsfinansiering.
Konferencen kommer nemlig til at have stor betydning, også for de efterfølgende internationale forhandlinger om nye globale mål for bæredygtig udvikling (dagsorden 2030) og forhandlingerne om en ny global klimaaftale ved COP21 i Paris til december.
EU må frem i skoene i Addis
EU skal ved konferencen i Adis Adaba kæmpe for at sætte en stopper for det paradoks, at flere penge illegalt forsvinder ud af u-landene, gennem bl.a. vestlige firmaers skatteunddragelse, end der kommer ind via udviklingsbistand.
Derfor bør EU presse på for, at de udviklede lande fornyer deres forpligtelse til at give mindst – og helst meget mere end – 0,7 procent af deres BNI (bruttonationalindkomst) i udviklingsbistand.
Vel at mærke samtidig med, at det internationale samfund finder en effektiv løsning til at bekæmpe internationalt skattesnyd.
Rina Ronja Kari er medlem af Europa Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og Cecilie Gundersen er medlem af Afrika Kontakt.
