Løft den arabiske åndelige arv i Vesten

laroui_portrait
Forfatter billede

21. november 2019

”Det handler om at bygge bro mellem kultur og videnskab i den arabiske verden og Vesten, og at Vesten anerkender arabisk videnskab. Viden er jo magt,” siger den marokkanske forfatter Fouad Laroui, der er ph.d. i økonomi og underviser på Vrije Universitet i Amsterdam. 

Laroui er i København for at tale på Københavns Universitet om arabisk tænkning, og jeg møder den belevne forfatter bagefter på Hotel Radisson. Fra Arne Jacobsens æggestol slår han ud med armene og nyder at udbrede sin viden krydret med anekdoter. 

Han har skrevet 20 bøger, inkl. romaner og noveller, modtaget den franske Goncourt-pris, er kronikør for magasinet Jeune Afrique og kommentator for den fransk-marokkanske radiokanal Med1.

Laroui’s seneste romaner, der er oversat til dansk, handler om de kulturkonflikter, som muslimer i Holland og Belgien, heraf mange marokkanere, ofte render ind i som 2. og 3. generations-indvandrere. I bøgerne har radikalisering af 2. generations mænd bund i racisme, ydmygelse på jobbet, synet på kvinder og konflikt med vestlige normer. 

Vestens bedrag øger radikalisering
På trods af emnernes alvor er Fouad Laraoui’s skrivestil morsom og plottet overraskende, især i De smukke statuer, hvor en muslimsk kvindelig universitetsstuderende i Amsterdam hævner sig på arabiske mænds syn på kvinder, både dem, der siger “dæk dig til” og dem, der siger “klæd dig af”.

Det politiske og historiske bagtæppe er interessant og oplysende, om end lidt søgt, i Din nytteløse kamp mod Vesten, hvor en muslimsk mand bliver radikaliseret, da han ikke bliver forfremmet, selvom han skaber virksomhedens bedste resultater. Pointen er klar. 

”Hvis Vesten havde gjort mere for at integrere og løfte den vigtige arabiske intellektuelle arv, så ville unge arabere i vesten kunne være stolte af deres kultur, og mange ville ikke ende i depression, identitets-konflikter og radikalisering over altid få at vide, at deres kultur ikke er noget værd. For det modsatte er tilfældet,” siger Laroui.

Personerne i romanerne handler blot, som den store historie har planlagt det for dem, ifølge forfatteren. 

”Vesten har ignoreret den arabiske videnskabelige arv – især da Europa skulle retfærdiggøre erobringen og koloniseringen af store dele af verden. Det hed sig, at Europa skulle ud og oplyse de uvidende arabere. Det var en mission civilisatrice. Selv Bush talte om at bringe civilisation til araberne før Irak-krigen i 2003,” siger han.

Læg dertil, at araberne stadig er påvirkede over vestlige magters svigt i det 20. århundrede, og senest med Irak-krigen, hvor der ikke var masseødelæggelsesvåben som grundlag for at indlede en krig. Sunni-islam var målet, og krigen splittede muslimer endnu mere mellem sunni og shia og bidrog til arabisk nationalisme og radikalisering, mener forfatteren.

Vestens blinde pletter
Med såvel sine bøger som foredraget på Københavns Universitet er Fouad Laroui på en omvendt ’mission civilisatrice’. Især i bogen Din nytteløse kamp mod verden strør han om sig med eksempler på vigtig arabisk viden.

Foredraget handler også om at oplyse om de blinde pletter i vestlig videnskabelig indsigt. For ifølge Laroui kan mange af Vestens store opfindelser og tænkere, fra Newton til Galilei, spores tilbage til arabiske tænkere. 

”For eksempel var Newton ikke den første til at opdage, at lyset ikke er en spaltning af sort og hvidt men indeholder utallige farver, for det havde arabiske tænkere fundet ud af ca. 500 år før. Arabiske videnskabsfolk havde også erkendt før Galilei, at verden er rund. Leonardo Da Vincis måde at tegne på var heller ingen revolution, for den var set før i Irak, osv., osv.”, siger Laroui, der ofte oplever, at vestlige videnskabsfolk ikke refererer til arabiske videnskabsfolk.

”Min mission er dog ikke at skabe en konkurrence om, hvilken viden der var først og størst men at bygge bro mellem kulturer og videnskab. Fra litteratur til videnskab, fra Nordafrika til Europa, fra Islam til kristendom,” siger han, der glæder sig over at have lært meget i Holland over 20 år og gerne vil give igen. 

Fransk viden før arabisk
Fouad Laroui er uddannet ingeniør fra Paris og arbejdede i fosfatminerne i det centrale Marokko. Men hans åndelige interesse blev tidligt vakt. Da forældrene satte ham i fransk skole, lærte han vestlig viden og sprog, før han blev introduceret til arabiske tænkere. 

”Som studerende læste jeg alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af og opdagede huller i den viden, jeg havde lært i den franske skole. Marokko var et fransk protektorat i 44 år, og franske lærere underviste i europæisk og fransk viden, der fik forrang for arabisk og marokkansk viden,” fortæller han. 

Mens Vesten levede i den mørke middelalder, producerede den arabiske verden den ene store tænker og opfindelse efter den anden, lige fra astronomi og matematik til farvelære og så videre.

Det begyndte i det 8.-10. århundrede i Irak og Syrien og i Andalusien i det 12. århundrede. Der var også stor beundring for arabiske videnskabsfolk i de 13., 14. og 15. århundreder. Immanuel Kants eksamensbeviser er skrevet på arabisk, fortæller Laroui, der erkender, at den arabiske verden mere eller mindre faldt i søvn de næste 600 år.

Videnskab over Koranen
Den værdifulde arabiske viden, der blev skabt, fortjener at komme frem i lyset og kan højne respekten om den arabiske verden, mener forfatteren. 

”Tag filosofi-faget. Fra ca. år 900 blev den mest imponerende filosofiske tradition grundlagt i Mellemøsten og ikke i Europa. Islamiske lærde havde genskabt traditionen fra græsk filosofi, især Aristoteles, oversat tekster til arabisk og gentænkt deres budskaber i lyset af den nyeste undervisning i Koranen,” siger Laroui.

Den islamiske tænker Ibn Rushd, der levede fra 1126-1198 i Andalusien og blev kendt som grundlæggeren af den moderne filosofi, er først nu ved at komme ind i fransk gymnasie-pensum.

”Ibn Rushd sagde ligefrem, at videnskab rangerer over Koranen, da videnskab kan bevises. Og han foreslog, at Koranens tekst blev ændret. Det huede ikke autoritære arabiske regimer,” siger han. 

En anden stor tænker, Ibn Tufail (1105-1185), hvis bog Ḥayy ibn Yaqẓān blev en bestseller i det 17.-18. århundrede, fik stor betydning for europæisk oplysningstid. Og den tunesiske historiker og jurist Ibn Khaldun (1332-1406) blev opfattet som grundlæggeren af moderne sociologi.

”I øvrigt ligger verdens ældste universitet, Al Quaraouine-universitetet, i Fes i Marokko og ikke i Bologna eller Paris. Universitetet blev centrum for udveksling af viden mellem Europa og Mellemøsten. Og det blev skabt i det 9. århundrede af en tunesisk kvinde, fra det mauriske Andalusien,” siger Fouad Laroui med et smil. 

Politik og religion blandes 
Uanset om hullerne i Vestens viden overfor arabisk videnskab skyldes ignorance eller uvidenhed, mener forfatteren, at det er meget vigtigt at genrejse den arabiske åndelige arv, bl.a. fordi der er så stor frygt for og uvidenhed om den muslimske verden i Vesten.

Så længe uvidenheden hersker, er det nemt at mobilisere fremmedhad og bruge religionen til at fremme nationalisme og radikalisering. 

I sine bøger beskriver han bl.a. korstog, hvor kristne i middelalderen myrdede i flæng i den katolske kirkes navn. Det gør han ikke for at retfærdiggøre, hvad der sker i dag i Islams navn, men bare for at minde om, at det også er sket i Vesten. 

”Arabiske regimer har også et stort ansvar for at øge bevidstheden om den arabiske verdens videnskabelige arv. Men det vil mange autoritære arabiske styrer netop ikke, fordi det bliver betragtet som modstridende mod koranen,” siger han. 

”Der foregår naturligvis videnskabelige diskussioner i Marokko, men de foregår især privat og ikke i den offentlige sfære. I øvrigt blander den politiske sfære sig med den åndelige. Mens mange marokkanske universitetsstuderende i 1970’erne var venstreorienterede, er mange i dag islamister, og diskussionerne handler mere om at være en god muslim end om videnskab,” siger han. 

Netop fordi Vesten bekender sig til oplysningstanken og ytringsfrihed, mener Fouad Laroui, at Vesten må være med til at løfte den arabiske intellektuelle arv. 

Fouad Laroui’s bog ‘De smukke statuer’ udkom på Arvids Forlag i 2019 og ’Din nytteløse kamp mod verden’ i 2017.